Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
9 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
10 - Tegneserieanmeldelse
Habibi




Wolverine: Logan / G-Floy Studio / 80 sider
Tekst: Brian K. Vaughn, ill: Eduardo Rizzo
Anmeldt 2/7 2014, 21:35 af Torben Rølmer Bille

I atombombens skygge


I atombombens skygge

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hvis man er fan af X-Men figuren Wolverine (da: Jærven) så var man sikkert også, lige som undertegnede, jævnt begejstret over den seneste solo-film med ham i hovedrollen. Filmen tog, som anmeldelsen også nævner, udgangspunkt i en klassisk Chris Claremont/Frank Miller fortælling om figuren, der af forskellige årsager blev nødt til at drage til Japan. Det skal dog vise sig at dette – rent kronologisk - ikke er første gang han opholdt sig i Den opgående sols land, for som filmversionen også antyder, opholdt Logan sig også i Japan under Anden Verdenskrig.

Marvel-læsere har gennem flere år fået indblik i Logans lange liv. Som mutant, der ældes meget langsommere end resten af os og som af uforklarlige årsager kan helbrede sig selv, næsten uanset hvor ilde tilredt han er, er der også mulighed for at lade hans fortælling strække sig over mange århundreder. I Wolverine: Origin (denne historie fra 2001 kan findes i de danske udgaver af X-Men fordelt i numrene #115,117,119,121 & 132) kan man således følge Logans opvækst som dreng. Læseren præsenteres for hvordan Wolverines mutantkræfter første gang manifesterer sig, efter en traumatisk episode i familien, men der har været et hul i mutantens kronologien.

Groft sagt, ved vi ikke ret meget om figuren i perioden mellem Origin og til vi hører om ham i forbindelse med Weapon X-programmet (for uindviede var det her Logan fik sit adamantium skelet-red.) hvor Logan efterfølgende bliver en del af X-Men. Det er der der nu rådet bod på, for G-Floy studio har samlet og de tre numre af Wolverine: Logan i flot tryk og stift bind. Her præsenteres vi for figurens første, egentlige romance – med den japanske kvinde Atsuko, i tiden umiddelbart før A-bomben falder over Hiroshima.

Tegneserien starter dog et helt andet sted. Vi starter i en dyster celle i en japansk fangelejr. Her holdes Logan fanget af de japanske styrker, men han er ikke alene i cellen. Med ham er en amerikansk soldat, løjtnant Warren, som japanerne tydeligvis også har ganske voldsom respekt for. Det skal vise sig at Warren også er mutant og er næsten lige så usårlig som Wolverine. Så fortællingen kører på primært to planer – et, hvor Warren og Logan udkæmper en meget drabelig kamp mod hverandre i nutiden og det andet plan, der fungerer som tilbageblik på tiden sammen med Atsuko, hvor Warren ligeledes kom til at spille en vigtig rolle.

Serien er skrevet af Brian K. Vaughn, der af seriefans nok bedst kendes for den lange, spændende Y: The Last Man, som af uransaglige grunde ikke er udkommet på dansk til trods for dens fornemme Eisner-pris. Vaughn har en virkelig god evne til at skabe dramatik og god dialog når dette kombineres med Eduardo Rizzos streg (der endnu engang synes at skylde såvel Miller som Mignola meget) og Dean Whites smukke og stemningsfulde, akvarellignende farvelægning, kan man næsten ikke bede om mere. Det fungerer!

Fortællingen om Logans skæbnesvangre møde med såvel Warren som Atsuko er hurtigt læst, men det er samtidig meget blodigt, voldsomt og fascinerende, hvilket gør at man sagtens lige kan tage den én gang til efter endt læsning. Det er en rørende og ikke mindst – for fans – en vedkommende historie, der retrospektivt synes at tilføje elementer til figuren, som er med til at gøre ham endnu mere interessant.

Det er sikkert ikke denne udgivelse man skal starte med, hvis man ikke kender noget til Wolverine eller Logan som figur, for der forekommer den ganske atypisk og som et lettere forvirrende kapitel hevet ud af en længerevarende fortælling. Er man derimod velbevandret i Marvels X-Men univers og holder man af Wolverine, er der ingen vej udenom Wolverine: Logan.

Forrige anmeldelse
« Fordærvet «
Næste anmeldelse
» Lille kvast 1-2 »