Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Abominable (97 min.) Købefilm / Dreamworks / Universal
Anmeldt 30/3 2020, 17:06 af Torben Rølmer Bille

Yeti på afveje


Yeti på afveje

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Holder man af animationsfilm (og hvem - ud over Jørgen Leth - gør ikke det?) kan det måske være svært at have et overblik over hvilke film, der er værd at se og hvilke der blot er metervareprodukter. Det var ikke ligesom da far var dreng, hvor der en, måske to gange om året udkom en tegnefilm i spillefilmslængde fra Disney. Nu er der masser af animationsselskaber, der kæmper om vor opmærksomhed, opgaven med animationer indimellem outsourcet og der går næppe en måned uden at det er muligt at finde en spritny animationsfilm på hylderne i dit lokale supermarked, eller på en af hjemmets utallige streamingtjenester. Heldigvis har du jo Kulturkapellet, der forsøger at de så mange af filmene som muligt, så du selv kan hente de allerbedste hjem til samlingen.

Som de fleste med interesse i animationsfilm godt ved, så fusionerede det toneangivende Pixar for år tilbage sammen med Disney, så ser man på det amerikanske marked er der primært to større selskaber der kan tage kampen op mod giganten. Det ene selskab er Warner Animation, der måske bedst kendes for deres samarbejde med DC og ikke mindst deres kortere Looney Tunes film og så er der Dreamworks animation, det selskab som tidligere har givet os Shrek og Kung-Fu panda-filmene. Dreamworks er nu klar med Abominable - en både flot, actionfyldt og sjov film, hvis handling foregår i Kina.

Man kan måske godt anklage Dreamworks for at spekulere i netop det kinesiske marked, især efter den kolossale succes som de havde med Kung Fu Panda 3. Det er nemlig den animationsfilm til dato der har skabt det største overskud i Riget i Midten. Om det er for pengenes skyld at den seneste film også har et kinesisk tema er jo spekulation fra Kapellets side, men fakta er at filmen starter med at præsentere os for dens egentlige hovedperson Yi, der bor i en lejlighed i Shanghai sammen med sin mor og bedstemor. Vi finder hurtigt ud af at Yi for et par år siden mistede sin far og dødsfaldet har sat dybe spor i hende. Hun glemmer dog for en tid sine egne problemer, da hun en aften pludselig møder en stor, hvid pelsklump der har søgt tilflugt i det skur på lejlighedskompleksets tag, hvor Yi gerne går op for at være lidt alene.

Vi har selvfølgelig set Yetien før, for helt i filmens start ser vi dens dramatiske flugt fra et ellers topsikret fængsel, der tilhører rigmanden Burnish. Storvildtsjægeren har været opsat på at fange en Yeti, siden han som ganske unge eventyrer angiveligt mødte en afskyelig snemand på en af sine mange ekspeditioner, men sidenhen blev til grin blandt hans fæller, der selvfølgelig ikke troede på ham.

Det lykkes Yi og hendes to venner at få Yetien, der faktisk hverken er afskyelig eller særligt fjendtligsindet (medmindre den angribes direkte) ud af byen og ombord på en båd. Herefter fortsætter filmen som et eventyrligt roadtrip gennem en flot animeret og fantasifuld version af Kina. Det skumle firma under ledelse af Burnish, jagter med alle midler Yetien, mens Yi og vennerne forsøger at forhindre den bliver taget til fange. De vil i stedet bringe Yetien tilbage til Everest hvor den har hjemme.

Samtidig er der også plads til flere overraskelser undervejs. Enkelte figurer ændrer sig både til det bedre eller viser sig pludselig at være fjendtligsindede, alt imens jagten pågår. Samtidig viser det sig at Yetien ikke kun er et meget sjældent væsen, det har også nogle ret så fantastiske evner, men vil du vide hvad disse består i og hvad det hele ender med, så bliver du altså selv nødt til at se filmen.

Selv om det måske ikke er en film, der byder på det mest overraskende plot, så er Abominable en virkelig flot animationsfilm, der både i forhold til figuranimation, baggrunde og detaljegrad er mindst lige så imponerende som de film Disney/Pixar udsende.r Der er gang i den fra det første billede og mange af figurerne er fint animeret og skilret på en måde, så de ikke blot bliver flade arketyper. Anmelder er i den forbindelse især glad for Yis bedstemor Wai Nai, der konstant er i køkkenet for at lave dumplings til barnebarnet.

Når der bliver sagt dumplings, så er det også værd at nævne alt det ekstramateriale som du kan finde på BluRay-versionen af filmen. Ud over et par korte, animerede film og en masse features, der går bag kameraet, så kan du faktisk også finde en lille madlavningsfilm, der netop viser hvordan man laver de bedste dampede dumplings med fyld. Opskriften er ikke blevet afprøvet endnu i anmelders hjem, men planen er at prøve disse om ganske kort tid.

Abominable er givetvis ikke en milepæl i animationsfilmens historie, men det er en meget lækkert lavet og velfortalt animeret actionkomedie , som hele familien kan være fælles om at se. Som en slutbemærkning bør det siges, at det atter engang er lidt ærgerligt, at det danske marked tydeligvis allerede har opgivet 3D, for filmen findes også i en 3D verson, som du kan købe hvis du altså er villig til at betale lidt ekstra for dette men vælger du denne version får du desværre ikke filmen med dansk tale eller danske underekster.


Forrige anmeldelse
« Tilfældets gaver – en film o... «
Næste anmeldelse
» Doctor Sleep »


Filmanmeldelser