Makkerparret bag den ikoniske tegneserie Linda og Valentin Mézirèz og Christin har som bekendt lukket ned for deres serie med de rum- og tidsrejsende helte. De har i al fald sagt, at der ikke kommer flere albums om de to umage helte fra deres hånd. Selv om de tegnede eventyr er stoppet, kunne Pierre Christin alligevel ikke helt lade være med at skrive romanen Linil er forsvundet, der i 2014 kom på dansk og som har Linda og Valentin i hovedrollen. Selv om hans mangeårige makker tegnede forsiden, så ville det være en tilsnigelse at kalde dette for album nr. 22 (alt efter hvordan man regner dette ud).

For de der sukker efter mere Linda & Valentin er der heldigvis godt nyt, for det danske tegneserieforlag Cobolt udsender for tiden en række genfortolkninger af kendte tegneserier, skabt af unge tegnere, som har fået lov til at boltre sig med endog meget velkendte seriefigurer. Således udsendte de i starten af 2016, et alternativt Lucky Luke-album med titlen Manden der skød Lucky Luke og der kom også en parallelhistorie til Splint & co.-serien.

Under fællesbetegnelsen ”ekstraordinære eventyr” er turen så kommet til Linda og Valentin, for efter at have fået Christin og Mézirèz’ velsignelse har tegneren Manu Lacenet – som endnu er forholdsvis ukendt blandt danske seriefans - fået lov til at skabe en fortælling med den smukke, rødhårede pige og hendes rumrejsende eventyrer, der dog i Lacenets udgave indtager en noget anden form end vi normalt kender ham. Med Jakolassens rustning har han formået at skabe et tegneseriealbum, der på en gang minder ganske meget om Linda og Valentin og som samtidig lader historien stikke i en helt anden retning end man er vant til.

Både Linda, Valentin, de tre Shingouz’er, Mr. Albert optræder ganske vist i Jakolassens rustning men den egentlige hovedperson er den fordrukne og evigt gnavne Rene. Fortællingen starter derfor på jorden, på en bodega, hvor hovedpersonen sidder og høvler bajere og vin, mens han brokker sig over tingenes tilstand og stilstand. Der sker aldrig noget i hans liv, hævder han to øjeblikke før han bliver hvirvlet ind i et galaktisk eventyr.

Det viser sig nemlig at dybt inde i Renes gemmer Valentins sjæl sig. Det er væsenet kendt som Jakolassen, som har sørget for at Valentins sjæl er blevet overført til Rene. Det ved vores hovedperson intet om, men da Valentins krop ligger livløs i en form for dvale, trygler Linda og Mr. Albert ham om at hjælpe dem. Sagen er nemlig den, at de skal have fat på Jakolassen, samtidig er meget vigtig brik i en intergalaktisk magtkamp. Problemet er dog, at dette væsen er blevet idømt livslang forvaring på en topsikret fængselsplanet, som ingen, undtagen særlige transportfartøjer, kan få adgang til.

Den ufrivillige helt Rene har ingen idé om hvordan han kan infiltrere denne planet, men han er også mere interesseret i at få noget at drikke, så han kræver at de sammen opsøger en beværtning inden han kan tage stilling til opgaven. Han ryger naturligvis i værtshusslagsmål, sviner den galaktiske ordensmagt til og ender derfor i selvsamme fængsel som Jakolassen. Det er nu eventyret reelt kan begynde.

Selv om Linda og Valentin altid har været præget af en overordnet let tone er
Jakolassens rustning bevidst gjort mere komisk. Det kan måske skyldes at tegneren bag i hjemlandet er kendt for sine satireserier. Ikke desto mindre lykkes det ham fint at gengive både de figurer vi kender (tilsat hans særegne streg naturligvis) og ikke mindst de fantastiske væsener og omgivelser som vi kender fra de traditionelle albums. Bevares, han er ingen Mézirès, men han er både en dygtig tegner og forvalter fortællingen fint. Den er nemlig lige så skæv og mærkværdig som de man kender fra de originale albums.

På bagcoveret står der også at Mézirèz og Christin takker for udgivelsen, hvilket jo givetvis kunne være et salgstrick, men som naturligvis er en blåstempling af arbejdet. Som mangeårig fan af Linda & Valentin virker albummet også fint, selv om man lige skal vænne sig til Larcenets måde at tegne og Jeff Pourquiés fine, akvarelfarvelægning. Det er ikke helt Linda og Valentin, men det er tæt på og ikke så lidt underholdende.