Når der i løbet af et par måneder dukker hele to ordløse tegneserier op under Kapellers hvælvinger må der være tale om en trend eller en tilfældighed. Denne kapellan tror mest på det sidste, for selv om sådanne billedbøger er fascinerende og cementerer, at man ikke har nødig at bruge sprog til at formidle en historie, så hjælper ordene ofte med at skabe mere dramatik og fremdrift end billeder kan alene.

Selv om både Forældrene der blev væk og Undrestrøm har til fælles at de ud over deres titel ikke bruger ord, så er de også utroligt forskellige, både i deres grafiske udtryk og selvsagt også den visuelle verden de præsenterer for deres modtager. Faktisk kan man diskutere om Undrestrøm er en tegneserie, en billedbog eller noget midt imellem. Hvor den førstnævnte titel var lidt vanskelig at afkode, forholder det sig meget anderledes i Undrestrøm, som ganske enkelt sender betragteren ud på en dramatisk, smuk og meget besynderlig rejse.

På den første side oplever man, hvordan en matros og en mærkelig, djævlelignende skikkelse (en sort figur med hvad der ligner en nymåne gennem hovedet) på dækket af et stort, gammeldags træskib folder en papirbåd der er så stor, at den vil kunne transportere en person så stor som dem selv. Papirbåden søsættes nænsomt og det er nu den, der er det gennemgående motiv på de næste mange sider.

Nogle gange indtager båden en central del af kompositionen, mens man på andre billeder nærmest skal lede efter den karakteristiske hvide spids, der udgør ´styrhuset´. Selv om forlaget skriver at udgivelsen er i farver, så betyder det at stregerne er gengivet i en mørkebrun eller rødlig nuance. Forvent derfor ikke kulørte regnbueindspark, men derimod fornemmelsen af at sidde med en bog, der præsenterer dig for en række ret mærkværdige, sirlige kobberstik eller træsnit fra en anden verden.

Grunden til denne sammenligning er, at Peter Van den Endes illustrationer er superdetaljerede og fyldt af en masse detaljer. Der er ofte, som også kan ses på forsideillustrationen, tale om en slags horror vacui, hvor der skal fyldes så mange elementer og detaljer ind i tegningerne som menneskeligt muligt. Dette er ganske overvældende at overvære. Faktisk er tegningerne så detaljerede og fulde af fine små detaljer, at anmelder flere gange undervejs, måtte udbryde et stille ´wow´ under sit åndedrag, idet den næste side blev vendt og dermed afslørede det næste motiv. Det er i bogstavelig forstand en udgivelse med reel ´wow-faktor´!

Uden at afsløre for meget – og det er også ganske svært at gøre, for fortællingen er jo allerede beskrevet ovenfor, så følger man dette fartøj på sin lange rejse og gennem mange farvande. Det kan måske lyde ret trivielt at skulle betragte en oversize papirbåd sejle rundt for vind og vejr på næsten 100 sider, men det er det lagt fra, for båden er aldrig alene.

Enten bringes betragteren ned under havoverfladen, hvor et mylder af liv springer frem eller også er der andre havvæsner og fartøjer, der krydser den skrøbelige, men alligevel utroligt robuste, papirbåds vej. Nogle af disse væsener er genkendelige, som fisk, blæksprutter, rokker og andre havdyr, mens andre, lige som den sorte djævlefigur i starten, virker som mytologiske væsener revet ud af fantasiens verden. Ligeledes er der flere af de skabninger vi ser, der benytter sig af en slags gammeldags teknologi. Anmelder fik undervejs nogle steampunk vibes, både i den grundlæggende præ-1900-tals stil, som tegningerne er holdt i og især når store maskiner og dingenoter optræder. Dimser, der sagtens kunne minde om noget Jules Verne kunne have fundet på, hvis han altså havde haft adgang til psykedeliske stoffer i rå mængder.

Slutningen [og her kommer nok en spoiler, som du kan undgå ved at springe dette afsnit over – red.] er lettere kryptisk, for det antydes at der er nogen eller noget menneskelignende, som stiger fra borde, idet papirbåden endelig finder frem til en sikker havn efter de mange dramatiske oplevelser på floder, åbent hav og endda under havets overflade. Hvem denne person er kan der kun gisnes om. Måske er det dig, der læser historien, måske er det modsætningen til den sorte skikkelse, der var med til at søsætte båden. Måske er svaret et helt andet? I sidste ende må det være op til den enkelte læser af afgøre.

Undrestrøm er ulig noget andet anmelder har kastet sit blik på. Det er ikke kun en meget fin, poetisk og ustyrligt veltegnet sag, den er også helt unik i sin streg og enorme detaljerigdom. Hvis du, kære læser, på et eller andet tidspunkt selv har hygget dig med at tegne, så vil du blive blæst bagover i det du ved selvsyn oplever hvor vild Peter Van den Ende er. Det må have taget evigheder at tegne hver en planche, for ikke at sige hele dette fantastiske værk.

Selv om der måske kan være enkelte, der vil mene, at fortællingen er supertynd, så handler det ikke så meget om rejsens formål, men i stedet om om hvad der sker på denne rejse, hvad der sker på hvert enkelt billede. Det kan godt være, at du måske synes at 300 kroner er ren noget stejl pris for hvad der basalt set er en billedbog, men Undrestrøm er så meget mere end det. Det er et kunstværk i bogform som alle der holder at illustrationer og eventyrlige fortællinger bør unde sig selv at få fat i.

Forrige anmeldelse
« Projekt X (Weapon X - org.) «

Næste anmeldelse
» Humboldtdyret – et ekstraordi... »

Tegneserieanmeldelser