Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Men Who Stare at Goats (94 min.) Biografversion / Sandrew Metronome
Anmeldt 7/1 2010, 22:22 af Claus Krogholm

The Men Who Stare at Goats


The Men Who Stare at Goats

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Alene titlen The Men Who Stare at Goats skaber visser forventninger. Og med en rollebesætning, der tæller George Clooney, Ewan McGregor, Jeff Bridges, Kevin Spacey, Robert Patrick - og en ged - samt et plot, der omhandler USAs new age inspirerede forsøg på at skabe en ny New Earth Army bestående af jedi-krigere med psykiske superkræfter - og tilmed hævder at det hele er baseret på en sand historie, ja, så kan man med rette forvente en del.

Filmens hovedperson og fortæller er Bob Wilton (Ewan McGregor), journalist ved en lille avis i Michigan. Han interviewer en af de lokale, Gus Lacey, der hævder at han kan dræbe en hamster med sine psykiske kræfter. Bob betragter ham som en galning, men Lacey hævder at have lært teknikken som soldat i et hemmeligt militærprojekt. Han henviser Bob til Lyn Cassady, der skulle være den bedste. Bob følger ikke op på historien, men da hans kone forlader ham, beslutter han sig for at drage i krig for at bevise, at han er en mand. Han rejser til Kuwait og venter på en chance for at komme ind i Irak. Mens han venter møder han en mand, der viser sig at være Lyn Cassady (George Clooney). Bob overtaler Lyn til at tage ham med ind i Irak, og på turen fortæller Lyn så sin historie.

Under den kolde krig var USA bange for, at Sovjetunionen skulle få et forspring gennem sin forskning i parapsykologisk krigsførelse. Derfor fik Vietnam-veteranen Bill Django (Jeff Bridges) bevilget et hemmeligt projekt, hvor han igennem 6 år udforskede diverse new age bevægelser. Baseret på sin forskning oprettede Django så The New Earth Army, hvor soldater blevet trænet som jedi-krigere, der skulle udvikle psykiske superkræfter som våben. Tænkt blot på soldater, der behersker materien i sådan en grad, at de kan gå gennem vægge; eller hvad kunne synske spioner ikke udrette. Lyn bliver rekrutteret til programmet og viser sig at have evner ud over det sædvanlige. Men blandt jedi'er er der selvfølgelig også en Darth Vader, der har ladet sig forføre af the dark side, her i skikkelse af Larry Cooper (Kevin Spacey), hvis intriger fører til, at Django bliver afskediget i vanære. Tilbage i nutiden ankommer Bob og Lyn til Bagdad, hvor der hersker total kaos. Konkurrerende, private amerikanske sikkerhedsfirmaer skyder på alt og alle - og ikke mindst hinanden, og moderne "guldgravere" som Todd Nixon (Robert Patrick) forsøger at komme først til de penge, der er at tjene på genopbygningen. Her opdager Bob og Lyn, at New Earth Army stadig eksisterer, men nu under ledelse af Larry Hooper - og han har ikke tænkt sig at bruge jedi'erne i det godes tjeneste.

The Men Who Stare at Goats har en række mere eller mindre åbenlyse referencer til film som Dr. Strangelove, M.A.S.H, Apocalypse Now! og Full Metal Jacket. Det handler om krigens galskab og militærets vanvid set gennem et satirisk blik og en række absurde og bizarre scener. Baggrunden er naturligvis alvorlig nok, men som satire får filmen aldrig helt greb om denne alvor. Her er Dr. Strangelove stadig det uanfægtede hovedværk. Men filmen rummer en lang række ganske morsomme scener og optrin - som når George Clooney vinder en starring contest mod en ged - og er bestemt ikke kedelig. Clooney er forrygende som Lyn Cassady, der i dybeste alvor forsøger at overbevise Ewan McGregor - Obi-Wan Kenobi - om, at han er en jedi. Jeff Bridges' figur har mere end et par lighedstræk med The Dude fra Coen-brødrenes The Big Lebowski.

Som satire er The Men Who Stare at Goats i den lettere afdeling, og det bliver aldrig helt klart, hvor filmen egentlig vil hen med sin satire. Men det er underholdende, ret morsomt og så langt fra det værste, man kan bruge halvanden time på.


Forrige anmeldelse
« Kaptajn Guldskæg «
Næste anmeldelse
» Lesbian Vampire Killers »


Filmanmeldelser