Selv om det efterhånden er velkendt blandt fans, at tegneserien om de to rejsende i tid og rum, Linda og Valentin er stoppet, så er det stadig muligt at opleve flere eventyr med de to. Det kræver blot at den interesserede læser er i stand til at undvære Jean-Claude Mézières’ flotte tegninger og i stedet bruge sit kendskab til serien til at forestille sig de begivenheder der beskrives i tekstform, for tegneseriens faste forfatter Pierre Christin skrev i 2012 en regulær roman med Linda og Valentin i hovedrollen. En roman, der nu er blevet gjort tilgængeligt på dansk takket være forlaget Cobolt.

Som mangeårig fan af serien er det derfor med en vis bæven, at undertegnede åbner bogen og sætter i gang, for kan fortællingen virkelig bære, at halvdelen (nogle vil mene mere) af det som normalt skaber oplevelsen: det farvestrålende, fantasifulde, grafiske udtryk mangler? Svaret er ja!

Det skal dog i samme åndedrag siges, at Lininil er forsvundet er en roman, der primært henvender sig til de læsere, der i forvejen er velbevandrede i Linda og Valentins gennemarbejdede og skøre univers. Hvis denne anmelder for et øjeblik forestiller sig, at man intet vidste om Linda og Valentin, så ville det med garanti have været en meget forvirrende oplevelse at læse romanen, men takket være mange gode timer i selskab med de to eventyrere, deres fjender og følgesvende i tegneserieform, så er det ganske nemt at skabe mentale billeder af, hvad der denne gang overgår dem.

Fortællingen starter med at den såkaldte bi-fyrste Lininils’ rumskib bliver angrebet af ukendte gerningsmænd, i det øjeblik det materialiserer sig udenfor det, der universelt antages som det kendte univers’ centrum, en enorm kunstig planet kendt som Navlen. Alle ombord på fyrstens skib dræbes, undtagen fyrsten selv, der tages til gidsel og bringes til et hemmeligt sted.

Da vi møder vore to umage helte, er de på spanden. Valentins rumskib er strandet i en afsides beliggende rumhavn i Navlens yderst afkroge, og de har ikke råd til at betale for reperationerne. Dette ændrer sig dog idet vore to hovedpersoner opsøges af de tre Shingouzer (hvoraf den ene er håbløst forelsket i Linda). Trioen fører, mod betaling naturligvis, vore helte til Hertugen Omph af Omph og Omph, Navlens egentlige leder af de politiske forhandlinger, som virkelig har brug for at bi-fyrsten bliver fundet igen, da Lininil er altafgørende for magtbalancen på stedet.

Eftersøgningen bringer vore to eventyrere ud i Navlens afkroge, hvor de bliver nødt til at være yderst kreative for at navigere mellem mange typer af rumvæsener, halvguder og andet godtfolk, hvis mangfoldighed og sære egenskaber bliver utroligt levende beskrevet undervejs.

Det kan godt være at enkelte af disse væsener kan være svære at forestille sig, for hvordan var det nu lige eksempelvis en gnavpotveksler fra Blxxxt ser ud?, Er man til gengæld fan, kan man enten godt huske disse fra de 21 albums eller måske endnu nemmere, hvis man har Folk og fæ i himmelrummet liggende indenfor ens rækkevidde.

Lininil er forsvundet er hurtigt læst, da den skæve fortælling sprudler af den fortællelyst, der også kendetegner tegneserierne, samtidig er den u-voldelige og lune tone holdt intakt. Det eneste minus ved udgivelsen er, at man til trods for de mange kvaliteter, som historien byder på, godt kan sidde tilbage med følelsen af, at man godt kunne have tænkt sig, at denne fortælling var blevet omsat til et reelt Linda og Valentin-album.