Da Kapellets udsendte, opdagede at det var Tommy Wirkola, der var instruktør på den nye science fictionfortælling What Happened to Monday kunne det kun gå for langsomt med at få fat i den, for foruden at have lavet en af de sjoveste b-films spoof-film Kill Buljo så var det også Tommy der gav verden norske zombienazier i Død Snø og den fandenivoldske eventyrfabel Hans and Gretel - Witch Hunters, .

Når hovedrollerne - og dem er der hele syv af - samtidig alle sammen spilles af den altid dygtige Nomi Rapace (som nok de fleste forbinder med Milenium-trilogien og den hjerneblødning der var Prometheus så bliver det ekstra interessant. Vi befinder os nemlig et godt stykke ude i fremtiden, hvor genmodificerede afgrøder, skabt med henblik på at brødføde jordens stadig stigende befolkning, desværre har betydet at alle kvinder nu i voksende grad føder rigtigt mange børn af gangen. Det går jo ikke og for at sikre menneskehedens overlevelse, indføres en streng etbarnspolitik.

Familier der får mere end et barn - og det gør stort set alle - må beholde et af dem, mens resten af søskendeflokken bliver bedøvet og nedfrosset, så de kan tøs op, hvis denne befolkningseksplosion aftager. I filmens start ser vi en far (Dafoe) kigge ind på sine syv nyfødte piger og fødselslægen med beklagelse meddele, at moderen desværre ikke overlevede. Han beslutter sig for at lade pigerne blive store i al hemmelighed og da der er syv af dem, får de hver et navn efter en ugedag.

Da seeren møder pigerne som voksne, deler de - når de tager på arbejde i den storby de bor i - alle den samme identitet som Karen. Monday er Karen om mandagen, Tuesday er Karen om tirsdagen, osv. De har to regler, som deres far i sin tid udstak: hver aften mødes de for at dele ud af dages oplevelser til hevrandre og skulle nogen spørge, så er svaret at de selvfølgelig er enebørn. Dette går også fint i mange år, men som titlen antyder så kommer Monday en dag ikke hjem og resten af syvlingerne skal så beslutte hvad de dog skal gøre?

Filmen stiller som udgangspunkt (lige som bl.a.Inferno ) spørgsmålet hvad menneskeheden skal gøre med alle de mennesker, der fødes på vor planet. Jorden har ikke uanede ressourcer og jo mere vi udnytter den, jo flere bliver vi og pludselig er det os mennesker og hverken næsehorn eller panda der trues af total udslettelse. Her benyttes denne retfærdige bekymring som en katalysator til det skræmmende, fascistiske, fremtids-kontrol-samfund som vore hovedpersoner bliver en del af. For alle pigerne ved jo udmærket, at bliver deres hemmelighed afsløret, så er der kun en af dem, der får lov til at leve - de andre vil med garanti blive frosset ned til en usikker fremtid. Denne tanke sætter selvsagt også en naturlig begrænsning for deres iver for at tage ud i metropolen for at undersøge hvad der er sket med den forsvundne søster.

Selv om kloner er en trope man ofte har set science fiction film, så ender What Happed to Monday med at være ganske original i sin tilgang til dette. Både fordi søstrene er en form for "naturlige kloner" med hver deres personligheder og særkender, og fordi at det rent filmteknisk er ret fedt lavet at visuelt "klone" Rapace i syv udgaver. Dertil kommer at filmens mere hårdtslående - og til tider ganske brutale - nærkampe er virkelig gode og at filmens overordnede stil er overbevisende lækkert lavet, især når man tager i betragtning at dette i Hollywoodsammenhæng nok anses som en b-film.

Wirkola leverer endnu en gang en bundsolid og hamrende underholdende film og viser at det også er ganske nemt for ham at lave science fiction. Selv om der er elementer i filmen som man har set andetsteds før (lad os være ærlige, det er, som litteraturteorien hævnder, meget svært at skabe fortællinger som ikke allerede er blevet fortalt), så føles What Happened to Monday stadig ganske frisk og original. Lidt samme følelse man har, når man med et stort, men forsigtigt smil giver sig i kast med et nyt afsnit af Black Mirror.

Så elsker du sci-fi? Er du pjattet med Rapace, der endnu engang giver en formidabel skuespilpræstation (hvilken skuespiller med respekt for sig selv vil ikke synes det er sjovt at spille så meget overfor sig selv?)? Er du begejstret for Wirkola, så er der ingen undskyldning for at springe denne film over. Det er både velskrevet sci-fi, reelt spændende og ikke mindst sygt underholdende fra start til slut.