Til trods for at bagsideteksten på Alva i mørket (et direkte citat fra handlingen i øvrigt) siger ”Alva, husk nu det er ikke et eventyr, der ligger ikke et kongerige og venter på dig” så bliver Kapellets anmelder nødt til at slå fast at Alva i mørket er et eventyr, endda et rigtigt fedt et af slagsen.

Da Kapellet i første omgang modtog udgivelsen, viste det sig at være den franske udgave Alva sur la nuit, der dog blev ombyttet grundet anmelders usandsynligt usle franskkundskaber. Grunden til at denne anekdote nævnes er at tegneserien tydeligvis først er udkommet på fransk, selv om både forfatteren har danske- og tegneren svenske rødder. Ser man igen på bagsideteksten, så er det franske magasiner (heriblandt det hæderkronede Metal Hurlant - red.), der ensidigt skamroser Alva - og det med virkelig god grund, for det er en helt igennem fremragende tegneserie.

For det første så er den holdt i en forholdsvis stram stort/hvid streg, der dog heldigvis også byder på enkelte meget mørke gråtoner. Til sammen skaber dette et meget flot tegnet univers, der langt fra er præget af stor detaljegrad, men i højere grad er meget tydeligt i billedsproget. Til trods for sin til tider skitseagtige/hurtigttegnede kvalitet, så er den valgte stil også med til at give en masse dynamik og fart i de enkelte billedrammer. Dette er utroligt velvalgt, for det gør at der sker virkelig meget på de 265 sider.

Undertegnede kendte ikke Daniel Hansen før denne bog blev læst, men det skal der laves om på, for det er i høj grad hans fortjeneste, at Alva i mørket ender med at blive så fascinerende som tilfældet er. Sammenlignet med den anden aktuelle tegneserie fra Aksel Studsgarth så fremstår Alva både mere ren og dynamisk.

Stil og en stringent, grafisk kvalitet er et godt udgangspunkt, men det kan ikke stå alene uden en god historie. Der er som sagt fuld knald på historien, der starter i Sverige. Her møder læseren den unge pige Alva, der er en superdygtig klatretyv. Hun har, sammen med et par medsammensvorne vaneforbrydere, fået til opgave at bryde ind i en lejlighed i et større boligkompleks, da der skulle befinde sig en masse guldmønter på adressen. De finder også nogle mønter, men langt mere interessant bliver det da de finder en hemmelig dør i lejligheden. Da den bliver undersøgt lyder der pludselig bankelyde fra den anden side af døren og uden at tænke sig nærmere om, forcerer de den åben for at befrie personen bag døren.

Bag døren befinder der sig ikke en person, men en over tre meter høj, ranglet kvindeskikkelse. Hun flekser straks sin overmenneskelige styrke og forsvinder ud i natten. Dette er startskuddet på en fortælling, der bringer Alva og hendes kammerat på en længere rejse, for slet ikke at tale om at de konfronteres med en parallel verden af både sagnvæsener og en gruppe af dedikerede folk, der i århundreder har forsøgt at bekæmpe disse overnaturlige skabninger.

Det er næppe nyt at skandinavisk mytologi og nordiske sagnuniverser er et rigt skatkammer af inspiration til de der skaber fiktion, tænk blot på SVTs tv-serie Jordskott, rollespil som Vaesen, bøger som dem i serien om Vølven eller et utal af andre film, tegneserier, mm. Selv om de væsener der optræder i Alva i mørket ikke nødvendigvis alle tilhører en konkret, genkendelig mytologi, så er der en kæmpemæssig hittepåsomhed i den måde de både er tegnet og agerer på. Som eksempel på dette kan man i en enkelt tegning se en traditionel svensk julebuk mænge sig med de øvrige skabninger – i anmelders øjne, en ganske fin detalje.

Alva er også en heltinde man hurtigt bliver charmeret af. Der er lidt cool, introvert Lisbeth Salander-vibe over hendes fremfærd, men det skal også vise sig, at hun måske også har en tilknytning til disse natvæsener som end ikke hun selv var klar over. Flere detaljer skal selvsagt ikke afsløres hér.

Alva i mørket ender med at være en utrolig velfortalt, actionmættet tegneserie, der imponerer på alle fronter og derfor bør stå i reolen hos alle os, der holder af denne slags fantasifulde historier.