Den selvlærte tegner, Christer Bøgh Andersen, debuterer med udgivelsen af Den forfinede klunser. Tre noveller samlet i en flot sort/hvid udgivelse på Forlaget Fahrenheit. Niveauet blandt danske tegnere er efter mine bedste begreber rigtig højt, så man skal være dygtig og opfindsom for at blive bemærket. Overordnet set leverer Andersen en bogudgivelse, som står mål med disse krav, og jeg håber, han vil opleve en masse god kritik på grund af udgivelsen. Det mener jeg, den er berettiget til.

Alle tre noveller er indlejret i hverdagen. I den første novelle, titelnovellen, følger vi Ole og hans far på en helt almindelig dag, hvor de skal ind i Oles fars antikvitetsforretning på arbejde. Oles forældre er blevet skilt, og det generer Ole meget. Oles far kan ikke helt få tingene til at fungere, og Ole virker en anelse indelukket og betuttet. Historien udvikler en slags magisk realisme til sidst, hvor en bombesprængning kædes sammen med Oles købt af slik og cigaretter til sin far. En flot finesse, der bryder med bogens meget lineære fortælling. Teknisk er første og sidste frame tæt på identisk, hvilket afrunder historien på en formfuldendt måde. Desværre trættes jeg lidt af den der idé med, at ansigternes mund ikke behøver at blive tegnet med. Det er en personlig ting, men det irriterer mig desværre en del.

Den anden novelle kaldes ”Gensynet” og er en sammensat fortælling om utroskab, identitetskrise og gensyn med gamle venner. Det er også bogens ”voksne” fortælling. Vi følger Monika og Richard, der har en affære, som begynder at løbe ud i sandet. Mistroen er spirende. Monika venter på Richard i hotellobbyen, hvor hun møder sin gamle højskolelærer, Niels, der ser ret sumpet ud. Monika var vild med Niels, da hun gik på højskolen, men hun har ikke set ham siden. Niels har en hustru, der hedder Lone, som han åbenbart er stukket af fra. Hvorfor får vi først at vide til sidst i fortællingen. Igen brydes historien af en slags magisk realisme, da en person (?) senere møder Niels på en bar, hvor han gennem sløret tale får clearet Niels’ tanker. Plottet i denne novelle er ret medlevende, og måske den historie, som fungerer bedst.

Den tredje og sidste novelle kaldes ”Cyklen” og handler om Mads, der har mistet sin cykel. En cykel han ellers har fået af sin far, der nu er blevet ramt af en depression, så det er en katastrofe, at den er væk. Mads ender med at få Ægge-Jens med på slæb i sin jagt på cyklen. Ægge-Jens er en utilregnelig type, som få snakker med. Men han ender med at finde Mads’ cykel - tror han nok. For Mads’ cykel har ikke haft det tydelige mærke på tværstangen, som den fundne cykel har. Og hvordan forklarer man lige det til sin mor? Mads er en ret kedelig og ”jævn” figur, mens Ægge-Jens er tegnet flot og besnærende. Det makkerpar rummer en fin spænding, som holder historien godt i gang.

Med sine tre små noveller skriver Christer Bøgh Andersen sig på fornem vis ind blandt de mange talentfulde tegneserietegnere vi har i Danmark. Jeg håber, vi kommer til at se mere fra hans hånd. Det ville bestemt være berettiget.