Det er efterhånden blevet cementeret i utallige kulørte knaldromaner, film, spil og tegneserier at nazister, hemmelighedsfulde selskaber og mørk magi synes at hænge uløseligt sammen. Se blot på filmene om Indiana Jones eller Mike Mignolas Hellboy-tegneserie, for blot at nævne de måske mest indlysende eksempler.

Koblingen mellem det overnaturlige og politisk magt er dog ikke hentet helt ud af den blå luft, for som du måske ved var virkelighedens nazister under Anden Verdenskrig reelt på jagt efter religiøse artefakter, som de mente ville kunne vende krigslykken til deres fordel. Det såkaldte Thuleselskab blev dannet, for at opsøge særligt magiske steder og forsøge at anskaffe sig Longinus´ spyd, i den tro at relikvierne kunne sikre en sejr over de Allierede. Begivenheder man kan læse om i Trevor Ravenscrofts fascinerende bog Skæbnespyddet, til trods for at det nok næppe er alle af dens ´facts´ der vil kunne klare en nærmere naturvidenskabelig eller historisk granskning.

Tegneserien Det geometriske selskab starter midt om vinteren i Polen, hvor et par undslupne fanger fra en koncentrationslejr forsøger at flygte fra de nazister der jager dem. De indhentes af en ondskabsfuld, kvindelig kommandant og hendes maskerede medhjælper. I næste nu springer handlingen frem til København i starten af halvfjerdserne, hvor læseren introduceres for historiens egentlige hovedperson fotografen Johan Crom. En figur, der har en betydelig ydre lighed med Dan Turéll. Det er nok ikke tilfældigt at vi møder ham på et værtshus, for det virker som om Johan er i fuld gang med at drikke sig selv ihjel.

Johan arbejder dels som fotograf for politiet, hvor hans job består i at tage billeder af gerningssteder, dels som pornograf. Vold og sex er altså en del af hans daglige virke. Johan får dog en dag en ganske særlig opgave, der hverken involverer nøgenhed eller blod. Han bliver bedt om at deltage i og dokumentere en spirituel seance.

Selv om Crom er meget skeptisk af natur beslutter han sig for at deltage og denne seance er en slags katalysator, der pludselig låser op for nogle af de traumer, som vores hovedperson ellers ihærdigt har forsøgt at fortrænge ved sin konstante druktur. Som titlen antyder må Johan indse at der måske er mere mellem himmel og jord – kræfter som det hemmelighedsfulde Geometriske Selskab forsøger at få adgang til.

Mere skal selvfølgelig ikke afsløres hér.

Det Geometriske selskab er skåret over en ganske velkendt læst. I al fald vil alle vi der knuselsker gysere, konspirationsteorier, overnaturlige elementer og ondskabsfulde nazier være glimrende underholdt. Det er meget muligt at dette ikke er hundrede procent originalt, men til gengæld er det ultracharmerende at opleve en dansk tegneserie, der endda primært foregår i og omkring København, fortælle en historie som denne.

Historien er tegnet af den meget produktive og dygtige Craig Frank, som første gang gæstede kapellet med de stemningsfulde barndomserindringer i Cool Valley og sidenhen kiggede forbi med true crime-tegneserien Karnevalsmordet. I Det geometriske selskab viser han at han også stilsikkert er i stand til at formidle en noget mere fantastisk og kulørt ramasjangfortælling til sine læsere.

Selv om flere læsere måske vil mene at der er dele af fortællingen de har set før eller fortalt på anden vis, så er Aksel Studsgarth også en virkelig kapabel historiefortæller. Med frygt for at afsløre for meget, er der i al fald dele af historien som endte med at være reelt overraskende for undertegnede. Desuden er han idérig og kender sin genrelitteratur, så vi der elsker den slags okkulte røverhistorier er i meget sikre hænder.

Det er næppe en massiv spoiler at skrive, at man som læser ikke bliver voldsomt meget klogere på hvorfor det geometriske selskab har fået det navn, som det bærer. Det forbliver et mysterium selv når man har læst tegneserien helt til ende. Det er til gengæld også fedt, at man som læser ikke får forklaret alt ned i mindste detalje, så der er overladt lidt til vores egen fantasi. Måske har det været hensigten at lokke matematiklærere til at købe bogen, men selv hvis du havde forventet at dette var edutainment om Pythagoras, så fortvivl ikke – du får en virkelig fin, kulørt gyserfortælling i stedet.