Det er svært ikke at tænke tilbage til ens egen barndoms bilferier sydpå med familien, når man begejstres over første bind af Sommerminder, der udkom i efteråret 2022. Det var en tid med tegneserier og bøger på bagsædet i stedet for nutidens tablets, portable DVD-afspillere og mobiltelefoner. En tid, der føltes både mere uskyldig og helt bestemt mere analog. Det var dengang i midthalvfjerdserne, hvor begge forældre røg uafbrudt i bilen, mens ungerne rodede rundt på bagsædet uden sikkerhedsseler, mens fatter forsøgte at presse familiebilen op over de 200 km/t på den tyske Autobahn, blot for at se om den kunne køre så hurtigt.

Set med nutidige øjne, virker meget af dette både dumt og farligt, men ikke desto mindre er minderne langt fra præget af usikkerhed eller bekymring, men derimod smurt ind i solskinsfarver, meget lig den måde som familien Faldéraults tur er skildret på i det førnævnte tegneseriealbum.

Måske kan det virke en anelse sært at lave en tegneserie i om en enkelt families sommerferie, endda en tegneserie, som ud fra titlen at dømme, er første bind i en hel serie fokuseret på at skildre familiens ferieture. Det giver til gengæld fin mening idet man begynder at læse, for historien handler jo ikke udelukkende om at vi følger med en familie på tur og som en anden voyeur for at opleve de seværdigheder og andre ting som familien oplever, der fokuseres nemlig også på forholdet børnene imellem og især på deres forældres skrøbelige ægteskab.

Det skal nemlig vise sig, at der langt fra hersker idyl mellem forældrene. Faktisk er forholdet så dysfunktionelt, at de har besluttet at lade sig skille fra hverandre, men først efter en sidste tur sydpå med ungerne. Faderen har tilsyneladende meget travlt på sit arbejde. Han arbejder selvfølgelig som tegneserietegner og har meget travlt - så travlt, at hans kone mener, at han end ikke har tid til at være far for sine børn, eller mand for sin hustru. Børnene ved intet om dette, men enkelte undrer sig da lidt over deres mors og fars opførsel.

Selv om dette forhold godt kunne kaste en lang, mørk skygge over de glade sommerminder, så er grundtonen i Sommerminder – 1. Kurs sydpå alt andet end trist. Selv om forældrenes opførsel til dels muligvis er spil for galleriet, så er de også begge opsat på at få skabt en (måske sidste?) god, fælles oplevelse for hele familien. Derfor bliver fortællingen også en, der fokuserer mere på sjove, skøre og hyggelige stunder de har, end på det potentielt forestående brud mellem forældrene, med de konsekvenser et sådant vil få.

Hvad angår denne ´nært forestående skilsmisse´, så er der dog flere elementer, der peger på, at den aldrig bliver realiseret, for på de to allerførste sider af albummet, ser vi en ældre (måske nutidig?) udgave af moderen og faderen, der nu uden deres børn har slået sig ned på et af deres faste yndlingsferiesteder. Her tænker de tilbage på det, der bliver selve fortællingen, et længere flashback til deres ferietur i sommeren 1973.

Ganske som i En dag – altid viser Jordi LaFebre (godt hjulpet på vej af Mado Peñas sirlige, pastellignende farvelægning) at han er en eminent tegneserieskaber, der på én gang skaber figurer som virker karikerede og sært realistiske. Ikke alene i handling men også i deres individuelle udtryk. Én ting er at man gennem dialogen kommer tættere på de enkelte familiemedlemmer, men tegningerne af hver af børnene, deres mor og far, samt alle de figurer de møder på deres tur sydpå, er med til at give den nødvendige klangbund til fortællingen. Samtidig er baggrunde, bygninger, vejre og natur også formidlet på så lækker en måde, at det er svært ikke at blive draget ind i de solbeskinnede rammer selv, eller i det mindste være bjergtaget over tegningernes grafiske kvalitet.

Det er meget nemt at blive betaget af denne udgivelse. Ikke alene på grund af et muligt personligt, nostalgisk forhold til barndommens bilferier, men fordi både fortællingen og ikke mindst figurerne i den fungerer så fint. Det hele er superflot tegnet og så bryder folkene bag udgivelsen også drypvist de socialrealistiske rammer, ved eksempelvis at illustrere moderens lidt særprægede dagdømmerier med et stort egern.

Sommerminder er en rigtig fin tegneserie, der måske vil få enkelte til at blive bekræftet i at alting var bedre i gamle dage (måske især vejret her om sommeren – red.) , men samtidig er det et fint portræt af tidsånden filtreret gennem en fiktiv families liv i de dage, hvor alle havde fri og tid til hverandre. Så elsker du ferie og tegneserier (og hvem gør ikke det?) så er Kapellets råd: hop op på cyklen mellem alle regnbygerne og aflæg din lokale tegneseriepusher et besøg. Det vil du ikke fortryde.