Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Prototype / Forlaget Fahrenheit / 112 sider
Tekst: Ralf König, ill: Ralf König
Anmeldt 20/1 2013, 20:00 af Torben Rølmer Bille

Skabelseshumor


Skabelseshumor

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den tyske tegner og satiriker Ralf König er hér, nord for Ejderen, måske bedst kendt for hans utroligt morsomme tegneserie Bøsse og bøsse imellem eller den bizarre Dræberkondomet. Sidstnævnte tegneserie forvandlede Troma Films i 1996 til en af sine utallige sexploitationfilm. König kan dog andet og mere end blot at fokusere på sex, for i den prisvindende tegneserie Prototype, der blev udsendt på dansk i efteråret 2012, tager han et både kærligt men også meget kritisk livtag med den kristne skabelsesmytologi.[e2} Prototype er den første del af en trilogi, der alle tager udgangspunkt i kendte bibelske personer. De efterfølgende to Arketype og Antitype (som man kun kan håbe at Fahrenheit også udsender på dansk) handler det om hhv. Noah og Paulus, men Prototype fokuserer primært på Adam og ikke mindst på slangen, der hos König kommer til at fungere som en slags Darwinistisk sparringspartner.

Man kan ikke anklage König for at være ufattelig tro overfor skabelsesmyten, selv om han naturligvis har alle delene med i grove træk. Tegneserien udvikler sig episodisk over henholdsvis selve skabelsen af Edens Have, dyrene og ikke mindst Adams væsen og udvikling. For det skal vise sig at slangen, langt hen af vejen, får en ganske stor indflydelse på det endelige resultat.

Bogen er inddelt i en masse mindre segmenter, der gør, at den er velegnet som hurtigt tegneseriefix, hvis man har brug for et, men man kan også ganske nemt læse hele Prototype i et hug uden at det bliver for meget. Koenigs streg har altid været meget karikeret, men hvad der på overfladen måske kunne ligne en munter bibelhistorie for de mindste er alt andet, for selv om det primært handler om Guds rolle som skaber samt andre filosofiske og evolutionære tanker, så gives der også plads til megen lummer og satirisk humor, der bestemt fungerer efter hensigten.

Prototype er derfor ikke så meget en hyldest til Biblen, end det er en udgivelse der sætter endog store spørgsmålstegn ved præmissen omkring skabelsen. Det handler i korte træk mere om snusfornuft, rationale og de filosoffer, der gennem tiden har anfægtet det guddommelige, end det handler om tro.

Den belæste, filosofikyndige kan derfor med fordel forsøge at lege ”spot citatet” under læsningen af Prototype, for mange af de mest centrale ideer i de sidste 200 års videnskab og filosofihistorie bliver hos König vendt og leget med undervejs, alt sammen for at levere en måske lidt mere tidssvarende udgave af skabelsen, end den mange af os kender.

Prototype bliver derfor en sjovt tegnet anakronisme, der legende og muntert sætter spørgsmålstegn ved skabelsesmytologien men som samtidig har en både finurlig og alvorlig undertone i kraft af de budskaber som den kommer frem med undervejs. Det er måske en udgivelse som fundamentale kristne vil afsky som pesten, da den synes at repræsentere alle de elementer, der er i stand til at rokke ved de første Mosebøger, men for alle andre er både et morsomt og tankevækkende tegneserieindspark til spørgsmålet om, hvor det i det hele taget er vi kommer fra og hvor stor en rolle Gud har i dette spørgsmål.

Holder man derfor mere af König, end af kristen dogmatik, vil man utvivlsomt finde Prototype meget underholdende og selv om den måske ikke leverer det endegyldige bevis for hvorvidt Gud eksisterer eller ej, så maner den i det mindste klart fordommen om at tyskere ikke har en sans for humor i jorden.

Forrige anmeldelse
« The Walking Dead, vol. 1-3 «
Næste anmeldelse
» Han, hun og Algobatoren »