Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Hansel & Gretel - Witch Hunters (88 min.) Biografversion / SF Film
Anmeldt 12/2 2013, 18:44 af Torben Rølmer Bille

Grimms postmoderne steampunkeventyr


Grimms postmoderne steampunkeventyr

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den norskfødte instruktør Tommy Wirkola startede sin karriere ved at lave små amatørfilm og filmede sketches med sine kammerater hvilket udviklede sig til debutfilmen Kill Buljo, som var en respektløs, ultraplat og meget, meget morsom genreparodi. Det var en film der tog udgangspunkt i Tarantinos Kill Bill, men med den væsentlige forskel, at dens hovedperson var en drikfældig samisk rensdyrhyrde, der blev majet ned til sin bryllupsfest sammen med alle gæsterne og kun med nød og næppe overlevede til at søge hævn over sine mordere.

Det var også Wirkola der sad i intruktørstolen under indspilningen af Død Sne, som er den bedste nazi-zombie komedie til dato og hvis succes ved bl.a. Sundance filmfestivalen utvivlsomt gav Wirkola den nødvendige opmærksomhed i Hollywood. Han har nu både skrevet og instrueret en vaskeægte Hollywoodfilm, med stort budget og masser af special effects. Selv om Hollywood ofte kan tage charmen ud af selv dem mest opfindsomme instruktør og strømline dennes ideer, så de bliver spiselige for det bredest mulige publikum, er Wirkola heldigvis sluppet rigtigt heldigt fra hans første amerikanske rendezvous.

Hansel & Gretel - Witch Hunters er en postmoderne opdatering af det klassiske eventyr om Hans og Grete, der efterlades ude i den mørke, mørke skov af deres skovhuggerfar. De finder et pandekagehus og inde i huset en skrækindjagende, kannibalistisk heks, som vil fede børnene op med sukkerstads, inden hun æder dem. Hun skubbes dog i ovnen og brænder ihjel. Denne klassiske version er også udgangspunktet for filmens stemningsfyldte prolog. Imens åbningsteksterne vises, udsættes den opmærksomme seer for en masse udklip, der viser hvordan børnene har vokset sig store og nu ernærer sig som professionelle heksejagere. De har, kort fortalt, vendt deres traumatiske oplevelser til deres levevej.

Hans og Grete er nu udstyret med både armbrøster, diverse fantastiske skydevåben og andre smarte gadgets, som de bruger i jagten på de fæle hekse, der hærger landet. I filmens start ankommer de til en lille by, hvor en masse børn er forsvundet på mystisk vis. Byens nævenyttige sherif tror, at han har fanget en heks, men Hans og Grete sætter ham alvorligt på plads og løslader den unge kvinde, som ellers var endt på bålet.

Søskendeparret får inden længe nys om, at der findes en meget magtfuld heks i den nærliggende skov. Hun har i sinde at bruge de kidnappede børn i et ritual, der vil kunne gøre heksene immune for ild, hvilket er meget praktisk i betragtning af a de ofte bliver henrettet ved at blive brændt. Spørgsmålet er nu om vore helte kan nå at forhindre overheksen og hendes håndlangere i at nå så langt?

Selv om filmen måske med rette kan anklages for at være overfladisk, fokuseret på kulørt action og aldrig får skabt figurer som er mere komplekse end et navn i en aktantmodel, så er det stadigvæk en utrolig veloplagt, sjov, voldsom og actionfyldt, steampunkinspireret eventyr, der med garanti vil tiltale alle rigtige drengerøve (M/K), der blot har lyst til noget uforpligtende, sexet fantasyunderholdning med masser af fede påfund, en charmerende fortællelyst og et ganske gennemført produktionsdesign, der sikrer at filmen er lige så visuelt lækker at skue som Gemma Atertons kavalergang.

Filmen benytter sig, til trods for flere computerskabte effekter, heldigvis af en masse gode, "gammeldags" animatronics og fysiske special effects, hvilket gør, at eksempelvis den trold som optræder i denne film virker langt bedre, end man har set det i andre, lignende film. Dette kan måske skyldes Wirkolas erfaringer fra hans tidligere produktioner, især Død Sne.

Det bedste ved filmen er dog, at den på intet tidspunkt bliver selvhøjtidelig eller forsøger at udgive sig for mere end den er. Den sætter sig aldrig for at være tro over for Brødrene Grimms eventyrverden, men leger anakronsitisk og respektløst med den fantastiske genre, hvor ideerne og hittepåsomheden regerer og hvor begreber som "realisme" og "troværdighed" er blevet afleveret ved billetskranken da man fik udleveret 3D brillerne.

Hører man derfor til de, der bare vil se en genrefilm som ikke har meget andet på hjertet end en lyst til at underholde sin seer, så er Hansel & Gretel - Witch Hunters lige så gennemført sjov som Død Sne var det. Det kan godt være at enkelte filmfans måske har svært ved at leve sig ind i dette eventyrunivers, men så er det sikkert også en film man undgår som udgangspunkt. For alle de, der holder af eventyr, fantasy, blod, hekse, trolde, rollespil og lignende, er der til gengæld udsigt til en herlig, uforpligtende filmoplevelse.


Forrige anmeldelse
« Kapringen «
Næste anmeldelse
» Endestation mord »


Filmanmeldelser