Som faste læsere allerede er klar over, så har undertegnede som oftest en svaghed for gode, ja selv mindre gode, amerikanske mainstreamkomedier – især de der er skrevet af folk som Seth Rogen, Jonah Hill eller lignende. Det er heller ingen hemmelighed, at selvsamme skribent har lidt af et ”mancrush” (som det jo hedder på nydansk) på skuespilleren James Franco, der både er en fin skuespiller, har masser af komisk talent og som tager sig virkeligt flot ud på film. Så da chancen kom for at anmelde en film med både ham og Bryan ”Walther White” Cranston i hovedrollerne, var det bare om at slå til.

Præmissen for filmen er simpel. Næsten klassisk. To modsætninger mødes – i dette tilfælde svigerfar og en potentiel svigersøn – og nu skal de forsøge at acceptere hinanden for det de er. Det er især svært for svigerfar, der både føler sig svigtet af sin datter, som ikke har fortalt om sin nye kæreste eller om hendes valg at droppe ud af college og som ser at årsagen til alt dette hemmelighedskræmmeri skal findes i hendes nye kæreste – en højtråbende, udadvendt, spradebasse, der grundlæggende besidder en række værdier, som synes at ligge milevidt fra svigerfars. Svigersønnen virker desuden alt for entusiastisk i mødet med hans kærestes allernærmeste.

Svigersønnen har tjent styrtende med penge på forskellige apps og spil som han har udviklet. Dette står også i stærk kontrast til svigerfar, der har problemer med at få hans forretning til at overleve. Af samme årsag har kæresten fået indrettet flere af rummene i hans enorme bolig specifikt til hans nye familie og har endda gået så langt som at få tatoveret familiens julekort – et billede af far, mor, søn, datter og familiens hund iført nissehuer - på sine skuldrene. I det hele taget virker han som om han prøver lidt for hårdt at få dem til at kunne lide ham.

Konflikten mellem den regelrette, mavesure far og den overgearede, hyperaktive svigersøn bliver derfor den benzin, der driver komedien frem. Selv om der vanen tro er masser af platte seksuelle referencer (sikkert designet til at provokere det ofte mere bornerte amerikanske publikum) og visuelle platheder, så fungerer filmen alligevel langt hen af vejen, takket være især det gode skuespil fra Franco, Cranson og ikke mindst datteren, der spilles med stor charme af Zoey Deutch.

Det kan dog ikke skjules at filmen er skåret efter en læst der er ganske velkendt. Fans af genren vil vide hvad de får. Alt starter i harmoni, indtil farmand finder ud af at datteren har fortiet kæresten og sine fremtidsplaner for ham. Værre endnu bliver det da farmand nærmest tvinges til at møde svingersønnen, som han i forvejen har besluttet sig for at hade. Da den unge mand herefter indvier svigerfar i sine planer om at fri til datteren juleaften, synes situationen uløselig. Svigerfar beslutter sig ligefrem for at forpurre disse planer og leder bl.a. efter snavs, som kan miskreditere den unge mand.

Vanen tro findes der, til trods for alle disse hurdles, alligevel en form for løsning på alle deres problemer og konflikter, så harmonien atter kan genoprettes. Vi vil jo helst at denne type af historier afrundes på en måde, der gør at man kan forlade filmen med et smil.

Når det er sagt, så er der ganske mange morsomme scener i filmen, men hvorvidt du kære læser finder dette sjovt handler selvsagt om du kan lide denne type film, der som oftest kaster en blanding af fysiske gags, onkellignende vitser, der går langt ned under bæltestedet og situationer der ender med at være pinlige for alle medvirkende i din retning. Humor er i sagens natur en svær størrelse, men er man, lige som nærværende tastefyr, normalt underholdt af denne form for letbenede fiktioner, så vil man sikkert også holde af Why Him?

Why Him? sætter på ingen måder nye standarder for komediefilmen, men mindre kan også gøre det. Den er basalt set ganske sjov, men det bliver ikke en af den slags komedier, som man har lyst til at se igen og igen. Det er hæderligt håndværk, både skuespilmæssigt og i forhold til timing, men det er også en af den type film som man ser, morer sig over og så hurtigt glemmer igen. En glimrende film til tøseaften eller hvis man vil hygge sig på sofaen med kæresten.