Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Cool Valley - Ukendt bærændpunkt / Forlaget Fahrenheit / 320 sider
Tekst: Craig Frank, ill: Craig Frank
Anmeldt 10/10 2020, 14:15 af Torben Rølmer Bille

Erindringer i tegneserieform


Erindringer i tegneserieform

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dannelsestekster findes der mange af. Fra helt klassiske litterære værker som Den unge Werthers lidelser eller Oliver Twist til tonsvis af biografier og fiktionsfilm (for eksempel Boyhood eller Stand by Me), der alle sammen har det til fælles, at de handler om, hvordan hovedpersonernes ungdom er med til at forme dem som mennesker.

Ser man på tegneserier, er det også muligt at finde lignende fortællinger. Senest har vi her i Kapellet kigget på den omfattende multiplotfortælling Berlin , hvor man godt kan se figuren Marthe som en, der gennemgår en formativ udvikling gennem de over 600 sider. Hvor Berlin byder på en række forskellige skæbner i en turbulent tid, så fokuserer Cool Valley, som forlaget Fahrenheit udsendte i 2019, på en enkelt gennemgående figur og dennes opvækst midt i USA.

Det er Craig Frank, der både har tegnet, skrevet og oplevet begivenhederne, der skildres i Cool Valley. På den vis er tegneserien en meget personlig fortælling. Læseren inviteres ind i en verden, der muligvis kan ses som meget forskellig fra nutidens, nemlig midten af 1970’erne, men også ind i en fortælling, der er meget almenmenneskelig. 70’erne var som bekendt en tid før internettet, før smartphonen, og før computere og spillekonsoller blev fast inventar i hjemmet og dermed ændrede ungdomslivet radikalt. En måske simplere tid, der også oplever sin renæssance (i f.eks. tv-serier som Dark eller The Deuce) for tiden. Både fordi perioden som sådan var interessant og dramatisk, fyldt med koldkrigsdrama og generel tristesse, men også fordi der er masser af såvel forfattere, filmskabere og publikummer, der har en klar erindring om dette årti.

I Cool Valley møder læseren fortælleren Craig, der bor i en ret så anonym og fattig forstad til St. Louis, Missouri, sammen med sin familie. Der er egentlig ikke noget overordnet plot eller en fremadskridende handling, der bærer fortællingen, men snarere kan Cool Valley ses som et forsøg på at indfange erindringen om barn- og ungdommen i tegneserieform. En opgave, der må siges at være lykkedes ganske overbevisende.

Læseren hives med ud i skoven, der omkranser boligkvarteret. Her leges der på livet løs, men det er ikke alt sammen uskyldigt, for hurtigt kan legen forvandles til alvor. Der er nemlig en gruppe større drenge, der mildest talt er nogle bøller, og de gør livet surt for Craig og hans jævnaldrende. Læseren er også fluen på væggen i forhold til Craigs møde med nogle af de særlinge, der bor rundt omkring i kvarteret, og vi er også med når nogle af drengene kommer på kant med loven, da de bryder ind i et af kvarterets huse for at lede efter den våbensamling, som de har hørt skulle være skjult dér.

I det hele taget kommer læseren meget rundt i 70’ernes amerikanske lokalsamfund, fra skolen, til kirken, på spejderlejr og naturligvis også hjemme hos Craig. Rygterne svirrer også blandt ungerne i kvarteret om, at der findes et hus i nabolaget, som har været den direkte inspiration til filmen Exorcxisten. Selvfølgelig er der derfor flere, der har lyst til at snige sig inden for i huset. Mod slutningen af historien får Craig en penneven fra Illinois, en penneven, der skal vise sig at få en ganske afgørende betydning for fortællingen.

Brevudvekslingen er også interessant, for selv om Steve skriver og skriver, så svarer Craig mest af alt i tegninger og korte sætninger. Man fornemmer allerede hér, at spirerne er blevet lagt til en karriere inden for netop tegneserier.

Cool Valley er stemningsfuldt tegnet og farvelagt. Craig Frank har en meget særegen, lidt skitseagtig stil, der synes at passe utroligt fint til de historier, der fortælles. En masse kortere kapitler fortæller hver deres episode, som tilsammen udgør erindringshistorien. Selve tegneseriens fysiske format er til gengæld lidt atypisk. Selv om tegneserier kommer i alle størrelser og former, så skal du ikke forvente dig den ’typiske’ albumstørrelse, som vi kender det fra Tintin eller Blueberry. Cool Valley er i stedet på størrelse med en lidt forvokset paperback. Den ligger godt i hånden, men for en halvgammel nisse som undertegnede kan det indimellem være udfordrende at se, hvad der står i enkelte af taleboblerne, selv med brillerne skubbet helt ned på næsen. Det bliver ganske enkelt for småt og skal Cool Valley genudgives på et tidspunkt, så ville det være rart med et format, der bare er et lille hak større.

Cool Valley er en dannelsesfortælling, som har masser at byde på. Ikke kun grafisk men også i forhold til den lettere fragmenterede fortælling. På bogens bagside sammenlignes den med Stephen Kings Stand By Me (da. Sammenhold), men ud over at være en fortælling om pubertetsdrenge, der tager på eventyr i den nærliggende skov, så er hverken perioden eller det faktum, at tegneserien er baseret på virkelige hændelser, ens. De to har dog det til fælles, at de begge er meget anbefalelsesværdige. Så har du mod på at opleve en noget anderledes tegneserieoplevelse, der bliver siddende i din bevidsthed længe, så vil Kapellet anbefale, at du tager en enkeltbillet direkte til Cool Valley. Det vil du med garanti ikke fortryde.

Forrige anmeldelse
« Shingouzlooz Inc. – et ekstra... «
Næste anmeldelse
» Vei 1 »