Den sjette udgave af Saga udkom i forsommeren, men bare fordi der er gået et par måneders tid, skal det ikke opfattes som om nærværende anmelder har ment at den sjette del var underlegen de tidligere albums på nogen måde. Sandheden var den at Saga vol 6 ganske enkelt havde forputtet sig blandt andre allerede anmeldte sager, hvilket selvfølgelig afføder en uforbeholden undskyldning for overfor de gode folk på G. Floy Studio.

Til gengæld er det udfordrende som anmelder at finde på flere positive superlativer, som man kan bruge om serien, end de der i forvejen er blevet brugt i anmeldelser af de albums, der kom før sjette del, for del seks er mindst lige så godt fortalt, veltegnet og flot farvelagt som de forrige. Sagt på en anden måde så føles sjette del ikke som rutine i hverken den måde som den fantasifulde fortælling udfolder sig på, eller hvad angår Fiona Staples fremragende streg. Det er fortsat en rum-opera med stor klasse, centeret om en lille, splittet familie.

Mor og far – Alana og Marko (der som bekendt er et par der stammer fra to forskellige planeter som i generationer har bekriget hinanden) - er fortsat en form for intergalaktisk Romeo og Julie, der stadig leder efter datteren Hazel. Hun blev kidnappet sammen med hendes bedstemor i løbet af del fem. I starten af sjette afsnit, bryder parret derfor ind i et enormt rigsarkiv for at finde ud af hvor Hazel holdes skjult.

Et helt andet sted i universet er et homoseksuelt journalistpar kommet på sporet af forældrene. Selv om læseren af Saga godt kender til seriens umage romance, så er deres kærlighed ikke noget som herskerne på hverken hans eller hendes hjemplanet vil indrømme eksisterer. Derfor vil det selvsagt være noget at et scoop at finde forældrene. Dette ved journalistparret godt, men det skal vise sig at deres eftersøgning ikke går helt så nemt som de ellers havde troet.

En hel tredjetråd-historie følger den detroniserede prins Robot, der ligeledes er blevet far. Han er også ude efter parret, men af helt andre grunde end journalistparret. I det hele taget er der rigtigt mange forskellige fortællinger der vikler sig ind og ud af hinanden i Saga, at en tekstlig gengivelse af alle figurer, bifigurer og deres agendaer blot ville blive forvirrende at læse. Det skal dog på ingen måde forstås som om at Saga ikke er til at følge med i, for tegneserieudgaven er helt tydeligt formidlet i billeder og ord.

Hvordan det hele spænder af skal man jo selv læse sig til, og det er der al mulig god grund til. Som i de tidligere album er der masser at se på undervejs og som i enhver god rumopera er der masser af intriger, overraskelser og ikke mindst actionsekvenser, der er med til at holde læserens interesse fastholdt.

En af de mange gode ting ved denne serie er dens meget bramfri omgang med seksualitet og minoriteter. Som al god science fiction, så er Saga også et godt eksempel på en serie, der italesætter tabuer og fordomme fra vores egen dagligdag ved at sætte dem ind i en fantastisk kontekst. Budskabet er måske humanistisk banalt, men ikke desto mindre vigtigt. Det kan godt være at der er enkelte læsere der vil mene at ideen om kærlighed som den stærkeste kraft i universet er en gennemtæsket kliché, men langt sværere er det at nedsable ideen om at man bør acceptere hinanden, uanset religion, baggrund eller seksualitet.

Disse budskaber er dog ikke nogen der eksplicit stoppes ned i halsen på læseren, men som de der kender Saga vil vide så sker dette meget mere subtilt. Det kan godt være at denne episodiske fortælling kan virke lidt uoverskuelig at kaste sig over, især når man allerede er nået til sjette bind, men tvivler man på seriens kvaliteter er det jo bare at besøge det lokale kommunebibliotek og lade sig overbevise. Saga-serien hører i Kapellets optik hjemme på enhver tegneserienørds hyller – i al fald den type af tegneseriefan der dyrker velfortalte science-fictionhistorier.

Det er i skrivende stund uvist hvor mange episoder af Saga der er planlagt, men her på Kapellet imødeser vi i al fald med spænding mere fra makkerparret Vaughn & Staples. Som nævnt i en tidligere anmeldelse så emmer seriens titel af fordums tiders monumentale fortællinger der har potentiale for at strække sig endog meget langt, men det gør ikke noget – så længe skaberne er i stand til at skabe fiktioner af så høj kvalitet som tilfældet er her.