Før anmeldelsen af Bug for alvor sparkes i gang, skal det for god ordens skyld nævnes, at anmelder er – og altid har været – helt vild med Enki Bilal. Denne begejstring opstod siden albums som Den sorte ordens falagister,Jagten (der blev skabt i samrabejde med Pierre Christin) og Udødelighedens pris først blev lånt fra det lokale bibliotek, siden indkøbt til hjemmets tegneseriereol. Derfor er følgende anmeldelse muligvis en anelse mere upartisk end ellers, da begejstringen over udsigten til en helt ny tegneserietrilogi fra den dygtige tegner og forfatter bydes varmt velkommen.

Bilal har en helt unik streg, der måske godt kan opfattes som stiv og kedelig af enkelte læsere, men som heldigvis synes at passe perfekt til de meget særprægede, okkulte og mystiske fremtidsfortællinger, der præsenteres. Den letgenkendelige stil er skabt med akvarel, fedtfarver og indimellem ved at behandle fotografier med gouache og tegne lag ovenpå disse. Bilals ret enestående og letgenkendelige stil er også fremherskende i første del af serien Bug, hvis første del netop er udkommet fra forlaget Cobolt.

Historien foregår godt hundrede år ude i fremtiden og starter med at præsentere os for et vue af en bygning i Paris. En stemme, som vi senere lærer tilhører en ung kvinde, proklamerer til hendes mor at ”nettet er nede”. Det er i og for sig selv ikke spektakulært, men det skal hurtigt vise sig, at der ikke er tale om lokale problemer med hjemmets internetrouter, for hele internettet er blevet utilgængeligt. Et problem, der ikke er begrænset til Frankrigs hovedstad, men som er verdensomspændende. Al digital information er væk som ved et trylleslag. Teknologier som mobiltelefoner og mailprogrammer virker, men til gengæld er alle gemte informationer pludselig væk.

Dette er selvsagt en katastrofe af globale proportioner. Der findes heller ikke backup-data på nogen servere. Selv USB-pinde og eksterne drev er helt tomme. Fly falder ned takket være manglende data og i det hele taget hersker der forvirring og totalt kaos. Det gør der også i det ydre rum, for et rumskib, der netop er hjemvendt fra en mission til Mars, svarer ikke. Rumskibet opsøges af astronauter fra ISS, der går om bord for at se hvad der skyldes denne manglende kommunikation. Det viser sig at alle i besætningen er døde med undtagelse af en enkelt astronaut med det særprægede navn Kameron Obb. Han er, lige som alle øvrige besætningsmedlemmer, blevet inficeret med en endnu uidentificeret parasit. De øvrige har ikke overlevet denne infektion, men hvad er mere spektakulært er at Obb tilsyneladende er i stand til at huske al den digitale information fra jorden, som ellers var formodet forsvundet for altid.

Kameron bringes tilbage til jorden og selvfølgelig er der rigtigt mange, som er rigtig interesserede i at få fat i astronauten. Derfor konkurrerer forskellige regeringer og andre organisationer om, hvem der først kan slå kløerne i ham. Nogle lyssky elementer vælger ligefrem at kidnappe Obbs datter (pigen fra åbningsscenen) for at tvinge Obb til at hjælpe netop dem. Alt imens registreres der en mystisk blå tåge på månens bagside, et fænomen som videnskaben ikke kan blive kloge på, men som alle mener har noget med den aktuelle situation at gøre.

Som der står på tegneseriens bagside, så er titlen Bug en reference til flere ting; det engelske ord for en smitte, man kan pådrage sig, det kan også være en fejl i computerkode eller en betegnelse for en dingenot som benyttes til aflytning. Sidst men ikke mindst er ”bug” også en betegnelse for en slags insekt. Alle disse forskellige definitioner kommer til at spille en rolle i denne fascinerende historie.

Som i andre af Bilals serier har han med Bug skabt en ganske unik fremtidsvision, der grafisk naturligvis minder om mange af de andre tegneserieserier, han har lavet, men som denne gang føles noget mere håndgribelig. Den leger med ideen om, hvordan mennesker og menneskeheden ville reagere på det hypotetiske scenarie, der er skildret overfor. Den stiller spørgsmålet; hvad ville du gøre, hvis du med et ikke kunne anvende hverken computer, smartphone eller andre devices til at finde information? Det er i subteksten selvsagt også en slet skjult kritik af den måde, den nye teknologi har forandret os som mennesker på.

Bilal har siden sine allerførste tegneserier, både de, der var skrevet af Pierre Christin, og dem han helt selv har skrevet, været interesseret i at levere kommentarer eller decideret samfundskritik iklædt ustyrligt flotte tegninger forklædt som science-fictionfortællinger. Dette er også fremherskende i Bug, hvor både den måde verden har forandret sig på rent geopolitisk og teknologisk, er ekstrapoleret fra den virkelighed, der omgiver os lige nu til hans særlige tegneserieunivers.

Anmelder tænker måske ikke, at verdenen i den nærmeste fremtid vil opleve væsener fra det gamle ægyptens Parthenon pludselig gå rundt i gaderne, som man kunne opleve det i den såkaldte Nikopoltrilogi (den består af Udødelighedens pris, Lokkeduen og Ækvators kulde - red.), men Bilal præsenterer altid sin læser for ideer og tanker, der både virker sært genkendelige og fremmedgørende. Det er fortællinger og tegninger, der indimellem kan forekomme kryptiske og svært afkodelige, men heri ligger også fascinationskraften ved Bilal. Elementer, der også gør, at mandens tegneserier er nogle, man kan læse igen og igen. Dette gælder også for Bug – bog 1, selv om Kapellet frem for at genlæse dette første album, vender blikket frem og derfor utålmodigt venter på, at de sidste to afsnit af denne fascinerende fortælling bliver udgivet.