Holder man af dansk litteratur, hvad enten det handler om digte, erindringer, kriminalromaner, fagbøger, essays, anmeldelser eller artikler, så kan man faktisk nøjes med at læse en forfatter: Dan Turéll, for han er leveringsdygtig i alle disse genrer. Har man allerede stiftet bekendtskab med den alsidige forfatter, er der også stor sandsynlighed for, at man allerede er forelsket i hans skrivestil, den charme, melankoli, fortælleglæde, skæve humor og ikke mindst den umiddelbare ærlighed, som alle hans tekster flyder over med.

Langt de fleste over fyrre vil, hvad enten man læser eller ej, kunne huske Dans image, for det kortklippede hår, det sorte tøj og de sortlakerede negle var nok til at provokere i 70’erne og 80’erne. Dan var da også en bevidst provokatør, der blankt indrømmede at tage stoffer på monopol TV, som omfavnede populærkulturen og som til trods for sit aparte look, faktisk primært skrev til den brede befolkning i Dannevang.

Hvad enten man har læst en masse Turéll eller først lige er startet, så er manden bag det omfangsrige forfatterskab også et nærmere bekendtskab værd. Vil man derfor tættere på forfatterens liv og de mennesker, han omgav sig med, kan det anbefales at anskaffe sig Dan Turéll – Hele historien. Det er en omfangsrig og gennemarbejdet bog, der kombinerer Asger Schnacks Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste fra 2001 og Onkel Danny fortalt fra 2003 af Movin og Rasmussen med nogle nye kapitler. Har man disse to bøger i forvejen, tilbyder Hele historien måske ikke så meget nyt, men har man dem ikke, og har man tillige lyst til at læse en detaljerig og interessant monografi om en af Danmarks mest interessante forfatterfigurer, så er der ingen vej udenom.

Da den Turéll, der optrådte på TV, radio og i aviser fra perioden oftest gemte sig bag forskellige aliasser og en bevidst, selvopfunden mediepersonlighed (Turéll opfandt flere af disse aliasser i løbet af sit liv, som en af de allerførste herhjemme), så var manden bag myten faktisk lidt af et mysterium. Den private person var der kun få, som oplevede.

Mystikken er dog også delvist intakt efter endt læsning, for selv om bogen er utroligt lækkert gennemarbejdet og velskrevet, så er 539 sider ikke nok til at blotlægge et helt liv udi alle dets nuancer, især fordi Onkel Danny selv drog til Nirvana i 1993 og derfor ikke kunne interviewes direkte til bogens anden halvdel, der udelukkende består af interviews med en lang række personer, der kendte Turéll, mens han levede.

Det er måske også heldigt, at noget af mystikken er holdt intakt, for viste det sig, at manden bag manden blot var en banal person elle ligefrem én, som man ville have svært af at holde af, ville noget af det magiske ved hans oeuvre muligvis også forsvinde. Læser man samtalerne med menneskerne omkring Turéll tyder alt dog på at han både var en utrolig behagelig, flittig og ikke mindst kærlig person, der spredte god karma omkring sig, uanset hvor han var. Det kan naturligvis godt være, at dette fremstilles på denne vis, da de fleste helst ikke taler dårligt om de døde, men når så mange forskellige interviewofre samstemmende giver ens udsagn, er der måske noget om snakken.

Bogens første del minder mest af alt om en helt regulær biografi, der beskriver Dans barndom, ungdomsår og hans forfatterkarriere fra de første avisartikler og avant-garde poesiudgivelser over det brede folkelige gennembrud med romanen Vangede Billeder (som oprindelig var tænkt som en digtsamling) til ”mord”- serien, der muligvis fik de læsere omvendt, som aldrig før havde læst Turéll.

For Turéll afskyede overintellektuelle akademikere og omfavnede i stedet populærkulturen, noget der var ganske uhørt især i midt 70’erne og start 80’erne. Eksempelvis er det, som bogen nævner, svært at tro på i dag, at et essay om hvor fantastisk Anders And er, ville skabe røre i den kulturelle andedam, men det var ikke desto mindre tilfældet.

Bogen er et spændende og indsigtsrigt værk, der forsøger at komme rundt om både forfatterskabet og manden bag ordene, og det lykkes lagt hen af vejen. Der er dog et par skønhedsfejl, som kapellet også bliver nødt til at udpege. For det første er bogens første del fyldt med en masse referencer til musik, hvor det virker som om forfatteren hellere vil øse ud af sit kendskab til dette, end denne musiks vigtighed ift. Dan Turéll. Selv om musikken fylder meget hos Onkel Danny, tager det til tider overhånd, lige som de mange, lange tekststykker på engelsk sikkert vil hægte læsere, der ikke er så gode til sproget, af.

Dernæst kan nærværende anmelder ikke undgå at blive irriteret over, at der i en sidebemærkning (nederst på s. 147) skrives at Turélls bog Alverdens Vampyrer ”ikke lykkedes”. Det kan godt være, at Turéll selv ikke var helt tilfreds, men ikke desto mindre er det stadig en af de bedste bøger om emnet, der nogensinde er skrevet på dansk.

Disse anker er dog på ingen måde med til at ødelægge helhedsindtrykket, for Dan Turéll – hele historien er en meget vellykket bog, der både skildrer manden bag ordene og ikke mindst hans udvikling som forfatter. Det er naturligvis særdeles interessant for de læsere, der i forvejen kender mandens forfatterskab og blot vil vide mere, men den vil også være uundværlig for folk, som skal skrive en opgave om Turéll, eller som bare har lyst til at læse en noget anderledes biografi om en af Danmarks største og mest indflydelsesrige forfattere i nyere tid.