Det er vist en nærmest banal sandhed, når man skriver, at tegneseriemediet – lige som mange andre medier- er utroligt alsidigt. Tænk blot på det enorme udvalg der møder en, når man besøger en velassorteret tegneseriebutik. Her finder du alt fra klassiske børnetegneserier, over Manga, superhelte og voksentegneserier, for blot at nævne en række tilfældige eksempler. Dertil kommer den gruppe af tegneserier, der benytter mediet til at fortælle historier, der virker tættere på en egentlig realistisk hverdag end mange af de øvrige. Til den sidste gruppe hører Line Høj Høstrups Det rette element.

At historien forekommer meget realistisk, betyder dog ikke at tegnestilen er det, for både farveholdningen, og den grafisk stærke men ret karikerede, skæve tegnestil, peger umiskendelig i retning af tegneserien. Line Høj Høstrup er en dygtig, ekspressiv tegner, der med sin indbydende streg byder sin læser indenfor. Selv om man muligvis efter endt læsning kunne have spurgt sig selv om, hvorfor det var nødvendigt at anvende tegneserien som format til at fortælle denne historie med, så er svaret også ganske ligetil; selvfølgelig er den det.

Dels appellerer man gennem tegneseriemediet til et andet publikum, end havde man skrevet en lang novelle, dels er tegneserien et format, der gør at de, i denne histories tilfælde, tunge emner bliver noget mere spiselige. Sidst, men ikke mindst, så er tegneserien virkelig god til at formidle den vekselvirkning mellem virkelighedsniveau og fabulerende forestilling, som er vigtig i forhold til formidlingen af hovedpersonen Ellens indre liv.

Ellen er, da læseren møder hende, en kvinde med krudt i røven med ret så vidtløftige drømme for sin fremtid. På de første sider viser hun sin far og søster rundt i, hvad hun anser som sin hidtil bedste investering. Drømmehuset er dog noget af et håndværkertilbud, for der er stort set ikke noget i den store villa, som ikke trænger til en eller mange kærlige hænder. Både søs og farmand virker langt fra så begejstrede som Ellen selv, men hun står fast ved, at hendes huskøb var verdens bedste idé.

Der går dog ikke mange sider, før det går op for læseren, at der er noget helt galt, både med huset, men i særdeleshed også med Ellen. Under sin omvisning i den faldefærdige rønne, er Ellen ved at miste balancen på trappen, og var det ikke for farmands lynhurtige reaktion, ville hun være faldet ned af den. En håndfuld sider senere, kan Ellens læge fortælle hende den uhyggelige sandhed: Ellen har ALS, en form for sclerose, der langsomt, men sikkert vil sørge for at Ellens krop svækkes, at hum mister førligheden, og i sidste ende dør som et direkte resultat af sygdommen.

Det rette element følger Ellens kamp med både sygdom og med at få virkeliggjort hendes boligdrøm. Arbejdet med det faldefærdige hus kommer til at virke som både en drivkraft og unægteligt også som et symbol på hendes egen krops langsomme forfald. Hver gang der støder nye problemer til med boligen, bliver det også en slags billede på Ellens svækkede krop. Sygdommen betyder også at Ellen bliver nødt til at reevaluere sit forhold til moderen, der tog sit eget liv, da Ellen var en lille pige. Da ALS er en arvelig sygdom, så spekulerer den nu voksne Ellen på, om moderen muligvis havde fået samme nedslående besked fra hendes læge, og om dette muligvis kunne have været et muligt motiv til selvmordet.

Selv om det kan lyde som en meget dyster fortælling, så er Det rette element en overraskende opløftende historie, der godt nok handler om en ung, syg kvinde, men som samtidig giver plads til de mange drømme og fremtidsplaner, der er med til at holde hendes lyst til livet oppe. Selv om Ellen muligvis ikke lykkes med alle sine planerr, så drømmer hun ofte om at det lykkes for hende. På den vis bliver hendes idealer om hjemmet realiseret i hendes fantasi, som takket være mediet, bliver lige så virkelige på siden, som skildringen af Ellens dagligdag.

Selv om Ellen må indse, at hun ikke kan undgå sin debilliterende sygdom, er det så muligt for hende at have et godt liv alligevel? Selv om det er en tegneserie, der tager livtag med mange alvorlige emner, så er det også en historie, der både er poetisk og som til trods for den dystre grundtone også fokuserer på, hvordan man kan vende en nærmest ubærlig situation til det bedste.