Det er måske muligt at skimte et mønster i filmserien om Transformers-robotterne. Den første film fungerede nogenlunde, to’eren, der heldigvis fokuserede mere på robotterne var for lang, og selvom den tredje film i serien syntes at bringe franchisen på ret spor, virker det som om den fjerde del om Optimus Primes kamp mod Decepticon-robotterne kører helt af sporet.

Filmen alt, alt, alt for lang og nærmest systematisk renset for plot. Det er bragende flot at se på til at starte med, selv om den nærtagende seer måske bliver irriteret over alle de mærkevarer der fremvises undervejs, men de mange konfrontationer og kampe er imponerende fortsætter næsten i det uendelige og det bliver modsat mange af de tidligere film (eller for den sags skyd lignende film som Pacific Rim eller Godzilla) ganske trættende.

Filmen starter naturligvis et stykke tid efter treeren. Det bliver seeren mindet om bl.a. ved at filmen viser os billboard-skilte med teksten ”Remember Chicago”. Regeringens stemning er udadtil stadig venligt stemt overfor Autoboterne, men seeren erfarer hurtigt at der er kræfter som jagter både Autobots og Decepticons, og ikke skelner mellem ven og fjende, men som ser dem alle som potentielle modstandere.

Langt ude på landet (nærmere bestemt i Texas) møder vi så den lidet succesfulde opfinder Cade Yeager, der ved et tilfælde køber resterne af en gammel lastbil for at sætte den i stand. Man har vist ikke nødig at være hjernekirurg for at regne ud at det ikke er en helt tilfældig gammel lastvogn, men da den kommer til live vælter det pludselig ind med black-ops soldater i jakkesæt, der vil udslette Prime. Dette har de naturligvis ikke held med, og resten af filmen går så primært med at Prime skal samle de sidste af sine loyale tropper og finde ud af hvem det er der har til hensigt at udslette alle de besøgende fra Cybertron.

Filmen har basalt set ikke nogen egentlig handling, ud over en række set-stykker, der konstant forsøger at overgå den forrige i intensitet, idet robotter slås, skyder og eksploderer sig gennem bylandskaber og pittoreske dele af Kina. Det er i den forbindelse også bemærkelsesværdigt at filmen henligger dele af sin handling til netop Kina og præsenterer sig selv i 3D – for på den måde at appellere direkte til det enorme publikum, der potentielt kan løse billet til filmen dér. I det hele taget er der mange af Hollywoods nyere blockbusters der optages eller konverteres til 3D, for på den måde nemmere at kunne komme ind på det kinesiske marked, idet 3D-filmen går udenom de restriktioner, der normalt lægges på vestlige film fra Beijing.

Der er sikkert mange, der også jubler over at Shia Le Boeuf ikke længere indtager hovedrollen, men derimod spilles denne af Mark Wahlberg. Det er i denne anmelders optik dog ikke væsentligt, idet de mennesker som er med i filmen, primært fungerer som den tynde lim, der får den smule handling som præsenteres, sammen. Det er naturligvis imponerende at se Prime overskrævs på en enorm ildspyende robotdrage, men dette syn står så i skærende kontrast til den ligegyldighed man føler overfor figurerne, hvad enten de er robotter eller mennesker.

Kort sagt, så skuffer dette stort anlagt epos fælt også hvis man, som undertegnede, er fan af figurerne og deres univers. Der er simpelthen ikke kælet nok for selve fortællingen og selv om man måske indledningsvis er godt underholdt, så bliver det hurtigt kedeligt og utroligt repetitivt at se figurerne tumle og skyde sig gennem filmen. Har man til gengæld en Michael Bay-fetich, så får man så meget konstant bevægende kamera og lens-flares, at halvdelen kunne være nok, samtidig med de placerede brands fremstår så tydeligt, at man burde overveje at få en del af pengene tilbage fra sin biobillet, idet flere af scenerne kommer til at virke som regulære reklamer.

Kommer der flere film i serien (hvilket forekommer ganske sandsynligt) kan man kun håbe på, at de holder stil med at det er de ”ulige” film, som byder på kvalitet, for fireren er i al fald en lang, sej gang visuel og auditiv larm, der både nemt ville have kunnet være skåret ned til halvanden times film og som udmærker sig ved ikke rigtigt at handle om noget, eller for den sags skyld bygge en intens stemning op. Transformers - Age of Extinction er, som titlen antyder, derfor lidt af en dødsejler.