Det er meget sjældent man støder på genren science-fantasy. Når man som underviser skal give eksempler på denne undergenre, så bliver de nærmeste referencepunkter som regel enten dele af Niel Gaimans forfatterskab, eller Star Wars i mangel af bedre, men nu er det kommet en tegneserie, der synes at have fundet en langt mere perfekt balance mellem disse to vellidte genrer, nemlig den Eisner Award vindende Saga, hvis første seks afsnit er blevet samlet i et flot , stift bind fra G. Floy Studio.

Saga er skrevet af Brian K. Vaughn, som faste læsere et par gange før har kunnet stifte bekendtskab med Wolverine: Logan / Bagdads løver) – og de der har læst hans andre serier (inklusive den sygt fremragende Y: The last Man, som det hjemlige tegneseriepublikum garanteret gerne vil have i en lige så flot dansk version) vide at han er en virkelig opfindsom og anderledes tænkende fortæller.

Det er også tilfældet her, men vær bevidst om at dette er en tegneserie der, til trods for blandingsgenrens normale appel til et yngre segment, primært henvender sig til et voksent publikum. For der skortes hverken på udpenslede sexscener eller meget blodige voldshandlinger.

Serien tager udgangspunkt i kærligheden mellem to, der tilhører meget forskellige racer. Deres folk har i umindelige tider bekriget hinanden og lige som Shakespeares elskende fra Verona, er det i sagens natur utænkeligt at de vover at finde sammen på tværs af deres forfædres evige had til hinanden.

Vi kommer ind i denne forvirrende verden i samme øjeblik som deres fælles barn fødes. Et barn der har faderens horn og moderens alfeøjne. Straks efter fødslen ankommer en delegation dusørjægere for at dræbe dem alle, da begge sider i den galaktiske krig, naturligvis ikke kan acceptere at dette barn, endsige forældrenes kærlighed kan få lov at bestå.

Jagten på de nybagte forældre bliver derfor det som primært driver historien frem, men som læsningen skrider frem bliver der introduceret en række bifigurer og sidehandlinger, der sikert vil tage fart som serien skrider endnu længere frem.

Dette støt voksende figurgalleri og seriens fokus på magi peger naturligvis mod episke fantasyromaner, mens andre aspekter (såsom Prins Robot IV, der har et ansigt formet som et fjernsyn fra 50’erne, samt rumsikibe, højteknologiske strålevåben og meget andet) sender tankerne i retningen af science-fiction. Normalt kan denne blandingsform virke lidt søgt, men som også er tilfældet når man læser, hos Linda og Valentin, så forekommer det ikke svært at acceptere et så fantastisk blandingsunivers, bare når stilen og fortællingen er leveret med så stor overbevisning, som det gøres her.

Det kan naturligvis være svært som menig anmelder ikke at lade sig forføre af at det værk man skal bedømme er prisvindende, men omvendt kan en sådan information også lede til en vis form fro trodsig reaktion, der gør at visse muligvis vil forsøge at diskreditere de priser værket har modtaget. (Læs: ” Titanic fortjener fandeme ikke 11 Oscars ™”). Det sker blot ikke her, for Saga - vol. 1 er fortalt med sådan en gejst at det er en af de serier man pløjer sig igennem, for så kun at genlæse den i et mere anstændigt tempo, da man desværre må vente helt til foråret 2015 på fortsætelsen.

Serien er illustreret af Fiona Staples, som mange sikkert ikke kender til, men det vil med garanti blive ændret, efter læsningen af denne første del af Saga, for hun er en fantastisk tegner, der til trods for at hun helt sikkert primært arbejder digitalt med hendes tegninger, tilføjer fortællingen en råhed og ikke mindst en virkelig lækker farvepallette, som i den grad går hånd i hånd med historien.

Er du derfor tegneseriefan, har en forkærlighed for fantasy og science fiction og har lyst til at prøve noget helt nyt, så giv Saga en chance. Det kan godt være at der er lånt delelementer fra såvel førnævnte Shakespeare som fra en lang række andre kilder, men slutresultatet er bestemt uligt noget andet du har set før, det garanterer kapellet!