Har du brug for en bror, en søster, en far, en ven eller måske bare et øjeblik, hvor du kan føle dig som en kendis omringet af paparazzier, så er det blot at kontakte det japanske Family Romance, LLC. Et firma, der til fulde, i kød og blod, kan præsentere den livsløgn du mangler. En alkoholiseret far, som bruden skammer sig over at vise frem, kan let erstattes af en skuespiller. En lotterispiller, der vil leve i illusionen af endnu engang at vinde den store gevinst. Kun, pengepungen og fantasien, sætter grænser for hvad der kan sælges af menneskelige følelsesbedrag. Lyder det som et lidt fortænkt filmplot, på grænsen til det usandsynlige. Med den tyske mesterinstruktør Werner Herzog, som manuskriptforfatter og instruktør, med mere end 70 film bag sig, burde denne fiktion, om livsløgne på bestilling, være i gode hænder.

Og så er historien den pure virkelighed.

Family Romance LLC har i mere end 10 år i Tokyo været leveringsdygtig af illusionskunstnere, der som stand-ins erstatter et savn af et andet menneske. Det er det miljø Werner Herzog vil trænge ind i, med en blanding af dokumentar- og fiktionsfilm. Hvor grundlæggeren af det bizarre firma, Ishii Yuchii, selv specialist i at skabe menneskelige substitutter, spiller hovedrollen, og hvor filmens episoder er hentet direkte fra firmaets arkiver.

”Hej, Mahiro. Jeg er din far”, er filmens åbningsreplik, efter at kameraet har panoreret henover blomstrende lyserøde kirsebærblomster, der romantisk spejler sig i en blank sø i Yoyogi Parken i Tokyo. Surrogat-faren er den velklædte Ishii Yuchii, der længe har stået og ventet på det travle torv, før han henvender sig til den forskrækkede lillepige Mahiro. ”Husker du mig?”. Pigen ryster svagt på hovedet, ”Du var kun en lille baby, da jeg forlod din mor”. Det er mere end ti år siden. Hun har savnet ham. Og han hende (!). Sammen nyder de det blomstrende japanske forår. Langsomt vinder han hendes tillid, med sin fortælling om, at han har fået en ny familie, der nægter ham, at se sin lille pige, som han altid har savnet. De skal snart ses igen. Løbende følger vi far/datter samværet, der mest består af snakketure gennem Tokyos seværdigheder og forlystelsesparker, dokumenteret af et håndholdt digitalt kamera. Parallelt hermed aflægger ”skuespiller-faren” rapport til Mahiros velhavende mor, for at fortælle, hvad datteren mener om moren - og ikke mindst for at indkassere checken for sit skuespil som eksmanden. Et uhyggeligt skyggespil med ensomhed og livsløgn som sorte skygger på væggen.

Alt imens følger vi Ishii Yuchii andre illusionsnumre, fra bryllupper til begravelser. Ikke uden galgenhumor, når han mod passende honorering, lægger sig i en silkeforet kiste for at illudere død. Super japansk, når han som en stand in for en togfunktionær, der er skyld i at metroen er 20 sekunders forsinket, må ned på knæ og undskyldende tage røflen fra en overordnet. Et besøg på et robothotel, vor receptionisten er en talende, smilende robot, understreger, at han ikke er ene om at emitterer menneskelige relationer.

Far/datter forholdet udvikler sig tættere og tættere. Pigens mor foreslår endda at Ishii Yuchii flytter hjem til dem i rigmandsvillaen som rigtig far og eksmand! Det er her, at han må minde sig selv, om firmaets grundregel: ”Ingen kærlighed, ingen følelser”. Svaret er kontant, da moren ytrer glæde ved hans forståelse: ”Det er den du betaler for”. Også her må man sætte spørgsmål ved det moralsk etiske i rollespillet, der kynisk og beregnende udnytter menneskenes ensomhed og tørsten efter kærlighed og medmenneskelighed.

Ishii Yuchii siger om sig selv, at han er kamæleonen, der skifter farve efter omgivelserne. Forsvaret for de mange roller er, at han jo gør folk lykkelige og dermed opfylder et smertende behov.

Det havde været mere interessant at få et ægte dokumentarisk nærbillede af Family Romance LLC, når det nu rent faktisk eksisterer. (forkortelserne står for ”begrænset økonomisk hæftelse” – det burde vist især gælde på følelsesområdet!). Livsløgne til salg, virker i idé og udførelse grundlæggende moralsk forkasteligt. Werner Herzog søger gerne i sine mange film, det bizarre i menneskets karakter. Vi husker bl.a. ham, der i Fitzcarraldo (1983) er besat af at slæbe en damper over bjerget. I Family Romance, LLC ville vi netop gerne kende sandheden om amatørskuespillernes grove udnyttelse af andre menneskers godtroenhed. Ikke kun en rekonstruktion, men en ægte dokumentation, i stedet for en alt for lang moralsk tvivlsom fiktion. Det gør just ikke filmen mere ægte og troværdig ved at grundlæggeren og ejeren af illusionernes udlejningsbureau, selv spiller hovedrollen.

Tværtimod.