Selv på stuens fladskærm imponerer Dennis Vielleneuves Arrival, selv når filmen genses – for selv om der måske er elementer i filmen, der ikke er lige så overraskende, så er det svært ikke at være imponeret over den måde som filmen er fortalt på, især med tanke på dens helt specielle forhold til netop lineær tid.

Uden at afsløre for meget, så har man som førstegangsseer måske en smule svært ved at få organiseret de informationer, som filmen præsenterer for os, så er det ved gensynet meget nemmere at holde styr på hvad i filmen, der er et flashback og flashforward, men dette til trods har filmen masser at byde på.

Som nævnt før så er filmen stadig en af de bedste science fiction film i rigtigt mange år, især på grund af dens meget unikke måde at få fortalt sin historie på, men også på grund af flere elementer.

For det første er der filmens grundlæggende budskab og de moralske spørgsmål som den præsenterer for sit publikum. Man kunne nemt tro at en film, der fokuserer så meget på på xenolingvistik – altså en forskers arbejde med at finde en metode til at kommunikere med rumvæsener på – nemt kunne gå hen og blive kedelig. Det er dog præcis denne blanding mellem videnskabelig metode på den ene side og et grundlæggende humant budskab, der afkodes som filmen skrider frem, der gør at dette ikke ender som endnu en Contact. Arrival taler ikke ned til sin tilskuer.

For det andet er filmens opbygning, som antydet i biografanmeldelsen, en der sørger for at få skabt et helt perfekt forhold mellem filmens formsprog og det budskab der formidles, noget som folkene bag filmen også taler en hel del om, på det ganske interessante og omfattende ekstramateriale man finder på BluRayudgaven.

For det tredje er det en film, der til trods for at den tager sin tid til at fortælle sin historie, aldrig bliver kedelig, eller mister grebet om sin tilskuer – for selv om der er lagt en række deadlines og andre mere traditionelle plotelementer ind i fortællingen, så får den alligevel skabt et sært troværdigt, fantastisk univers, ikke mindst takket være det gode hold skuespillere som deltager. Forfriskende er det også at se en kvindelig hovedperson i en genrefilm som ikke er blevet valgt på grund af sit udseende, men som imponerer takket være sin evne til at bruge hovedet.

Indrømmet ArrivalMad Max: Fury Road. Arrival tager sig god tid, men sørger hele tiden at holde seeren interesseret enten gennem de vildt imponerende billeder, de særprægede aliens og selvfølgelig filmens centrale pointer, som er både smukke og hjertenskærende.

På BluRaydisken er der fem små film, der sammenlagt har en spilletid på lidt over en time. De er meget interessante, for de tager den nysgerrige seer med ind bag kulisserne på filmen og gør dette ganske seriøst. Eksempelvis er en af disse små film dedikeret udelukkende til hvordan folkene bag filmen har tænkt kommunikationssituationen mellem os og de fremmede – og hvordan de er endt ud med at skabe et ”sprog,” der i udgangspunktet ikke er lineært eller kausalt. Blandt de interviewede er også forfatteren Ted Chiang, der skrev den novelle som filmen er baseret på.

Snød du derfor dig selv for at opleve Arrival i biografen, så bør du bestemt ikke snyde dig selv for at købe filmen og få den set nu. Den hører nemlig til den eksklusive klub af film som faktisk bliver bedre og bedre, jo flere gange man ser den.