Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Vei 2 / Cobolt / 144 sider
Tekst: Sara B. Elfgren, ill: Karl Johnsson
Anmeldt 5/2 2021, 14:00 af Torben Rølmer Bille

Eventyret afsluttes fornemt


Eventyret afsluttes fornemt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv om Kulturkapellet egentlig forsøger at undgå at nævne den verdensomspændende pandemi, der hærger for tiden, er det ganske svært. Vi har alle måttet vænne os til en ny hverdag med hjemmearbejde, håndsprit og afstand, men som det gamle ordsprog lyder, er der som bekendt ”ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget”.

Når vi ikke længere må omgås med hverandre, når mørket synes at sænke sig over os, så bliver det meget naturligt at lede efter noget, der kan fjerne ens fokus fra alt det negative i hverdagen. Under Den Store Depression i 1920erne oplevede filmbranchen eksempelvis en stærkt øget interesse fra publikum, ligesom pulpmagasiner sørgede for, at folk kunne flygte fra deres triste hverdag og gennem kulørte fortællinger i stedet mentalt drage til Conans Hyperboria, til fjerne solsystemer eller følge med når skrøbelige hovedpersoner pludselig stod overfor H.P. Lovecrafts kosmiske rædsler.

I efteråret 2020 udkom første del af tegneserien Vei, der er et nyt, friskt blik på guder og kæmper fra den Nordiske Mytologi. Det var en tegneserie, der på mange måder skilte sig ud, både visuelt og rent fortællemæssigt. Mest af alt var den også et dejligt afbræk fra en ellers noget farveløs Coronahverdag. Som undertegnede skrev tilbage i oktober 2020 , så var det efter endt læsning endog meget svært at skulle vente på at forlaget Cobolt skulle sende seriens anden og sidste bog på gaden, men den er kommet i handelen nu, og det kan lige så godt blive nævnt hér; Vei 2 lever i dén grad op til sin forgænger.

Det følgende handlingsreferat kan godt indholde spoilers, så har du endnu ikke læst første del af Vei (som Kalpellet ellers anbefalede på det varmeste), så bør du springe de næste to afsnit over. Da læseren sidst slap vores ufrivillig heltinde, var det lykkedes hende at besejre nogle af gudernes udvalgte krigere i den lange tvekamp mellem krigere fra henholdsvis guderne og jætternes hold. En tvekamp kaldet ’meistarileikir’ (mesterlegene). Vei havde ud over en nyfunden styrke og tro på egne evner fået et særlig indblik i mange af de intriger, underhåndsaftaler og de rænkespil, der foregår i kulissen. Hun forsøger derfor at finde ud af, hvem der i virkeligheden er ven, og hvem der er fjende.

I anden del fortsætter Vei sin hårde kamp hen mod finalen i meistarileikir. Undervejs får hun assistance fra såvel de, på hvis side hun kæmper for, som de, der uventet faktisk burde være på gudernes side. Det fascinerende ved Vei er at Sara B. Elfgren og Karl Johnson har skabt deres helt egen, særlige version af en lang række figurer, mange af os er stødt på tidligere. De bliver på én gang genkendelige, men samtidigt kommer de også til at virke ret originale. Dette handler både om den måde figurerne agerer på, men i særdeleshed også den måde, de er fremstillet på rent visuelt.

Der er muligvis enkelte lidt gammeldagstænkende læsere, der måske godt kunne indvende, at seriens fokus på køn – ikke mindst på at enkelte karakterer i fortællingen er i stand til at skifte køn efter lune, mens andre figurer er tegnet på en bevidst androgyn vis, ikke hører hjemme i den ellers meget traditionelle nordiske mytologi. Det er dog ikke Kapellets holdning, for selv om disse kønspolitiske træk da godt kan smage lidt af, at folkene bag Vei vil lefle for en aktuel kønsdebat, så er det ikke noget, der fylder meget i handlingen. Idet en af figurerne vælger at skifte køn alt efter behov, bliver dette jo blot et tegn på at vedkommende har et omskifteligt sind og ikke mindst magiske evner, som vedkommende i den grad benytter til din egen fordel.

Vei 2 er som sin forgænger både flot fortalt og virkeligt flot tegnet. Samtidig får folkene bag Vei afsluttet deres historie virkeligt flot. Indimellem kan man godt opleve, at når der slås så episk et brød op, så kan det kan være svært at få afrundet en sådan fortælling, så alle er glade. Elfgren og Johnson formår dog i løbet af små 150 sider at få slået en knude på alle deres handlingstråde og ikke mindst skabt en helstøbt fortælling i deres tobindsværk. En miniserie, der vil appellere til alle, der er glade for tegnseriemediet og de, der er nysgerrige på at opleve nordisk mytologi, med et helt særligt twist.

Forrige anmeldelse
« Splint i Sovjetunionen «
Næste anmeldelse
» Blueberry – De samlede eventy... »