Er du fan af tegneserier og har været dette længe, så er du med stor sikkerhed også stødt på den tyske tegneserieforfatter Ralf König. Det er ham med Bøsse og bøsse imellem, Prototype og mange andre udgivelser, der alle kendetegnes ved at være utroligt morsomme, men i manges øjne bestemt ikke særligt politisk korrekte.

Derfor var der sikkert også mange tegneseriefans, der lige som Kapellets anmelder, blev ret forbavsede over at det er selvsamme König, der har fået til opgave at skabe det seneste ”ekstraordinære eventyr” med ingen ringere end Lucky Luke.

Når denne undren måske er blevet parkeret, skal det siges, at Köenig i den grad er lykkedes med sit projekt, for Chokoladedrenge er et af de sjoveste og mest vellykkede Lucky Luke album i rigtigt mange år. Det skyldes ikke kun at König virkelig tager fat om figuren, som om han aldrig havde lavet andet, at han genbruger en række allerede velkendte figurer fra universet, og formår at sprinkle historien med metareferencer, samt også introducerer et par nye figurer, som selvfølgelig er homocowboys og lesbiske indianere. Det skyldes også at han har formået at fange den meget fjollede undertone som man kender fra de allerbedste albums om den kulørte cowboy.

Det er faktisk en af disse bøssecowboys som er fortælleren i Chokoladedrenge. I starten føres læseren tættere og tættere på en helt almindelig hytte i det Vilde Vest. Tydeligvis er dem der bor i hytten opmærksomme på dette, for den første meningsudveksling lyder ”Der kommer nogen..” hvortil den anden svarer ”lort !” Da man føres helt tæt på huset dukker den ene af de to op i døren. Det viser sig at være den gæve cowboy Bud, der sprudler over af lyst til at fortælle om sit møde med den ikoniske tegnede cowboy og sin egen personlige historie.

Ifølge et afsnit af 4. division på P1 fra marts i år blev denne nye tegneserie også diskuteret (faktisk var det her at nærværende anmelder blev gjort opmærksom på udgivelsen første gang). En af de medvirkende i programmet kunne fortælle at König har udtalt at han rent personligt altid har været sært tiltrukket af Lucky Lukes nakke, så selvfølgelig er denne karakteristiske nakke, det første man ser idet Buds historie begynder at udfolde sig. Luke ankommer, som så mange gange før, til en lille flække et sted i det Vilde Vest. Selvfølgelig hedder byen Straight Gulch, for der skal ikke være tvivl om at homofobi serveres til morgenmad hér. Selv i denne lille by er Lucky Luke kendt og respekteret og derfor får han straks tilbudt et job på det lokale jobcenter.

En lokale handelsdrivende har lavet en aftale med en schweizisk chokoladefabrikant om at skabe et forretningsimperie. For at kunne lave den fineste chokolade, har de sørget for at sejle en håndfuld lillabrogede malkekøer til USA. (Kan du stave til ´Milka´? – måske er det kun os, der er vokset op med tyske reklamer der fanger referencen, men sjovt er det i al fald - red.) Disse helt særlige, dyrebare køer skal selvsagt ledes til det allerbedste græs, så Luke og Bud får til opgave at drive køerne derhen og beskytte dem undervejs. Det er Luke selv der insisterer på at arbejde med Bud, selv om næsten alle andre i byen ikke vil røre ham med en ildtang, for de ved jo godt at Bud er en af de kodrenge, der er meget glad for mænd. Dette rører dog ikke Lucky Luke, der selvfølgelig som altid er utrolig sympatisk og skyder revolverne ud af hænderne på alle de, der truer hans nye følgesvend.

Lucky og Bud driver kørerne mod det bedste græs og om natten rundt om lejrbålet, fortæller Bud om hans forhold til sin nære ven Terry. Det er mægtigt sjovt beskrevet, for i starten vil Terry ikke indrømme over for hverken sig selv eller Bud at han også kan lide mænd, så da de første gang vågner op oven på hinanden i teltet, begynder de straks at slås. Dette ændrer sig dog hurtigt og romancen udfolder sig på en meget sjov måde. Især tegneseriens klimaks er helt fantastisk, men det skal du selvsagt selv opleve, når du får fat i udgivelsen.

Chokoladedrenge er fyldt med anakronismer og slet skjulte referencer til homoerotik. Helt i starten ser man byens jobcenter udefra og en talebobbel siger ”Mine herrer, først vil jer bede jer om at tage sådan en her i munden”. På næste billede ser vi de forsamlede cowboys stå med en chokoladekugle i hånden, mens fabrikanten fortsætter; ”men I må ikke bide! Kun sutte!” Det er selvsagt på én gang helt uskyldigt, men også en virkelig sjov måde at bringe sex ind i sådan en kulørt fortælling, der på intet tidspunkt viser scener med eksplicit sex. Så du kan roligt dele den seneste Lucky Luke med dine børn, selv om du også må acceptere at sproget er groft til tider. Antydningens kunst fungerer hele vejen igennem og samtidig er det virkelig fedt på denne måde at lade Lucky Luke blive en ambassadør for alle os der for længst har indset at kærlighed er kærlighed, uanset hvad andre end måtte mene.

Chokoladedrenge er ikke et album der fremstår belærende eller bedrevidende, men derimod tager den ideen om to cowboys der er vilde med hinanden som en selvfølgelighed. König introducerer undervejs også indianerne Buffalo Bitch og Sitting Butch – sidstnævnte som er vild med Calamity Jane. Selv om det måske kan lyde som om albummet er een lang fortælling der har til hensigt at ´bøssificere´Lucky Luke så bliver man skuffet hvis man antager dette. Det er nemlig ikke det der ender med at være i fokus, for det er historien om kærlighed mod alle odds og accept. Der er selvfølgelig masser af gags, der på samme vis som de nævnte eksempler flytter fokus langt under bæltestedet, men på intet tidspunkt kommer dette til at virke forceret, men nærmere som en helt naturlig del af det univers vi i forvejen kender så godt.

König tegner i sagens natur ikke som Morris. Det er helt umiskendelig Lucky Luke filtreret gennem Königs pen. Dette ses ikke kun på coveret, men også på bagsiden og tillige de sider, der plejer at indlede og afslutte de gamle albums, hvor man ser hovedpersonen i forskellige positurer fyre sin seksløber af. I Königs version er han dog iklædt det karakterisktiske røde heldragtsundertøj. Tegneserien er ikke kun veloplagt tegnet, med stor respekt til originalen, men den er også virkelig fint farvelagt og fortalt. Kapellet gentager derfor gerne: få fat i dette album, det er den sjoveste Lucky Luke historie i mange år!