Tegneseriemediet har alle dage været interessant, men særligt i disse år udkommer der en masse tegneserier, der er en slags mere modne udgaver af de serier, som mange af os læste som børn. Mange af disse bliver udsendt af forlaget Cobolt, der bl.a. har leveret alternative, mere ’voksne’ versioner af Lucky Luke, Splint & Co m.fl.

Lige som det var tilfældet med den ret fremragende Håbets Tid (hvis anden del i øvrigt er lige på trapperne), foregår den nye tegneserie ENIGMA også under Anden Verdenskrig. Det er første gang, der laves en tegneserie, der tager den lettere distræte, geniale professor Champignac fra Splint & Co. og giver ham hovedrollen. Som titlen antyder, så bliver han viklet ind i en sag, hvor han skal hjælpe den Engelske regering med at bryde den kode, som tyskerne benyttede til at sende beskeder til deres tropper med.

I starten af historien oplever vi, hvordan greven en tidlig morgen vækkes af tyske tropper, der braser ind på slottet, beslaglægger alt og smider greven ud, idet de vil benytte hans slot som kommandocentral. Umiddelbart før dette har grev Champignac modtaget en kodet besked fra udlandet, der trygler ham om at tage til England, hvor han skal opsøge en helt bestemt adresse. Det lykkes greven at flygte over kanalen, afkode beskeden, og da han dukker op på adressen i London får han besked på at tage til Bletchley Park.

Herefter udvikler fortællingen sig som en slags kulørt udgave af filmen The Imitation Game, for det var jo netop i Bletchley Park, at englænderne arbejdede på højtryk for at bryde den kode som tyskerne benyttede. Der går heller ikke lang tid før greven både har mødt en smuk, engelsk kvinde, der har vundet en kryds-og-tværs-konkurrence og som derfor også skal arbejde med at bryde krypteringen. Kort tid efter møder de to også den lettere excentriske Alan Turing, som de første gang ser ræse forbi parret på cykel iført gasmaske.

Det er faktisk ret overraskende hvor mange facts omkring Enigma-maskinens konstruktion og forskernes arbejde med at forstå og afkode maskinen, der er blevet plads til på de 68 kulørte sider. På den led er tegneserien en virkelig fin introduktion til det arbejde, forskerne på stedet foretog i midten af krigen. Havde denne tegneserie været skabt da anmelder var knægt, ville den måske have haft en ganske særlig plads på hylden, idet Anden Verdenskrig virkelig fascinerede unge Torben.

Så har man i sinde at gøre ens poder interesseret i denne del af krigshistiorien, virker ENIGMA som et rigtigt godt sted at starte. I tillæg til de faktiske informationer, der gives, er det også et særdeles veltegnet og underholdende tegneseriealbum. Det er ikke kun sjov og ballade, tegneserien har også en gravitas, som man måske ikke normalt forbinder med de Splint & Co. -serier man husker.

Det er både interessant og sjovt at vore hovedpersoner møder selveste Winston Churchil (der selvfølgelig er i karbad da de besøger ham første gang) men også Ian Flemming dukker op mod bogens slutning. Det er dog lidt irriterende for en Bond-fan, at de lader Flemming fundere over at navngive sin berømte agentfigur, uden at vi ser han har et eksemplar af Birds of the West Indies i hånden. (Dedikerede Bond-fans vil vide hvad dette drejer sig om – red.)

Champignac – ENIGMA er en flot udgivelse. Formatet er større end standardtegneserier, tegningerne er virkelig detaljerede, har masser af schwung og er stemningsfuldt farvelagt. Kort sagt, så appellerer udgivelsen nærmest umiddelbart til hvilken som helst tegneseriefan.

Det eneste aber dabei er, at man som voksen læser måske savner en snert af den alvor, der også er en del af fortællingen. Selv om man selvfølgelig ser enkelte billeder fra selve krigen og hører om forskellige strategiske beslutninger, der koster flere hundrede menneskeliv, er der ikke med så meget som ét ord nævnt den frygtelige behandling, som geniet Turing fik efter krigens afslutning. Det kunne man måske godt have skrevet i en fodnote eller som en del af den korte tekst, der handler om virkelighedens kodeknækkere på Bletchely Park. En overordnet, kort tekst om seriens forhold til virkeligheden findes jo i forvejen i albummet inden selve tegneserien.

Når dette så er sagt, så ville det glæde Kapellets anmelder, hvis der kom flere albums med Grev Champignacs oplevelser, for han er en mindst lige så fed figur som de andre, han ellers optræder sammen med. Endelig så kan alle, der er bekymret for miljøet, med god ro i sindet anskaffe sig albummet, for det er den første tegneserie som undertegnede har set, der bærer stemplet ”klimaneutral.” Uvidende om hvor meget CO2 resten af hjemmets tegneseriesamling er skyld i, er det da skønt, at forlag nu også er begyndt at tænke på miljøet. Er du måske bekymret om dette kan gøre, at man oplever en forskel i farvestyrke eller papirkvalitet, så er svaret nej. ENIGMA er mindst lige så lækkert et album som mange af de øvrige flotte udgivelser, man kan finde på redaktørens bogreol.