Filmens titel leder uvilkårligt tankerne hen på smølfer, men der er altså i Blå mænd tale om renovationsarbejdere, i daglig tale kaldet skraldemænd. Sidst man så en komedie, der involverede sådanne var i Vi tar´ skraldet med Charlie Sheen og Emilio Estevez, men det er et usselt sammenligningsgrundlag, for Blå mænd er rent faktisk sjov.

Historien i Blå mænd er enkel: Den unge, hippe forretningsmand Jesper er aggressiv og manipulerende, har en kone han ikke rigtig elsker og som konstant hundser rundt med ham. En aften bliver han indblandet i et færdselsuheld, og med en høj promille i blodet har han valget mellem en fængselsstraf og samfundstjeneste. Så Jesper oplever, at konen smutter, og at slips og jakkesætte bliver erstattet med overalls, for pludselig befinder han sig på den kommunale genbrugsstation sammen med en håndfuld karikerede kollegaer.

Sjakbajsen Theodor er evigt hidsig og har sikkert en dom for vold, da vi ser ham i rollen som fodboldtræner nikke en hidsig indvandrer knægt en skalle. Lesbiske Lotte elsker remoulade og dagdrømmer sig konstant væk fra genbrugsstationen. Dion er meget langsom i optrækket men til gengæld en stor spasmager i bedste onkelstil. Endelig er der Theodors søn, som er handicappet. Filmen fremstiler alle disse skæve eksistenser både kærligt og med stor charme. Helt fra starten af filmen ligger det i kortene, at også Jesper skal falde for disse mennesker og indse de mange gode kvaliteter, hans nye arbejdskollegaer besidder.

Blå mænd har derfor en subtekst, der på meget moralsk korrekt vis vil informere sit publikum om, at det vigtigste er, at man bryder med ens fordomme og accepterer alle – også de, der måske ikke har verdens fedeste job, eller som er helt rigtige oven i hovedet. Det kunne være gået hen og blevet meget kvalmt, hvis ikke Blå mænd samtidig havde formået at være så ligefrem sjov, som den er.

Det er ret tydeligt, at Mick Øhgendahl har sat sit præg på filmen, ikke kun ved sin fysiske tilstedeværelse som skuespiller, men så sandelig også i kraft af hans indflydelse på dialogen, der både emmer af stand-up-timing og kærlighed til den platteste form for humor. Selv om filmen måske ikke har haft det største budget, er Lottes drømmesekvenser ret morsomt udført – især den hvor hun forestiller sig at være soldat i en WW2 film. Men som med så mange andre komediefilm kan det ikke tilrådes, at man ser traileren, da den afslører alt for mange af filmens mest morsomme øjeblikke.

Filmen forsøger - ud over at være komedie - også at fungere som kærlighedsfilm, idet Jespers jagt på kærligheden også får plads, men det er egentlig lidt synd for romancen virker lidt forstyrrende på filmens mange øvrige mål.

Endeligt kan man på den officielle hjemmeside se, at filmen har fået sponsorkroner fra både Tuborg Squash og Volkswagen. Dette kommer nu ikke som den helt store overraskelse, idet product placement-strategien er rimeligt tydelig hele vejen igennem – selv når man trods formaninger vælger blot at se traileren. Ideen med at karaktererne uddeler en lammer, hver gang de ser en folkevognsboble er da meget fin, men der er altså ikke langt fra dette til at downloade ”Final Countdown” til mobilen, fordi man synes Polle fra Snave er sjov.

Blå mænd er derfor en film, der først og fremmest er letbenet underholdning med et fint, humanistisk budskab, men som - set med de kritiske briller placeret langt ned på næseryggen - mares af reklamekronernes indflydelse og et manuskript, der vil lidt for mange ting på én gang. Når alt kommer til alt er det dog Blå mænds fornemmeste opgave at underholde, og det klarer den til fulde.