Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Turbo (96 min.) Købsfilm / Fox-Paramount
Anmeldt 20/3 2014, 20:46 af Jannie Leonhardt Andersen

Snegl på speed


Snegl på speed

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

DreamWorks Animation SKG har produceret en række virkelig gode animationsfilm såsom Shrek, A Shark’s Tale, Over the Hedge, Madagascar, Kung Fu Panda, How to Train Your Dragon og The Croods. Filmen Turbo hører ikke til blandt disse film. I stedet kommer den på listen over studiets øvrige middelmådige animationsfilm. Listen tæller film som Bee Movie, Monsters VS Aliens, Puss in Boots og den biografaktuelle Mr. Peadody and Sherman.

Turbo er en besynderlig historie om Theo (Turbo), der drømmer om at deltage i racerløbet Indianapolis 500 - dette er selvom han er en havesnegl og dermed ikke kan køre i bil. Dette er nok et af de mere innovative plots man kan bygge en hel film op om. Måske kun overgået af Pixars Planes om et fly med højdeskræk.

Filmens humor er baseret på klicheer, hvilket absolut ikke hjælper den. Hovedkarakteren Turbo genser gamle VHS bånd med tidligere Indianapolis 500 løb. Dette er optakt til at han forsøger at forbedre sin egen rekord på enmeter-distancen. Turbo arbejder i et tomatbed sammen med sin bror Chet. Chet mener, Turbo skal lægge sine dømme om racerløbet på hylden og begynde at leve sit liv sammen med havens øvrige snegle. Chet ender dog alligevel med at hjælpe Turbo, efter at Turbo bliver trukket ind i en street racers motor og som en anden Peter Parker får superkræfter i form af turbo-kraft.

Turbo og Chet bliver samlet op af en anden drømmer, Tito, som sammen med sin bror Angelo prøver at drive Tacobiksen “Dos Bros Taco Stand”. De to brødres forhold er en tro kopi af Turbo og Chets forhold. Tito vil bruge de to snegle til de lokale sneglevæddeløb, hvilket for både Turbo og Tito bliver en overraskelse. Turbo møder de øvrige racersnegle, der er pimpet op med dele fra plastik-bilbyggesæt og som har fået den sidste finish i den lokale neglesalon.

Turbo vinder selvfølgelig snegleløbet ved hjælp af sin turbokraft, hvilket giver Tito ideen, at Turbo kan være med til at få flere kunder til “Dos Bros Taco Stand”. Med lidt hjælp fra Turbo og nabobutikkerne får Tito mulighed for at melde Turbo til Indianapolis 500. Sjovt nok som den første snegl nogensinde. Filmen er selv klar over dette vanvittige koncept, hvilket genlyder i Chets kommentar efter at Turbo er blevet indskrevet: "Has the whole world lost its mind?".

Selv om at sneglene er mere interessante end de ser ud til, er det ikke synderligt underholdende at følge dem i de godt 96 minutter, filmen varer, uanset om sneglene har turbo-motor eller ej. Instruktøren David Soren forsøger at få en lille historie til at fylde mere end den kan, og som han ser det, er en snegls liv i køkkenhaven fyldt med hæsblæsende action. Sammen med sin koloni bor Turbo i et tomatbed, hvor de overlever dagligdagens farer. For eksempel kommer en gruppe krager hver morgen og snupper en snegl fra kolonien, og græsslåmaskinen kræver på same måde sine ofre. Det samme gør den lille dreng, som bor i huset, når han fræser rundt på sin trehjulede cykel.

Turbo er ikke en film, der laver de store bremsespor i animationshistorien, men den er underholdende nok og har sjove sekvenser, såsom når sneglene er sure, så hamrer de deres øjne (på stilke) ind i muren som om det var hænder. En anden finurlighed er at de små pakker med salt fra restauranterne, som ligger på fortovet, selvfølgelig udgør en stor fare for Turbo og Chet.

En af David Sorens bedre ideer var, at caste Paul Giamatti som stemmen til Turbos overbeskyttende bror Chet, der ved udsigt til en farlig situation råber “tuck and roll” på en måde, som er et godt eksempel på, hvad en god voice-actor kan udrette med få ord.

Filmen går fuldstændig i overgear, når vi kommer til Indianapolis 500. Der er nogle virkelighedskommentarer i form af den skarpe mediedækning af Turbos deltagelse. Alt lige fra twitter kommentarer, Youtube mash-ups, omtaler i aviser, talkshows og meget mere. Des mere moderne udtrykket er, des værre bliver det.

Turbo har et strejf af Pixars Ratatouille over sig. Den bygger på en kendt formular med søde, animerede karakterer, som møder den efterhånden kliche-agtige amerikanske drøm om at “No dream is too big, and no dreamer is too small.”. For når en rotte kan blive mesterkok på en fransk restaurant, hvorfor skulle en snegl så ikke også kunne deltage i Indianapolis 500-racerløbet?

Alt i alt er Turbo en harmløs, triviel og tynd historie om “the underdog”. Den har en yderst ukonventionel hovedperson og et plot, som er meget langt ude - selv for en animationsfilm. Filmen har nogle fine væddeløbssekvenser, men manuskriptet efterlader en flad fornemmelse, og karaktererne virker ufuldendte. Det er hele tiden som om der mangler noget. Det er ikke en film, som undertegnede vil anbefale at vise børn, da der findes så mange andre bedre alternativer på markedet i øjeblikket. Alternativer de højst sandsynligt vil finde meget mere underholdende.


Forrige anmeldelse
« Machete Kills «
Næste anmeldelse
» En nuance af blå »


Filmanmeldelser