Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Retur til fremtiden / Cobolt / 54 sider
Tekst: Pierre Christin, ill: Jean-Claude Mézirès
Anmeldt 19/3 2019, 12:56 af Torben Rølmer Bille

Sidste nyt fra Linda & Valentin


Sidste nyt fra Linda & Valentin

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er formentlig allersidste gang Pierre Christin og hans kollega Jean-Claude Mézirès har sat sig sammen for at skabe et nyt album om Linda og Valentin. Lige som Erindringer fra Rummet og Ekstraordinære rejser i tid og rum er den nyeste udgivelse ikke et egentligt album, der præsenterer læseren for én lang, sammenhængende historie, i stedet får vi en samling mindre fortællinger, der tilføjer elementer til den albumserie, som fans allerede har og holder af.

Af samme grund var det heller ikke 100% rigtigt, da undertegnede i omtalen af Ekstraordinære rejser i tid og rum proklamerede, at der var et nyt album på trapperne. Det skulle vise sig at være dette her, men selv om det blot er en række korte historier på en tre fire sider, der bindes sammen af en række fuldsidetegninger, så tilføjer de små fortællinger jo alligevel nogle finurlige elementer til den i forvejen noget forvirrende kronologi (sådan bliver den jo, når hovedpersonerne er rumtidsagenter), der eksisterer i de komplette albums.

Der er derfor ikke er tale om et egentligt 24’ende album, men til gengæld er det, for trofaste følgere af Linda og Valentin, utroligt glædeligt at se nyt fra Christin og Mézirès. Selv om Mézirès er fyldt 80 i skrivende stund, så fejler hans tegninger bestemt ikke noget. Hans streg har altid været helt speciel og selv om man måske godt kan se på enkelte af tegningerne, at han er oppe i årene, så er det mest af alt noget man ’læser ind i’ tegningerne, frem for en egentlig kritik.

Christin, der er jævnaldrene, lader heller ikke til at falde af på den. Selv om de allerførste Linda og Valentin-albums var meget rene science-fictionfortællinger, så blev dette tegeneserieunivers i løbet af årene udvidet i en sådan grad, at det indimellem, selv for faste læsere, er blevet ganske komplekst. Har man derfor ikke så godt styr på dette, vil mange af de begivenheder, der skildres i Ekstraordinære rejser i tid og rum sikkert ikke give megen mening. Sagt på en anden måde, Ekstraordinære rejser i tid og rum er bestemt ikke stedet nye læsere bør starte.

Er man til gengæld velbevandret i Linda og Valentin, så er de små, finurlige fortællinger alle sammen med til at give lidt ekstra krydderi til serien. Det ville i den henseende måske være nærliggende at sammenligne Ekstraordinære rejser i tid og rum (samt Erindringer fra Rummet med den BluRay, som følger med hovedfilmen, fyldt med slettede scener. Det ville til gengæld være en lidt uretfærdig sammenligning, for hvor der ofte findes en ganske god grund til sådanne slettede scener ikke kom med i den færdige film, har Christin og Mézirès bevidst brugt tid og energi på at skrive og ikke mindst tegne disse scener, der ofte giver nogle finurlige twists og baggrundsfortællinger til de historier, man kender i forvejen.

Der er nok enkelte purister eller kynikere, der vil mene at dette blot er et forsøg fra det gamle makkerpar på at lukrere på den succes deres tegneserie har, men så må Kapellets udsendte slå fast at man næppe bliver stenrig på at lave tegneserier, selv ikke når man har gjort det så længe som d’herrer hér. I stedet virker Ekstraordinære rejser i tid og rum som et projekt, der er udsprunget af ophavsmændenes begejstring over deres serie og måske ligeledes deres livslange venskab.

Som der står i pressematerialet så er dette nok uigenkaldeligt sidste gang vi får et album med Linda og Valentin skabt af de to, der i 1967 opfandt serien. Omvendt set, det er ikke første gang dette er blevet spået. Eksempelvis troede selv ikke undertegnede, at Mézirès ville gribe pennen igen, da romanen Lininil er forsvundet udkom.

Her kommer en hypotese. Det kan jo være, at Christin og Mézirès har baseret deres striber på virkeligheden. Det kan jo være, at de har mødt nogle Shingouzer, der har solgt dem ungdomseleksir, eller at de ligefrem har baseret Linda og Valentins eventyr på deres egne rejser i tid og rum. Uanset hvad, så vil Kapellet i hvert fald denne gang undlade at spå om, hvorvidt vi aldrig kommer til at se mere fra Pierre og Jean-Claude. Den nye udgivelse beviser i al fald, at firs tydeligvis ikke er en hindring for at lave en samling underholdende og charmerende striber.

Forrige anmeldelse
« MAD – De største tegnere 3 ... «
Næste anmeldelse
» Death Save »