Hvis du har været opmærksom, så har du allerede fundet en visuelt ret anderledes tegneserie med Mickey Mouse. For Denis-Pierre Phillippi og Silvio Cambonis Mickey og det forsvundne ocean ligner ved første øjekast ikke det som du ellers kender fra dine Jumbobøger eller Anders And-blade. For det første er bogen en anelse større i formatet end de fleste tegneseriealbum. For det andet består farvelægningen ikke af primærfarver, men minder mere om de man finder i klassiske oliemalerier og akvareller. Endelig er det bemærkelsesværdigt at det ofte er selve omgivelserne snarere end de velkendte Disneyfigureree, der fokuseres på. Dette skaber en meget specielt og genkendeligt look.

Selv om ´Musen´ i anmelders øjne altid har været overgået af Anders og hans slæng, så må anmelder krybe til korset og indrømme, at den potentielle skepsis overfor den forebilledlige duksemus bør kastes til side i forhold til dette og det nye album Mickey og den gamle verden Her bør os kritiske læsere nemlig langt mere fordomsfrit kaste sig over den enormt smukke men også lidt rodede fantasyfabel.

Historien i dette andet album foregår i en verden, der består af en masse flyvende øer. Mickey flyver rundt på en stor fugl og arbejder som rebslager. Hans primære job består i at sørge for at disse øer bliver bundet sammen, så de ikke driver frit omkring. På øerne bor en masse af de velkendte figurer fra Disneyuniverset, der dyrker jorden som en slags et feudalsamfund. Øverst i dette hierarki befinder hhv. Sorte Slyngel og Sorteper sig. De forsøger hver især at tilrane sig selv så meget magt og ikke mindst jord som muligt og bekriger tilsyneladende hinanden for at få mest mulig magt. De slås bogstaveligt talt om de enkelte øer og forsøger at transportere disse til deres respektive kongeriger.

Helt i starten af fortællingen har Mickey et mareridt. Læseren finder senere ud af at denne onde drøm er et minde. Da han, Minnie og Fedmule havde hørt om ´Den gamle verden´ et legendarisk sted der skulle befinde sig på den anden side af Stormhavet besluttede de at finde ud af om legenden talte sandt. I et voldsomt uvejr undervejs knækkede det reb Fedtmule holdt fast i, hvorefter han faldt ned gennem skyerene for aldrig at blive set igen.

Mickey og Minnie forsøger på bedste vis at navigere mellem de to skurke, men det virker ikke som om der er nogen fordel i hverken den ene eller den anden. Samtidig genopstår ideen om at forsøge at nå frem til ´Den gamle verden´. Minnie mener at de bør gøre forsøget igen, mens Mickey stadig har svært ved at komme sig over tabet af sin ven. Om det lykkes at finde dette mytiske sted og hvem af de to skurke, der ender som sejrherre, skal naturligvis ikke afsløres.

Mickey og den gamle verden er et ustyrligt flot tegnet, enormt kulørt og så er detaljegraden i tegningerne ganske vild. Det er muligvis ikke så detaljeret, som man kan opleve det hos en tegner som f.eks. Geoff Darrow, men mindre kan også gøre det. Man tager i al fald sig selv i at begynde at nærstudere de mange små figurer, bygninger eller historier der udspiller sig på de mange store helsidestegninger.

Selv om tegneserien rent visuelt er imponerende, så halter den til gengæld en smule i forhold til at orientere læseren i det enkelte billede og hvordan dette afløses af det næste. Eksempelvis er der flere af flyvescenerne der i Kapellets optik ikke fungerer helt optimalt. Eksempelvis skulle man nærmest sidde i direkte sollys eller klemme øjnene sammen for få øje på de projektiler og pile, der affyres i en af fortællingens dramatiske luftbårne kampe.

Heller ikke alle af de mere afdæmpede dialogscener fungerer optimalt. Det er som om at tegnerne er blevet fanget i deres evne til at lave finurlige og ganske anderledes tegneseriekompositioner, at det ender med at gå lidt ud over det flow, som burde bære historien frem. Det er ikke sådan at øjet ikke ved hvilken ramme der skal vælges som den næste, men det er desværre bare lidt forvirrende til tider, hvad det er illustratorerne har til hensigt med hvert enkelt billede.

Selv om fortællingen bliver sat lidt på bagsædet, så vil Kapellet stadig på det varmeste anbefale at du får fat i Mickey og den gamle verden om ikke andet så for dens vilde fantasyfarveladeverden og som nævnt for at opleve en verdenskendt figur i helt andre omgivelser end man er vant til.