Det forrige album i fabel-noir (måske har anmelder netop opfundet et helt nyt begreb? – red.) tegneserien Blacksad sluttede med en masse ubesvarede spørgsmål og mindst en cliffhanger. Der skulle gå næsten to hele år før anden del af Blacksad – Når alting ramler kom, men den er her nu og er du, ganske som vi i Kapellet, vilde med blandingen af antropomorficerede dyr og hårdkogte detektivhistorier, så skal du læse denne anden og sidste del af historien. Måske forekommer to års som meget lang tid, men omvendt så er det måske heller ikke muligt at skabe en så flot udgivelse på kortere tid?

Da vi forlod vores favoritkat, var hans bedste ven, journalisten Weekly blevet arresteret for mord og alt tydede på at den rigtige morder og den magtgale bagmænd, hvis personlige ambition er en direkte årsag til forbrydelserne havde fuldstændigt fire hænder. Nu kan du så i løbet af mindre end tres siders vidunderlig flot tegneserie, ved selvsyn afdække om det lykkes vores helt, at komme til bunds i den meget spegede sag og om de virkelige gerningsmænd i sidste ende får deres retfærdige straf.

Atter engang har teamet bag Blacksad: forfatter Juan Díaz Canales og tegner Juanjo Guarnido skabt et gennemarbejdet og absurd veltegnet album. Især tegningerne af en neonoplyst New Your City i snevejr (s- 30-31), hører til blandt undertegnedes absolutte favoritter. Hertil kommer at albummet også byder på flere helsidestegninger, hvor især den sidste på side 46 nemt kan tage pusten fra selv en garvet tegneserielæser. Hold op, hvor er det flot!

Kender du serien i forvejen, skal der måske meget til at imponere dig, men standarden er bestemt ikke dalet i dette album. Både historien, replikkerne og ikke mindst de meget detaljerede illustrationer, der er farvelagt i hvad der minder mest om akvarel, gør at man ikke blot pløjer sig gennem handlingen, men konstant stopper op og giver sig tid til at nyde stregen, farverne, detaljerne og de mange sidekarakterer der ofte optræder i mylderet på New Yorks travle gader.

Det vil være meget svært for nye læsere at starte her, idet læseren smides ind i handlingen in medias res. Som et minimum skal man have læst første del Når alting ramler for at kunne følge med. Selv om andet bind også handler om politik og magtmisbrug, så er fokus også på det medmenneskelige. Det lykkes for forfatter og tegner selv at få skabt sympati for den mest usympatiske figur i albummet: den koldblodige lejemorder, der gang efter gang har haft held med at slå de personer ihjel, der potentielt har truet dennes arbejdsgiver.

Selv om du får serveret et et helt klassisk (ja, undskyld frasen – red.) ´katten-efter-musen´-plot, hvor det forhåbentligt vil lykkes vores privatdetektiv at få fanget overskurken, inden det hele går helt galt, så er der som i enhver god detektivhistorie også blevet gjort plads til et par fatale kvinder, der selvsagt blander sig. Selv om Blacksad er opsat på at komme til bunds i sagen, så kan det altså være vanskeligt når man undervejs distraheres af sit hjerte. Scenen hvor han opsøger Alma på teatret (s. 35-36) for igen at forsøge at få hende til at fortælle hvad der er sket med Iris, er helt igennem forrygende filmisk formidlet. Det er ganske enkelt virkeligt lækkert tegnet og endnu bedre skruet sammen. Især med tanke på at der er tale om en ret banal samtalescene.

Der vil være muligt at finde på endnu flere positive superlativer til at overøse dette album med, men i stedet kommer denne opfordring fra Kapellets skribent: Drop hvad du har i hænderne, find dit overtøj frem og trods vinterkulden på vej ned til din lokale tegneseriebutik (med mindre du da læser dette midt om natten eller udenfor butikkens åbningstid). Når du ankommer, så gå op til disken sig sig at du nægter at forlade biksen før personen bag disken forsyner dig med et eksemplar af Blacksad 7 – Når alting ramler del 2. Den er nemlig mindst lige så god som man har turde håbe på – og så lidt til.