Det er vist ingen hemmelighed, at filmfortsættelser mange gange har det med at blive ret fimsede kopier af de originaler de kommer efter og derfor skuffer, selv om tilskueren ligefrem havde glædet sig til at se fortsættelsen. Dette gælder i hvert fald for fortsættelsen til krimikomedien Alle for én som tidligere vakte ganske pæne ord med på vejen fra såvel undertegnede, som dennes redaktør.

Alle for to benytter sig i store træk af det samme persongalleri som optrådte i den første film og selv om genkendelsens glæde optræder når Ralf, Timo og Nikolai dukker op på skærmen, så opdager man hurtigt at d’herrer altså ikke er nær så morsomme som første gang vi så dem. Vil man derfor gerne overraskes som biografgænger, bør man holde sig væk fra diverse trailers for filmen, da mange af de mest morsomme sekvenser, bliver afsløret her.

Handlingen kan fortælles ganske kort. Nikolai bliver løsladt fra spjældet og forsøger at gøre alt for at holde sig væk fra den kriminelle verden. Det er bare svært når man kender Timo og Ralf, for de to opsøger Nikolai i børnehaven hvor han har fået arbejde og her fortæller de ham om en skudsikker plan de to har udtænkt. Nikolai vil dog ikke være med så de to andre gennemfører planen, som til alles store overraskelse lykkes.

Timo og Ralf er kommer til penge, men Nikolai er i kontrast virkelig i pengebekneb, for hans bank vil ikke låne ham til indskuddet til en ny lejlighed. Derfor opsøger han modvilligt opsøger hans to gamle venner, der efter samråd beslutter at hjælpe ham. De tre opsøger bankmanden William Lynge (Kim Bodnia) der lover at investere deres nyfundne penge i nogle stærke aktier. Selvfølgelig bliver drengene snydt af finansmanden, da det firma som de er blevet rådet til at skyde pengene i allerede dagen efter krakker. Nu er gode råd dyre, for hvordan får gutterne deres penge tilbage og samtidig lært Lynge en lektie han sent vil glemme?

Indrømmet, der er nogle morsomme scener med i Alle for to, for både Ralf og Timos oprindelige indbrud på politistationen, samt vennernes plan om at få Lynge ned med nakken, er oplagt fortalt, men selv om der er flere scener der får smilet frem, er der også indimellem i nogle sideplots, der ikke rigtigt fungerer.

Eksempelvis er politimanden Toke stadig på nakken af drengene, som han også var det i etteren og hans figur, der er en klar parodi på alle amerikanske betjente i filmhistorien, virker stadig lidt vel søgt. Selv om Stine Steengade bestemt også klæder lærredet i rollen som Lynges ekskone, så er det som om hendes figur heller aldrig kommer til at fungere eller bliver troværdig, selv ikke set i konteksten af, at dette er en arketypisk, dansk, kriminalkomedie.

Et ganske sjovt indslag er Kurt Ravn i rollen som drengenes alkoholiserede far. I den nye film følger et kamerahold konstant faderen rundt, idet han, siden sidst vi så ham, er blevet en af stjernerne i reality-serien ”De fulde fædre”, der naturligvis er en kommentar til et meget populært realityprogram. Selv om dette er meget sjovt fundet på, så hæver det sig dog heller ikke ret meget over et satirisk revystadie.

En af de få ting der virkelig fungerer godt i filmen er Mick Øgendahls fysiske humor, men hans gode sans for fysisk timing og hans ekstreme grimasser er desværre ikke nok til at redde en hel spillefilm. Det er ikke svært at se, at holdet bag virkelig gerne ville have fulgt ordentligt op på etterens succes, men det ender desværre med at bliver for halvhjertet og for fjantet, til at man virkelig bliver revet med.

Derfor må rådet være, at havde man forventet at se en film, der lige som etteren, bød på letfordøjelig, men god underholdning, med mange gode grin og en samling scener som man, til trods for et tyndt plot, stadig smiler af når man tænker tilbage på dem, så sker det desværre ikke i toeren. Der er, helt enkelt, alt for langt mellem de komiske godbidder. De præsenterede vittigheder og deres punchlines bliver ofte alt for forudsigelige, især hvis man i forvejen holder af denne type jokes og alt i alt er det egentligt ganske synd - for undertegnede havde virkelig håbet på at Nikolai, Ralf og Timo på sigt, ville kunne løfte arven fra Egon Olsen.