Skovens Hemmelige Rige kommer fra tegnebordet hos Blue Sky Studio, der har været ansvarlig for film som Ice Age og Rio.

Historien begynder i skoven, hvor professor Bomba har gjort det til sit livs mission at søge efter og bevise, at der findes et mikroskopisk samfund, bestående af små menneskelignende væsner (Bladfolket), som lever og bor i skoven. Denne besættelse af sine studier har kostet ham hans ægteskab og hans arbejde som biologiprofesser på et universitet. Bombas ekskone er netop død, hvilket betyder at deres fælles teenagedatter MK nu skal flytte ind hos ham.

MK føler sig isoleret i sine nye omgivelser, og hun beslutter sig for at forlade faren. Men bedst som hun vil forlade huset, løber familiens trebenede hund væk. Som en anden Alice i Eventyrland render MK efter hunden ud i skoven. Hér møder hun den døende dronning af skoven, Tara (med stemme af Beyonce Knowles), som giver hende ansvaret for en blomsterknop, der rummer kræfter til at redde skoven. Under mødet med Tara bliver MK skrumpet, og hun finder ud af, at den onde Mandrake forsøger at hindre blomsterknoppen i at blomstre i skæret af fuldmånen. Blomstringen vil opretholde balancen i skoven og bringe en ny dronning til bladmændene, så alt er i fare. MK kæmper sammen med den tapre kriger Ronin, den sprælske Nod, to snegle og den vise sommerfuglelarve Nim Galuu for at forhindre Mandrake og hans hær af Bogganere i at overtage skoven og stoppe alt liv.

Skovens Hemmelige Rige fungerer simpelhen ikke, fordi man i de sidste 10 år har fået stadig større krav til animationsfilm. De er ikke længere blot underholdning på Cartoon Network. Det er et medie, som kan fremtrylle nogle af de mest fantastiske visuelt udfordrende film-stilistiske øjeblikke. VI forventer altså ikke blot at blive underholdt, men også at blive blæst ud af vores stole af imponerende fortælleteknik, sublim animering af figurer, og af indlevende præstationer af voice actors.

I stedet virker Skovens Hemmelige Rige "strikket sammen" som et andet kludetæppe med dele fra en masse andre animationsfilm, såsom FernGully, A Bug’s Life og Arthur og Minimoyserne. Det er ikke en kreativt skabt film. Den bærer mere følelsen af masseproduktion og virker som noget, der bare skulle hurtigt ud af døren. MK (stemme af Amanda Seyfried), vores ulykkelige teenager, bliver krympet til fe-størrelse for at hjælpe væsner i en magisk skov med kampen mod de onde Boggards. Men motivationen for at de er onde findes ikke. De er bare onde. Der er også en bladmænd-teenager, som MK kan flirte med. Der er komiske side-kicks i form af to snegle, som konstant minder mig om, at de komiske elementer i Skovens Hemmelige Rige ikke rigtig fungerer. Det virker til, at de er blevet smidt ind, fordi der er en forventning om disse i animationsfilm. Temaer som forældre/barn-forhold, miljøbevaring, verdens undergang og fælleskab bliver smidt rundt som en bunke hoppebolde, der aldrig rigtig bliver fanget igen.

At hovedtemaet er om at miste én, man holder af, bliver så udpenslet, at det er svært ikke at se, at det tab som MK har af sin mor bliver overført til Nods tab af sin far, og til skovens tab af deres dronning. Men hvor man kunne forvente, at der ville være en pæn sløjfe om dette tema, og at historien ville vise, hvordan man kan komme over sorg, tja så hænger det blot i luften. Det ender nøjagtigt som de mange andre bolde, fortællingen heller ikke lykkes at gribe eller at sende videre til publikum. Uforløst sidder man tilbage efter filmen.

Noget, man dog i ny og næ får et glimt af, og som skiller sig ud, er selve animationen af de mange fine detaljer i skoven. Specielt er sekvensen over rulleteksterne fascinerende, hvor der vises billeder fra skoven, hvorefter der zoomes ind på bladene, og grenene afslører små væsner i hvad der ellers lignede skygger og folder i bladene. Men det er ret længe at vente til en films rulletekster, før man bliver bare lidt investeret i den.