Forlaget Cobolt er nået til den tredje, af i alt ni samlealbum i den banebrydende westerntegneserie Blueberry. Selv om nye læsere måske godt kan begynde her, så er det en klar fordel at have læst de forrige albums, idet en af de elementer, som gjorde tegneserien så unik i sin samtid, var ideen om at bygge fortællingen op, så den strakte sig over flere albums i stedet for små historier der kunne fortælles i et enkelt album. I dag er det jo ganske almindeligt at se både tegneserier, men også film og tv-serier der på samme måde strækker sig ud over den enkelte film eller sæson, men det var det altså ikke i slutningen af 1960’erne.

Albummet starter med en obligatorisk introduktionstekst, der i detaljer fortæller om Charlier og Girauds samarbejde om de tre albums i samlingen. Der er selvsagt interessant information at hente for den nysgerrige læser, men de der i forvejen har læst de to første samlealbum, vil også opleve at der er flere gentagelser i den information man hér får præsenteret.

De tre album indeholdt i denne tredje samling er Jernhesten, Manden med stålnæven og Siouxerne på krigsstien. Kort sagt udgør disse tre størstedelen af den anden del i ”Den store indianerkrig” (første del kunne man opleve ved at læse de første to samlebind). Til gengæld skal man vente til det 4. samlebind for at kunne læse den egentlige afslutning på denne del af Blueberrys eventyr i General Guldmanke, med mindre man altså har den stående på hylden i forvejen.

Selv uden at have læst introduktionen er det helt tydeligt at Jean Giraud allerede er blevet en langt mere rutineret og dygtig tegner. Der eksperimenteres mere med baggrunde, detaljer og de enkelte af tegneserieruders størrelse, end i de første albums. Til gengæld kan mange af de plottwists og handlingsforløb som Charlier leverer godt kan minde om nogle man ser før. Ikke fordi handlingen er decideret forudsigelig, men lige som i de første albums oplever læseren løjtnant Blueberry for alt i verden forsøge at forhindre, at der bryder en decideret krig ud mellem de mange indianerstammer på den ene front, og forretningsmænd og den amerikanske regering på den anden.

Det er hamrende sympatiske at den Jean-Paul Belmondo-lignende helt, der har fået indianernavnet ”brækket næse”, konstant forsøger at forpurre ondskabsfulde bagmænds forsøg på at yppe kiv mellem de to fraktioner. Han er dog ret ene i sin kamp, for selv om Blueberry har to loyale medhjælpere i Red Neck og den fordrukne Jimmy McClure – der som introteksten nævner nærmest kommer til at blive en slags Kaptajn Haddock-agtig figur, er der mange andre der gør deres for at forpurre planerne om fred.

Fokus er denne gang anlæggelsen af den transamerikanske jernbane. Som bekendt var der to firmaer, der lå i benhård konkurrence om at få ført svellerne på tværs af USA. Fra vest mod øst var det Union Pacific og fra øst mod vest var det Central Pacific, der lagde skinner ned. Selskaberne modtog ikke alene et fast beløb for hver mil der blev anlagt, men selskaberne kom også til at eje den jord, som skinnerne lå på. Derfor var dette kapløb ikke kun et spørgsmål om prestige, men om kolde kontanter og ejerskab af landet omkring jernbanen. Selv om Blueberrys eventyr ikke just kan betegnes som historiske, så tager de dog udgangspunkt i virkelige hændelser og begivenheder.

Det som er charmen, er dog ikke denne relation til en empirisk, historisk virkelighed, men derimod de kulørte og dramatiske begivenheder som udfolder sig. Vor hovedperson befinder sig konstant i livsfarlige situationer og bliver ofte omringet af modstandere, der vil ham til livs. På nærmest mirakuløs vis reddes han altid, eller redder sig selv – i allersidste øjeblik.

Der er dog særligt én figur, der i dette tredje samlealbum gør livet ekstra surt for vores helt. Nærmere bestemt er det ham, der pryder forsiden; manden med jernnæven også kendt som Jethro Steelfingers. En af de mest nederdrægtige modstandere i serien. Jethro forsøger både at snyde jernbaneselskabet for penge, søger at snyde indianerne og står samtidigt bag drabene på en masse bisonokser, sidstnævnte i et forsøg på at opildnet indianerne til at hade de hvide og alt hvad de står for.

Uden at afsløre for meget for de der aldrig har læst serien før, så kan man godt sige at Blueberry mod slutningen af Siouxerne på krigsstien render ind i endnu en arketypisk amerikansk militærmand, general Alister, der er glødende racist og som ikke tror på at der kan indledes nogen form for dialog med ”de vilde”, til trods for Blueberrys succesfulde forhandlinger med de ledende høvdinger. Såvel denne figur, som de mange ”last minute rescue”-situationer, sender tankerne tilbage til de første albums og især den snæversynede overordnede Bascom.

Dette gør dog mindre, for Blueberry – De samlede eventyr 3 er en medrivende tegneserieudgivelse, der med al tydelighed viser Jean Girauds rivende udvikling som habil tegneserietegner. Selv om Chaliers fortællinger måske genanvender elementer fra tidligere, så gør det ikke noget, for både informationsniveauet omkring virkelighedens Vilde Vest er højt og så er der et både kulørt og interessant persongalleri, der hele tiden udvider sig. Så har du endnu ikke startet på din samling af Blueberry samlebind, så er det bare med at komme i sving. Her på Kapellet ventes i al fald i spænding på at del 4 kommer fra tryk.