Selvom Futurama-serien er i sin ottende sæson, er den ikke blevet træt, og den kan stadig overraske inden for sin faste formular, hvor den absolut allerbedste episode er den sidste af de tretten, nemlig "Meanwhile", hvor tidsrejsemønstret igen narrativt udnyttes til det yderste, ovenikøbet på en romantisk måde. Det er elegant og konstant morsomt. Denne episode er på højde med "The Late Philip J. Fry"-episoden med tidsrejsen fra den sjette season.

Ud over at Fry og Leelas forhold ser ud til at have næsten faste ægteskabelige rammer, er der sådan ser ingen fornyelse fra tidligere seasons, idet mange episoder stadig bygger omfattende på intertekstuelle referencer, fx hedder en episode "Assie Come Home" og en anden "Leela and the Genestalk". Intertekstualiteten forhindrer aldrig, at episoderne kan hvile i sig selv, hvis publikum ikke har det fornødne film- og mediekendskab til at identificere referencerne. De veloplagte audiokommentarspor kan være en hjælp her. Intertekstualiteten er ikke kun ekstern med referencer til film, litteratur og andre serier. Den er også i høj grad sammenhængende med tidligere episoder fra Futurama selv.

Fx. er en episodes titelskevens påført, at det ikke er den episode, hvor hunden døde, nemlig en reference til den tragiske episode "Jurassic Bark" fra den fjerde season med Frys hund, der ventede forgæves på ham. En anden titelskevens reklamerer med, at episoden indeholder en ny usynlig karakter, der ikke taler. Det er imidlertid spørgsmålet, om intertekstualitet stadig appellerer lige så meget, som denne fortællemåde gjorde det, dengang for længe siden, da postmodernismen var frisk. Et kig på de enkelte episoders titler sidst i anmeldelsen her vil afsløre, i hvor høj grad konceptet for serien er, at dens episoder bygges op omkring intertekstualitet lige fra Abernes Planet til Jane Austen.

Der er kvalitetsforskelle på de enkelte episoder. "Meanwhile" er allerede rost til skyerne, mens andre, især den første "Forty Percent Leadbelly" og " Calculon 2.0" virker tunge og forudsigelige. "Fry and Leela's Big Fling" er derimod overraskende, og her er intertekstualiteten en fin blanding af Planet of the Apes og Tralfaldamore-sekvensen af Kurt Vonneguts Slaughterhouse Five, hvor den sidste reference er velplaceret og overraskende. Hvordan skal ikke røbes her, men se selv episoden og check evt. op på Vonnegut. Futurama er bedst, når serien holder sig inden for sit eget science fiction-univers.

Der er forskellige betegnelser og opdelinger af Futuramas seasons, hvor denne season 8 andre steder kaldes for season 7, så her kommer der en liste over de tretten episoder på denne udgivelse:

Disk 1:
Forty Percent Leadbelly
2-D Blacktop
T.: The Terrestrial
Fry and Leela's Big Fling
The Inhuman Torch
Saturday Morning Fun Pit
Calculon 2.0

Disk2:
Assie Come Home
Leela and the Genestalk
Game of Tones
Murder on the Planet Express
Stench and Stenchibility
Meanwhile