Nogle ting tager dog længere tid end andre. Eksempelvis tager det tid hvis man er indsat et amerikansk fængsel på livstids og nu planlægger at flygte. Dette scenarie er omdrejningspunktet i miniserien Eascape at Dannemora, som er blevet udsendt på DVD. Selv om man med rette kan hævde at der tidligere har været en del både film og tv-serier der har handlet om fanger, der planlægger at stikke af (f.eks. Escape from Alcatraz, Papillon , Prison Break m.fl.), så kan der også sagtens være plads til endnu en.

Miniserien er instrueret af Ben Stiller, som langt de fleste nok kender som komisk skuespiller, men instruktørrollen er han sluppet ganske heldigt fra. Det kan der være flere grunde til. For det første er det lykkedes Stiller at lande en håndfuld virkelig gode skuespillere til de tre bærende roller: Benicio Del Toro, Patricia Arquette og Paul Dano. Desuden er det lykkedes folkene bag serien at få lov til at filme ”on location”, i og omkring Clinton Correctional Facility i Dannemora, der ligger nord for New York, tæt på den Canadiske grænse. Endelig er mange af de øvrige medvirkende, statister og biroller enten er forhenværende fanger eller folk ansat i fængselsvæsenet, hvilket er med til at give miniserien et strejf af autenticitet.

Autentisk er selve handlingen også, for serien er baseret på virkelige hændelser. Idet det lykkedes for to indsatte at flygte fra fængslet i 2015, efterfulgt af myndighedernes intense jagt på de undvegne indsatte. Før du vælger at klikke på linket om virkelighedens fangeflugt , så stop dig selv, hvis du har intentioner om at se serien, for Wikipedia-artiklen afslører allerede helt i starten, hvordan det hele endte.

Selv om serien primært er et fængselsdrama, så er det også en film om det noget aparte trekants- eller firkantsforhold, der involverer de to flygtende fanger Richard og Sweat, civilisten Tilly, der overser det sy-værksted, som fangerne arbejder på og sidst, men ikke mindst, Tillys mand, Lance. Da seeren, som fluen på væggen, bringes ind i dette fængselsmiljø, oplever man at Tilly bliver krydsforhørt. Statsanklageren fortæller Tilly, at hun lige så godt kan gå til bekendelse, for beviserne taler deres eget sprog. Herefter bliver Tilly spurgt om hun har haft et forhold til de to fanger, hvilket hun hårdnakket nægter.

Der springes hurtigt tilbage i tiden, for i næste nu bliver det med al tydelighed klart at Tilly har været endog meget intim med fangerne. Vi starter med at få vist hendes forhold til Sweat. Det er så lidenskabeligt som det kan blive. Hver gang de to kan se deres snit til det, finder de et påskud for at ”finde noget på lageret”, hvorefter de går ind i det tilstødende lokale og har sex. Det skal vise sig, at dette forhold er et som de to fanger formår at udnytte. Tilly pepper sit liv op med fangesex, men samtidig bliver hun vild med Sweat i sådan en grad, at hun i senere afsnit indvilliger i at smugle ting ind i fængslet, der kan hjælpe fangerne med at få realiseret deres flugt.

Richard har fundet ud af, at der er en hulmur bag deres celler. Denne hulmur leder ned til en kælder, hvorfra man kan få adgang til andre dele af fængselskomplekset. Første problem er at få adgang til hulmuren, for det kræver at de to fanger får fat i noget værktøj, der kan skære den metalrist fri, der adskiller deres celle med humluren. Dernæst er der et større problem, for selv om de kan komme ned i kælderen, så er der stadig masser af hurdles, eksempelvis en syv meter tyk væg af armeret beton, der er mellem dem og friheden.

Escape at Dannemora er en serie der tager sig rigtig god tid til at fortælle sin historie. Det er sikkert helt bevist, for vi seere skal jo følge det nøjsomme arbejde med at få realiseret flugtplanerne. Der er til gengæld nok ganske mange seere, der vil synes at tempoet er sat så meget ned i tempo, at det går hen og bliver kedeligt. Det kan godt være interessant at se hovedpersonernes interaktioner, for det er jo en karakterbåren serie, men ret beset kunne der godt være strammet op for dramaturgien flere steder undervejs.

Escape at Dannemora er slet ingen dårlig fængselshistorie, men man kan måske godt undre sig lidt over hvad formålet er, ved at lave en film om denne begivenhed. Er det fordi man har været interesseret i at vise hvad der foregår på den anden side af fængslets vægge, i så fald er vi primært i cellerne og på værkstedet. Selv om Sweat og Richard da også interagerer med andre indsatte, er det primært dem og så Tilly det handler om. Er det meningen at vi skal fatte sympati for fangerne, måske ligefrem beundre deres manipulation af en kvinde der søger spænding i sin ellers ret så grå hverdag? Dette lykkes måske, men når man midt i serien får vist baggrunden for hvordan Richard og Sweat endte i fængsel, er det vist så om så med sympatien for de to.

Det er en hæderlig miniserie, der især vil appellere til alle de, der holder af fængselsdramaer, men det er som nævnt ganske svært at finde en egentlig klar præmis med det hele. Iscenesættelsen fungerer, skuespillerne gør deres for at virke troværdige og billederne er fine, men selv om der er så mange gode aspekter ved serien, og figurerne der skildres er interessante, så er det svært ikke at sidde tilbage med en følelse af forundring over hvad meningen med det hele var, når man når slutningen af den allersidste episode.