Det er uomtvisteligt, at Will Eisner både var en gudsbenådet tegner og historiefortæller.

For de få tegneseriefans, der kan være i tvivl om hvem Eisner var, så var han manden bag den ustyrligt veltegnede og genredefinerende noir-tegneserie The Spirit og, som det fortælles i genudgivelsen af et af mandens absolutte hovedværker En kontrakt med Gud, så var han også manden der, med denne samling af realistiske og delvist selvoplevede historier fra et af Bronx mest fattige slumområder, slog begrebet ”graphic novel” fast i folks bevidsthed.

Selv om faste læsere her i Kapellet vil vide, at denne anmelder konsekvent vælger at benytte ”tegneserie”, når der skrives om… ja, tegneserier, så gøres dette primært af semantiske hensyn og ikke fordi ’graphic novel’ er et hult begreb, for ud over at være et begreb, der som regel kendetegner en bestemt type af længere, mere ’seriøse’ tegnserier, så er det også et udtryk, der genremæssigt synes at have fået tildelt sine egne hylder hos boghandleren eller i din lokale tegneseriebutik.

For at fortsætte med roserne til Eisner, så var han også den første til at udgive en egentlig fagbog, der tog tegneseriemediet seriøst, nemlig Tegneserien og den grafiske fortælleteknik (org. Comics and Sequential Art) – foruden en række andre fagbøger om tegneseriekunsten. Uden disse ville Scott McClouds karriere næppe have været mulig, hvilket måske også er grunden til, at han var det oplagte valg til at skrive efterordet til denne nye, fine version af En kontrakt med Gud. Det er også i dette efterord, at McCloud fortæller, at det ikke var Eisner, der stod fadder til begrebet ’graphic novel’, men at det var med En kontrakt med Gud, at betegnelsen for første gang blev knyttet til et konkret værk, og det til trods for at tegneserien ikke påråber sig at være en egentlig roman men i stedet en samling af fire længere, afsluttede historier.

Selv om bogen første gang udkom i 1978 (og året efter i en dansk oversættelse), føles genudgivelsen fra 2021 ingenlunde gammeldags og vil for nye læsere forholdsvis nemt kunne konkurrere med helt nye tegneserier. Dette både fordi Eisners streg er ret tidsløs, fordi fortællingerne i bogen alle foregår i 1930’erne, men mest af alt fordi alle fortællingerne er så velfortalte og vedkommende. De figurer læseren møder og de skæbner der præsenteres undvejs, forekommer hverken kunstige eller karikerede, men lige så vedkommende som var de figurer i en klassisk, velskreven roman.

Bogen består, foruden af en ’ny’ (han døde i 2005) introduktion af Eisner og det føromtalte efterskrift af McCloud, af fire længere novellefortællinger, der alle har det til fælles at de handler om forskellige menneskeskæbner. Mennesker med det til fælles, at de alle er beboere i udlejningsejendommen på 55 Dropsie Avenue i New York.

Den første fortælling, der deler navn med bogen, er også den allermest personlige. Historien udspringer af Eisners personlige tragedie, oven på at have mistet sin 16-årig datter til leukemi. En begivenhed, som både Eisner selv men også McCloud fortæller, ellers var noget, som man ikke talte om. Vi møder den ortodokse jøde Frimme, der kommer gående gennem ubønhørlig regn på vej hjem fra datterens begravlse. Frimme fik som ung, på grund af sine gode gerninger, konstant at vide at Gud ville belønne ham. Han indgik derfor helt bogstaveligt en kontrakt med sin Gud om at være denne tro og fortsat leve efter forskrifterne, men da det hittebarn, som Frimme har taget til sig dør, opsiger han i sorg og fortvivlelse kontrakten, og ændrer samtidig sit liv og væremåde.

Den næste historie Gadesangeren handler om en fordrukken gadesanger, der forsøger at overleve ved at synge i baggårdene, og som bliver inviteret op i en afdanket operadivas lejlighed. Den næste fortælling kredser om en bister vicevært, der presses til det yderste af de beboere, han skal servicere, og i den sidste fortælling Cookalein forflyttes handlingen til et sommerhusområde i The Catskills, hvor læseren følger en familie, der tager et tiltrængt afbræk fra hverdagen og ferierer sammen med en broget flok af ligesindede.

Selv om denne beskrivelse af historiernes indhold ikke lyder synderligt indbydende, på den måde de er beskrevet herover, så sprudler de af stemning i både ord og billeder, når man læser En kontrakt med Gud. Eisner har en fantastisk evne til at hæve det mondæne og hverdagsagtige til noget medrivende og vigtigt. Der er nok enkelte, der vil mene, at hans figurer ofte forekommer noget overdrevent teatralske, takket være tegninger, der byder på meget ekspressivt kropssprog, men selv om der benyttes store armbevægelse og vild mimik, så er det svært ikke samtidig at bliv rørt over den måde ord og billeder er sat i scene på. Det kan godt være, det er en fjern hverdag, der skildres, men med Eisners hjælp bliver det til stor og nærværende kunst.

Kender du ikke En kontrakt med Gud, er det på tide, du får fat i den, i al fald hvis du interesserer dig den mindste smule for tegneserier eller for den sags skyld gerne vil forsøge at opleve socialrealisme filtreret gennem dette medie. Ud over at være en hjørnesten i den moderne tegneseriehistorie, er det også en samling fortællinger, der er gribende på hver deres vis. Personligt finder anmelder den sidste fortælling, lidt for lang og ikke helt så stærk som de øvrige, men muligvis kan det være at det er netop den, der taler mest til dig?

I øvrigt bør det nævnes, at Eisner senere udsendte to andre bøger, der tog udgangspunkt i samme bygningskompleks, nærmere bestemt A Life Force og Dropsie Avenue, der efter Kapellets bedste viden desværre ikke er udkommet på dansk. Man kan jo blot håbe på, at genudgivelsen bliver en tilpas stor succes, så vi fremadrettet også får mulighed for at læse og ikke mindst anmelde de sidste to bøger i trilogien. For én ting er sikkert, selv om En kontrakt med Gud er en milepæl i tegneseriehistorien, så vil de andre dele med garanti også være både ustyrligt flot tegnet og fedt fortalt. Der er nemlig ikke uden grund at den største pris, som en der skaber tegneserier kan opleve at få, er en såkaldt Eisner Award – en pris opkaldt efter manden, der om nogen har været med til at ændre almenhedens syn på tegneseriemediet og mediet i det hele taget.