Man tager en af Englands allerbedste fantasy- og science fiction-forfattere og parrer ham op med en af Marvels allerbedste og mest rutinerede tegnere. Så giver man de to lov til at boltre sig i et af Jack Kirbys gamle serieuniverser, og håber på samarbejdet kan sparke liv i foretagendet. Resultatet er – ganske som forventet – intet mindre end imponerende.

Nærværende anmelder må krybe til bekendelse og indrømme, at en sammenligning med Kirbys originale serie ikke kommer til at indgå i nærværende anmeldelse, da den ikke var blandt det obligatoriske pensum, da ungdommens tegneserier blev konsumeret. Det giver dog mulighed for at bedømme den nye version af Eternals med helt friske, upartiske øjne – og hvilket syn det er!

Hvor den originale serie foregik i fjerne galakser, har Niel Gaiman valgt at bringe det hele ned på jorden – i bogstaveligste forstand. Her møder læseren en flok ganske almindelige jordboerne, der vandrer rundt uvidende om, at de i virkeligheden er udødelige væsener. I Gaimans univers har de været her i flere millioner år. Langsomt men sikkert vækkes alle disse skabninger af deres jordiske, mentale døs og må indse, at de ikke alene er skabt til noget større, men også at de bliver nødt til at vælge side i en kosmisk strid mellem dem selv og en anden gruppe overjordiske væsener - Afvigerne.

Afvigerene har planer om at vække en Stjernevandrer – en kæmpemæssig titan, der ligger begravet i nærheden af San Francisco – til live igen. Stjernevandrene var væsener, som i urtiden skilte De Evige fra Afvigerne, og som sørgede for at menneskerne blev de dominerende væsener på jorden. Det hele minder måske lidt om Erik von Däniken og andre new-age hippiers forvrøvlede svampesnak, men på trods af dette, formår De Evige, især på grund af den meget velskrevne drejebog, at hæve sig over mængden af andre superheltefortællinger, man kan læse lige nu.

Guder, afguder og dæmoniske væsener er ej heller ukendt territorium for forfatteren. Gaimans bog American Gods fra 2001 handler netop om mytologiske guder, der skal udkæmpe et kosmisk slag på amerikansk grund. Måske er det netop på grund af den, han blev valgt til at kickstarte De Evige for Marvel. For de, der ikke helt kan forlige sig med udødelige helte, optræder der heldigvis også andre – mere ”almindelige” superhelte som Iron Man (og i et ultrakort reklameindslag ser vi også Rich Richards - Mr. Fantastic fra Fantastic Four). Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det er de hukommelstabsramte guder, som er helt i centrum.

Ligesom Gaiman har flair for fortælling, funger John Romita Jr.s tegninger upåklageligt. Romita har - ligesom hans forgænger Kirby - en evne til at gengive gigantiske væsener, så de forekommer meget større end siden de er tykt på. Samtidig holder han fast i en meget realistisk gengivelse af mere mondæne ting, der sætter de fantastiske begivenheder i et mere skarpt lys, godt hjulpet på vej af Matt Hollingsworth og Paul Motts flotte farvelægning. Romita har en meget let og sikker streg, der godt kan minde om Moebius’ science-fiction-pen.

G-Floy Studio har endnu engang vist imponerende forlagstække, idet de både har sørget for en gedigen oversættelse, og ikke mindst fordi de har valgt at gengive Rick Barrys fantastiske covers som kapitelinddeling til hver af de syv afsnit den nye serie omfatter. For purister kan man endog finde Romitas omslag bagerst.

Når man først har fået pløjet sig gennem Gaimans titaniske historie og vil vide, hvad der sker efter der sættes kurs mod Sao Paulo, så er der håb. Den nye serie Eternals kører i øjeblikket videre i USA, skrevet af Charles og Daniel Knauf og tegnet af den ultrabegavede spanske tegner Daniel Acuña. Så hvis vi for et øjeblik leger med tanken om, at der er virkelig eksisterer demiguder, så kan man kun bede til dem om, at G-Floy Studio samler fortsættelsen op og udgiver den i en lige så laber version som denne.