Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Blacksad - det store samlebind / Cobolt / 308 sider
Tekst: Juan Días Guardino, ill: Juanjo Guardino
Anmeldt 16/9 2021, 10:29 af Torben Rølmer Bille

Den hårdkogte kat


Den hårdkogte kat

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Kapellets tegneserieglade anmelder kendte stort set intet til Blacksad før samlebindet med de første fem albums materialiserede sig i Kapellet. Nuvel, der var vist noget om et videospil til bl.a. Nintendo Switch baseret på tegnserien, som havde fået ret horrible anmeldelser, men selve tegneserien var aldrig blevet læst. Dette skulle vise sig at være en kæmpestor fejl, for selv om det måske virker lidt mærkværdigt at iføre en antropomorficeret kat en trenchcoat og lade denne være hovedpersonen i en række noir-inspirerede krimifortællinger, så fungerer konceptet over al forventning.

At Blacksad er så fantastisk skyldes på den ene side historierne, der er voldsomt inspireret af hårdkogte krimier som de, Dashiel Hammet og Raymond Chandler i sin tid skrev. Samtidig leverer de forskellige albums også referencer til bl.a. Beat-litteraturens foregangsmænd, kommunistforskrækkelsen i USA og den racisme mod afroamerikanere som var - og desværre til dels stadigvæk er - en del af det amerikanske samfund. Alle emner, der falder i god tråd med undertegnedes fascination af det store land på den anden side af Atlanten.

Blacksad er samtidig en visuel åbenbaring af de helt store. Tegner og farvelægger Juanjo Guardino har arbejdet som animator for Disney. Selv om det er muligt at spotte en vis samhørighed med den måde dyr i Disneys universer skildres på (her tænkes især på den til tider karikerede mimik og overdrevne følelsesudbrud), så bør sammenligningen også stoppe dér. Blacksad er bestemt ikke en tegneserie der henvender sig til børn, for den er fyldt med vold, blod og nøgenhed. Elementer, der nærmest synes at sælge sig selv.

Både figurtegningerne, baggrundene, den store detaljerigdom i tegningerne, de valgte perspektiver, kompositioner og ikke mindst den fremragende farvelægning (der i øvrig ser ud som om hr. Guardino har foretaget dette med akvarel og guache) gør, at den samlede oplevelse er en sand fryd. Når tegningerne er så formidable og historierne, og den dialog der optræder heri, er så velskrevne – så kan man jo ikke være andet en ovenud begejstret. At læse Blacksad har ikke kun været en stor fornøjelse, det har også været forbundet med en konstant undren over, hvordan en god tegneserie har formået at gå under undertegnedes radar så længe. Det første album udkom jo første gang i 2003Q

Blacksad – det store samlebind indeholder som nævnt de første fem albums, her opdelt som kapitler i en samlet fortælling. Det første kapitel Et sted i skyerne handler om mordet på en ung kvinde, som vor helt har haft et lidenskabeligt forhold til. Det skal vise sig at denne ugerning trækker tråde helt op i systemet, hvilket gør det ganske vanskeligt for Blacksad at opklare sagens sammenhæng. Andet kapitel Arctic Nation er en fortælling om racismens grimme ansigt, om ekstremt højreorienterede kræfter, der viser sig at være utroligt dobbeltmoralske, idet sagen optrævles.

I Rød sjæl det tredje kapitel, fokuseres der på kommunistforskrækkelsen i landet, og det er også i den historie at læseren for første gang møder en af de beat-digtere, der kommer til at spille en større rolle i femte kapitel Amarillo. Femte kapitel byder på direkte referencer til såvel Ginsberg, Kerrouac og Burroughs. Det næstsidste album Infernalsk stilhed er den mest jazzede fortælling, idet læseren her trækkes rundt i et natklub-jazzmusiker-miljø, hvor stofferne flyder frit, og New Orleans er den spraglede kulisse for handlingen.

Undervejs i de fem historier følger vi Blacksad, der foruden at være privatdetektiv og sort, er en helt igennem typisk, melankolsk noir-helt. Han er handlekraftig, dygtig til sit arbejde men også desillusioneret over, at kærligheden og det gode liv igen og igen synes at være lige indenfor rækkevidde, men ikke tæt nok på til, at det kan blive realiseret.

Som allerede skrevet, så var læsningen af Blacksad en både velskrevet, superinteressant og ikke mindst en visuel åbenbaring af de helt store. En af de tegneserier, der med garanti ikke får lov til at samle støv på hylden. Kapellets redaktør er i al fald blevet kæmpefan af Juan Días Guardino og Juanjo Guardinos samarbejde.

Som en afsluttende bemærkning skal det siges at denne samling udkommer virkeligt belejligt. Cobolt har nemlig annonceret, at der her i efteråret 2021 vil dukke et 6. album om kattedetektiven, som er første del af en fortælling, der forventes afsluttet med et syvende album i 2022. Så hvad enten du i forvejen kender til Blacksad og blot har lyst til at eje hele serien, eller aldrig har læst den før, så bør du ræse ned til din tegneserieforhandler og sikre dig et eksemplar af Blacksad – det store samlebind. Kapellet kan nærmest garantere, at det er en gerning, du ikke vil fortryde.

Forrige anmeldelse
« Punk Life Crisis «
Næste anmeldelse
» Sangen, vi ikke kendte »