Gyserfortællinger tager, næsten uden undtagelse, altid udgangspunkt i tabuer, fortrængninger eller fobier. De viser os alt det, vi ikke har lyst til at se og benytter sig af de lyse og indtryk, som vi forbinder med vores frygt. I den forbindelse findes der film, som tager udgangspunkt i helt specifikke angstfremkaldende scenarier og ligefrem har taget titel efter de skrækscenarier som de indeholder. Eksempelvis er Arachnophobia, en film primært henvendt til dem med angst for edderkopper, Vertigo en film til folk med højdeskræk og The Dentist er en film, der er baseret på folks frygt for at tage en tur til tandlægen.

Det er Brian Yuzna som har instrueret filmen. De fleste horrorfans forbinder sikkert hans navn som producer på en række af Stuart Gordons film og for selv at have instrueret bl.a. Bride of Re-Animator og Society som de nok mest kendte. Stuart Gordon har da også været med til at forfatte manuskriptet til denne film, lige som Yuzna ofte har blandet sig i Gordons manuskripter. Han er muligvis ikke nogen Orson Welles, men til gengæld der er garanti for at seeren flere gange må vende blikket væk eller risikere at væmmes over de chokerende billeder man får smidt i fjæset.

Tandlægen (org. The Dentist) handler selvfølgelig om en tandlæge. Dr. Alan Feinstone får et nervesammenbrud og begynder at slå sine patienter og alle andre, der kommer i vejen for ham ihjel. Ofte benytter han tandlægeredskaber til dette. Årsagen til dette mentale sammenbrud skal findes i filmens start. For Feinstone er tydeligvis en meget patentlig mand, der nemt bliver arrig over selv den mindste plet på skjorten. Han har glemt noget i hjemmet, så han vender bilen rundt og opdager til sin skræk at hans hustru fornøjer sig med poolmanden. I stedet for at konfrontere dem, tager han på job og her går det snart helt galt.

Feinstone begynder at se syner. Hans mani med at se fordærv og snavs overalt i hans ellers så klinisk rene verden begynder at tage overhånd. Det starter i det små, med fejlbehandlinger, men snart forgriber han sig på de kvindelige patienter, som er groggy af lattergas og hvis der er folk der er ved at afsløre den gode doktor, gør han kort proces med dem. Dette suppleres naturligvis med en lang række close-ups af nåle, der penetrerer tandkød, af tænder der bores itu og tænger der river tænder ud af gummerne. Kort sagt er der rigeligt med klamme billeder af unødvendige tandoperationer, til at tilfredsstille selv den mest blodtørstige filmfan.

Filmen har mange af Yuznas typiske kendetegn, ivrigt brug af fiskeøjeobjektiv, forvrængede billeder idet Feinstone hallucinerer, et corny synth-soundtrack, pornofiltre og masser af tracking-skud. Feinstone (over)spilles fint med manisk blik af Corbin Bernsen og for de, der er vilde med Mark ”Hulk” Ruffalo, kan han opleves i en lille birolle som en Hollywood-agent, der venter på sin klient.

Tandlægen er meget typisk for den periode den er lavet i, men selv om den har næsten tyve år på bagen er de dentale splattersekvenser lige så ubehagelige at overvære, som da den lige var ankommet på VHS, selv for de blandt befolkningen, der bestemt ikke lider af tandlægeskræk. Billedkvaliteten er også fin, selv om der både i starten og slutningen kan spores lidt slitage på originalprintet, som ikke er blevet restaureret.

Tandlægen er ikke en af de gyserfilm fra midthalvfemserne som man bare skal se, men for alle de der holder af ekstreme B-film og har lyst til at se en gyserfilm der måske ikke tager sig selv alt for alvorligt, så er man faktisk ganske godt underholdt i den halvanden time som The Dentist varer.