Det er svært ikke at være fascineret af Stephen King. Selv om man måske ikke er en fan af gysere eller science fiction, så kan der næppe være en tvivl om at manden er umanerligt god til at fortælle historier. King har som bekendt også skrevet flere historier, der ikke benytter sig af nogle overnaturlige elementer. Tænk blot på Shawshank Redemption (da: En verden udenfor), Stand by Me (da: Sammenhold) eller Misery.

Gysere er dog det som Kings navn er næsten synonymt med og mange af hans romaner er blevet lavet til ganske fremragende film. Tænk blot på Brian De Palmas fantastiske Carrie eller David Cronenbergs The Dead Zone. Det er dog sikkert mesterinstruktøren Stanley Kubricks version af The Shining, der generelt anderkendes som den mest vellykkede Stephen King-film, selv om forfatteren ikke selv var glad for den. King synes Kubrick havde ændret så meget på den oprindelige historie, at han offentligt kritiserede den i stærke vendinger. King gik endda skridtet videre og producerede en ganske frygtelig miniserie i slutningen af halvfemserne, for at rette op på hvad han mente var Kubricks ”fejl".

Selv om King ikke var begejstret for Kubricks film, så er der rigtig mange filmfans der har placeret The Shining helt oppe i toppen af favoritfilm. Af samme grund må det have været ret intimiderende at skulle lave en filmatisering af Doctor Sleep - Kings roman, som er en direkte fortsættelse af The Shining. Slutresultatet er dog blevet en film, der lykkes på flere områder. Dels følger den romanens plot nogenlunde og dels hylder den både visuelt og auditivt, i såvel filmens start som i den dramatiske finale, Kubricks film.

Kapellets udsendte satte sig for at se det såkaldte ”Director’s Cut” der findes på BluRay-udgaven af filmen. Det er lidt sært, at det ikke har været muligt også at inkludere denne længere udgave af filmen på 4K-skiven, men når man tænker på at denne version af filmen er 30 minutter længere end biografudgaven (der i forvejen varer 2 ½ time) så kan det jo være at der ganske enkelt ikke har været fysisk plads.

Anmelder havde allerede været i biografen for at se filmen (ikke i embedes medfør, for det havde naturligvis udløst en anmeldelse) og selv om tre klokketimer umiddelbart forekommer som lang tid, så er denne særudgave af filmen faktisk den bedste version. Det er der flere grunde til, som vil blive diskuteret til sidst.

I Doctor Sleep er hovedpersonen igen Dan Torrance, altså den lille dreng som mange husker køre rundt på hans trehjulede cykel i de endeløse korridorer på The Overlook Hotel i netop The Shining) (da:Ondskabens Hotel). I filmens start møder vi igen Danny som bette knægt der selvfølgelig er blevet traumatiseret ovenpå de dramatiske oplevelser hotellet sammen med sin mor. Danny har stadig evnen til at”skinne”, dvs. det han kalder sine overnaturlige kræfter. Han kan kommunikere med de afdøde men har også evnen til at påvirke de levende. Filmen springer herefter hurtigt frem til Danny som voksen, der efter en særligt ubehagelig bytur, beslutter sig for at lægge sit liv helt om. Han flytter langt væk fra storbyen, melder sig ind i Anonyme Alkoholikere og forsøger at få sit liv til at fungere igen. Blandt andet får han sig et job som en sygepasser på et alderdomshjem, det som giver filmen dens titel, for Danny kaldes nemlig ”Doktor søvn” af de ældre, idet han synes at have en særlig evne til at vide hvornår de skal dø. Han lever i en årrække i frem og ro i byen, men denne fred kan selvsagt ikke fortsætte.

Tidligt i filmen oplever seeren også en samling mystiske personer, der kører USA tyndt som en slags overnaturlige sigøjnere. Udadtil ser du ud som en samling hippier, men deres tilværelse er faktisk langt mere dyster. De er nemlig [og her kommer muligvis en spoiler, som du kan undgå ved at springe til næste afsnit – red.] en slags sjælevampyrer, der sikrer flokken nærmest uendeligt liv ved at suge energien ud af de børn der besidder den samme overnaturlige evne som vor hovedperson har. Især er gruppen interesseret i at få fat på en ung pige kaldet Abra, hvis kræfter er ulig nogen, de tidligere har oplevet. Abra er heldigvis venner med Danny. Først gennem tankeoverførsel, men da situationen spidser til opsøger hun ham, i håbet om at få sat en stopper for gruppen af sjælestjælere.

Anmelder er både glad for Stephen King og fan af Kubrick (ja, det er faktisk muligt at være begge!) og synes derfor at Mike Flannagan har gjort et ganske enestående arbejde med denne film. Doctor Sleep er selvfølgelig ikke en Kubrick-film, men det var der vel heller ingen der havde forventet. Til gengæld genanvendes både locations og musikken fra The Shining og i det hele taget er den overordnede tone i filmen lige så tilpas rolig som i filmen fra 1980.

Det er især i den lange ”Director’s Cut” at tempoet bliver godt afstemt, for her gives der masser af tid og plads til at også Abras figur kan få plads til at udvikle sig. Dertil kommer at flere af filmens scener har fået mere bid (især den i forvejen meget ubehagelige scene med baseballdrengen) og så er der også blevet tilføjet en række indholdsmæssige elementer som ikke var en del af biograffilmen, men som giver noget ekstra tyngde til fortællingen. Du kan ved selvsyn se alle forskellene ved at klikke her, men gør det først efter du har set filmen, for ellers vil der være for mange overraskelser der ødelægges. Doctor Sleep ender med at være en af 2019s helt store, positive overraskelser. Der var sikkert mange, der bevidst fravalgte filmen fordi konceptet med at lave en egentlig fortsættelse til hvad der af mange anses som et mesterværk, forekom helt dødfødt, men lige som var tilfældet med Dennis Villeneuves Blade Runner 2049 er Doctor Sleep en film, der hverken ødeægger oplevelsen af den oprindelige film, eller blot blindt gentager denne. Den ender i stedet med at være en film, der kan stå på egne ben og samtidig passe utroligt fint i tråd med originalen. Det skal dog siges, at har man aldrig set Kubricks film, vil oplevelsen af at se Doctor Sleep sikkert være både fragmenteret og ganske forvirrende.

Doctor Sleep er film, der er lavet med stor respekt og ydmyghed overfor den film, den bygger videre på. Den er måske ikke nær så knugende, psykologisk uhyggelig som The Shining er, men til gengæld har den helt klart sine momenter af både voldsomme og væmmelige scener. Så er du fan af originalfilmen eller af Stephen King – eller som anmelder af begge dele – så drop dine eventuelle fordomme og oplev ved selvsyn, at det i al fald ikke er denne fortsættelse du skal frygte!