Indimellem kan man som moderne menneske blive alvorligt træt af den materialistiske verden man er en del af. Godt gal i skralden over al den forurening, over Luksusfældens irriterende naive hængerøve, over overforbruget, den voksende konsumerisme, børn der parkeres foran en skærm i stedet for at lære noget vigtigt, over den allestedsnærværende smid-væk mentalitet, overfladiskheden i kulturen, osv., osv. Hvis man har en af de dage, hvor man render rundt og hader denne slags ting ved verden, så vil vi her i Kapellet anbefale at man tager sig en dosis af Captain Fantastic.

Selv om filmens titel godt kunne lede tankerne hen i retning af en superheltefortælling, så er det ikke den gængse forestilling af en superhelt vi møder. Kaptajnen henviser til filmens hovedperson Ben, der hverken er superhelt eller skibskaptajn. Han styrer dog den bus, som hans familie tager på tur med i løbet af filmen og det er her han udråber sig selv til kaptajn.

Helt usædvanligt bor Ben sammen med en større børneflok dybt inde i den amerikanske vildmark. Her har de skabt et liv for dem selv, langt væk fra andre mennesker og ikke mindst den overfladekultur, som hersker i resten af verden. De dyrker selv deres grønsager, laver deres eget værktøj, fanger de dyr de skal spise og for at få penge og råvarer fremstiller de forskellige brugsgenstande, der sælger godt hos den ”lokale” købmanden, der bor et par timers kørsel væk.

Ben er familiens overhoved og passer ungerene alene, da hans kone i filmens start er meget syg. Derfor må han forsøge at holde styr på børnene, lære dem om overlevelse og ikke mindst sørge for at de læser hvad han mener er de helt rigtige bøger. Da moderen dør, beslutter børnene og farmand - efter megen diskussion - at deltage i begravelsen, selv om svigerfamilien bestemt ikke vil have det. Morfaderen mener ligefrem, at det var livet i skoven der gjorde moderen så syg, at hun endte med at tage sit eget liv, så han truer med at ringe efter politiet, hvis Ben viser sig.

Herefter udvikler Captain Fantastic sig til en regulær roadmovie, hvor vi følger denne anarkiske families tur frem mod New Mexico, hvor moderen efter planen skal stedes til hvile. Undervejs oplever de en række udfordringer, eksempelvis kritiserer svigerinden deres levevis. Bill beder ganske roligt hendes to teenagedrenge om at fortælle alt de ved om ”The Bill of Rights”, det gør de ikke særligt overbevisende. Herefter hente Ben sin otteårige datter, som han stiller samme spørgsmål og hun begynder at remse hele lovteksten op, mens hun forklarer hvad den betyder. For selv om livet i skoven måske er hårdt til tider, så giver det også tid til fordybelse og til virkeligt at lære, i stedet for blot at være i stand til at google sig til overfladiske svar.

På denne måde leverer filmen en romantisk og kunstnerisk alternativ til vores forkælede liv, men heldigvis er filmen ikke blot en ensidig hyldest til denne alternative måde at leve på. Eksempelvis er familiens næstældste søn godt og grundigt træt af Bills småhellige og ensidige måde at styre sin familie på. Drengen vil også gerne have mulighed for at opleve en rigtig juleaften som børn i resten af verden, i stedet for at få en jagtkniv i gave på ”Noam Chomsky-Day”, der er familiens version af en højtid.

Selv om filmen ikke er en der jagter entydige svar på hvordan man bør leve sit liv, så viser den også hvilke problemer, der kan opstå ved at leve isoleret fra en omverden, der fungerer på helt andre præmisser end de som Bill og hans afdøde kone har udstukket. Dette ses også helt tydeligt i den ældste søns kejtede forsøg på at erklære sin kærlighed til en sød pige, som han render ind i da de holder et hvil på en campingplads.

Captain Fantastic er en virkelig skøn film, der både takket være en vildt smuk billedside, utroligt nærværende skuespilpræstationer og ikke mindst takket være en fantastisk figurskildring bliver rigtig interessant. Det er svært som både akademiker og far ikke at beundre filmens samling af kønne, kloge børn, som er belæste og kan klare sig selv, uanset hvilke udfordringer de bliver udsat for (muligvis lige med undtagelse af verden udenfor). Det virker som om forlægget til familiens livsstil kan findes i både nyere hippiebevægelser men også spores tilbage til Walden hvor Henry David Thoreau skrev netop om Livet i skovene, som bogen kom til at hedde på dansk.

Selv om den problematiser familiens isolerede tilværelse dybt inde i skoven, så er det også en hyldest til de, der tør tænke og handle anderledes. En hyldest til de der stadig sætter en dyd i klassisk skoling og børns evne til at udvikle sig til små genier, hvis de blot får muligheden for det. Endelig er det en film, der til trods for at den byder på meget drama også er virkelig sjov, for scenerne hvor natur møder kultur er bare rigtig morsomme at overvære. Så har man brug for en film der kan give en troen på det gode i mennesket tilbage uden samtidig at lefle for den laveste fællesnævner så er Captain Fantastic et rigtigt godt bud på en sådan.