The Kingdom er en film, der følger en stolt tradition blandt actionfilm i dens søgen efter en god begrundelse for, hvorfor tilskueren skal se på en masse mennesker, der skyder hinanden til plukfisk. Når filmen vælger, at placere sine amerikanske FBI-detektivhelte midt i en fremmedartet, mellemøstlig kultur, hvor en del af befolkningen har et nærmest medfødt had til dem, vil der naturligvis blive udvekslet mere end hårde ord.

Filmen placerer sig solidt mellem to stole, hvor budskaber om medmenneskelighed, tolerance og politiske spørgsmål synes at forplumre, hvad der grundlæggende er en bragende flot actionthriller. Film behøver for min skyld ikke at have nogle bagvedliggende motivationer for skyderi - for at se at det virker behøver man blot at gense John Woos asiatiske hovedværker, og selv om The Kingdom ikke overdøves helt af moraliserende budskaber, giver det alligevel en lidt bitter eftersmag til den ellers skønne kop varme spændings-te.

Forvirringen om, hvor filmen placerer sig genremæssigt sker allerede i den helt enestående åbningssekvens (flottere og mere stilskabende intro er vist ikke set siden Se7en), hvor vi får en montage af grafik, arkivmateriale og lyd, der på under fem minutter fortæller historien om Saudi Arabien og landets ambivalente forhold til Amerika. Filmen går fra dette direkte over i softballspillende børn og deres forældre, terroristerne der betragter dem og bomben sprænges. Den aldrende terroristleder holder en ung drengs hoved fast, og tvinger ham til at se på det blodige skuespil. Klip til Amerika, hvor FBI medarbejderne tager sagen personligt, da der er deres egne folk blandt de dræbte. Efter lidt juridisk tovtrækkeri og indsatslederen Ronald Fleury (Jaimie Foxx) trykker på de rigtige diplomatiske knapper, får et lille hold af agenter lov til at tage ned for at se på situationen, selv om der ikke er officielt grønt lys til en indblanding i efterforskningen fra amerikansk side.

Mødet med den "anden" kultur er også interessant, for selv om filmen tegner et billede af kongerigets meget kontrollerende magthavere og de religiøst blændede terrorister, så bliver der selvfølgelig tid til lidt "buddy bonding" med det lokale militærpoliti, der er lige så vilde med at fange gerningsmændene som det amerikanske efterforskningshold. Det er godt at se, at der også var plads til moderate muslimer i denne fiktive form.

Fra at have startet ud som en film med klare politiske undertoner bliver filmen langsomt men sikkert til rendyrket thriller/action - hvor jagerne pludselig bliver de jagtede - og hvor der ikke spares på krudt, kugler eller bazooka-raketter. Michael Mann er producent på filmen, og det fornemmes i både klipning og kameraføring, og især i det lange og meget dygtigt eksekverede klimaks.

Islamiske terrorister er - lad os se det i øjnene - de nye nazister i filmland, og de der portrætteres i The Kindgom er virkelig af Waffen-SS kaliber. Samtidig lykkes det filmen at vise de menneskelige tragedier for civile efter sådanne angreb på en måde, der virker langt stærkere end mange dokumentarfilm. Instruktøren Peter Berg har læst grundigt i hans pathos-håndbog, men det bliver heldigvis aldrig patetisk eller plat.

Filmens udtoning og "moralen" der viser, at både terroristernes og FBIs mantra, er "alle må dø!" - og med den eskalerende hårdknude af manglende løsninger på problemet efterlader sikkert mangen en seer med en massiv undren, idet rulleteksterne lov til at fræse over lærredet. Det kunne have været en fremragende actionfilm, hvis den spillede mindre på den aktuelle politisk/kulturelle kløft. Det kunne have været en fantastisk politisk thriller, hvis den havde været mindre actionstøjende. Så mit råd er, at man går ind og ser The Kingdom med forventninger om en virkelig flot, enormt velspillet actionfilm - og ikke ret meget mere end det.