Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Linda og Valentin: Erindringer fra fremtiden / Forlaget Cobolt / 56 sider
Tekst: Mézières & Christin, ill: Mézières
Anmeldt 14/1 2014, 20:15 af Torben Rølmer Bille

Lækker nostalgi for fans


Lækker nostalgi for fans

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den ustyrligt smækre, handlekraftige, rødhårede pige Linda fra planeten Jorden og hendes intergalaktiske ridderrejsesvend i tid og rum Valentin, har i tegnet form været en inspiration for flere genrationer serielæsere og for en række andre skabende kræfter, der ligeledes ar arbejdet med visioner af fremtiden. Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt hvor meget Han Solo og det gode skib Tusindårsfalken minder om Valentin og dennes rumskib og læser man mange tegneserier vil man selvsagt have opdaget lighedstræk fra Linda og Valentins multivers andre steder.

Selv om serien har fungeret som inspirationskilde, har den - for trofaste læsere - også budt på en særegen blanding af komik, eventyr, epik og ikke mindst et møde med et meget gennemarbejdet, broget, farvestrålende, farligt, fascinerende og komplekst univers, der som al god science fiction synes overbevisende realistisk og fremmed på én og same tid.

Den nyeste udgivelse, helt i trit med seriens indhold har fået den paradoksale titel Erindringer fra fremtiden er egentlig ikke en reel Linda og Valentin-tegneserie, men snarere en slags guide eller kommentar til de samlede eventyr.

I denne udgivelse lader man - i bedste Rosenkranz og Gyldenstjerne-stil - bifigurer fra serien fortælle om deres møde med vores to protagonister. Udgivelsen kommer på den måde til at fungere som en slags best-of-udgivelse, der uddyber de fortællinger man i forvejen kender og samtidig giver den læseren lyst til endnu engang at kaste sig over de gamle historier. Noget som forlaget Cobolt har gjort en del nemmere for nytilkomne seriefans: for de har i løbet af de seneste år genudgivet den samlede serie i syv imponerende bind.

Bogen er opbygget kronologisk, så fortællingerne optræder i samme rækkefølge som de begivenheder de originale tegneserier blev præsenteret i. For uindviede vil Erindringer fra fremtiden sikkert forekomme utrolig fragmenteret og uforståelig, for det er en tegneserie, der kræver at man kender både figurer og handlingsforløb fra de ”rigtige” Linda og Valentinhæfter.

Når fortællingen sådan, lige som vore helte, springer i både tid og rum, så kunne faren også være, at det der blev fortalt fik karakter af punktnedslag og fremstod ufærdigt, men læser man udgivelsen i lyset af serien som helhed, så giver den faktisk god mening og rummer den lune humor og skæve stil som kendetegner den resterende serie.

Der skiftes også konsekvent mellem en fire fem regulære tegneserie-sider, der så afløses af store splash-sider, der er tegnet og farvelagt sirligt i akvarel af Mézières. Til tegneseriesiderne har han denne gang fået hjælp til farvelægningen af serierne af E. Tranlé, der dog har gjort et fantastisk arbejde, for farveholdningen er fuldstændig som i de gamle albums.

Mézières tegninger er også lige så elegante og stilsikre som man husker dem, for selv om det er en vis vemod over at pløje sig gennem en udgivelse som man godt er klar over er en slags appendix til en serie som er afsluttet, så kan man stadig imponeres over hans streg og hittepåsomhed.

For at summere op, så minder Erindringer fra fremtiden for den garvede L&V-læser som et skønt gensyn med engs gamle venner og de mange verdener som de har befundet sig i, men det er ikke en tegneserie der kan stå på egne ben, dertil er referencerne til d’herrer Mézires & Christin oeuvre alt for omfattende.

Holder man til gengæld af Linda og Valentin og er man velbevandret i deres univers, så er det ren nostalgi at få lov til at opleve en smuk svanesang, der elegant minder læseren om hvorfor man begyndte at holde af serien i første omgang – og selvagt en uundværlig udgivelse til samlingen.

Forrige anmeldelse
« Homo Metropolis 2010-2012 «
Næste anmeldelse
» Alans Krig – Alan Ingram Cope... »