Der er unægtelig noget fascinerende i at vende tilbage til en film et par måneder efter, man har set den i biografen. Ole Michelsens fortærskede citat om, at ”film skal ses i biografen”, skal hver eneste gang stå sin prøve, når man forventningsfuld piller cellofanen af den nyindkøbte DVD for at gense det, man for blot et par måneder siden, syntes var en glimrende actionthriller, der kun var plaget af nogle få skønhedsfejl. Se også artiklen CSI Riyadh om The Kingdom.

Selv om The Kingdom også på DVD formår at fortælle en spændende historie om opklaringsarbejdet ovenpå en voldsom – og desværre alt for aktuel – terroristaktion i et tydeligvis fjendtligtsindet, splittet og nærsynet arabisk rige – så vinder filmen desværre ikke ret meget ved gensynet.

Hovedproblemet med gensynet af The Kingdom er som med så mange andre film, hvis centrale omdrejningspunkt er opklaringen af et mysterium. Hele jagten på forbryderen, der skal fanges og neutraliseres er ikke så intens, når man først en gang har set, hvordan det hele spænder af. Filmen byder stadig på ret så imponerende kameraarbejde, en helt unik og fantastisk åbningssekvens, en håndfuld gode skuespillerpræstationer (især leveret af de ikke-amerikanske spillere) og ikke mindst et par virkeligt flotte actionbrag, der stadig kan ses og nydes for de rent excessive elementer.

Det der trækker ned i bedømmelsen er, at man i anden omgang får tid til at fokusere på noget af alt det, som kun lå og nagede som små irritationsmomenter, da filmen første gang blev set. Eksempelvis kan gives den meget snæversynede skildring af sauderne som folk, ikke kun de fundamentalistiske terrorister med deres ubøjelige had til vesten, men så sandelig også de kongelige, prinserne, der skildres som både lidt indskrænkede, dekadente og uden berøring med, hvad der er vigtigt for deres land og deres folk – noget som jeg personligt har en lidt svært ved at tro fuldt og fast på er tilfældet.

Nu er det jo heldigvis fiktion, og i det fiktives hellige navn er alt heldigvis tilladt, men det virker som om alle de fordomme omkring arabere og prototypiske, sadistiske terrorister, der eksempelvis tvinger børn til at se på andres lidelse, så de kan vokse op og blive lige så forstyrrede, er nærmest for meget af det gode. Et nyligt gensyn med Michaels Moores manipulerende dokumentarfilm Bowling for Columbine viste mig igen, hvor høj grad amerikanske medier udsender budskaber og billeder, der er med til at gøre borgerne utrygge, og selv om The Kingdom måske kan opfattes som uskyldig underholdning med politiske undertoner, så er det også en film, der i høj grad dæmoniserer og endnu engang sætter et arabisk ansigt på ”the bad guys”.

Kan man sætte sig ud over det propagandistiske og den ambivalente slutning, der ikke forløser men blot forstærker vores mistro til hinanden og fremmede kulturer, så er filmen stadig seværdig og kan forhåbentlig også være med til at få diskussionerne i gang i det små hjem. Forhåbentlig kan disse diskussioner så benytte flere nuancer end Michael Begs formår i sin bragende flotte – og problematiske - film.

Ud over filmen får man også en hel del brugbart og interessant ekstramateriale, der ud over instruktørens kommentarspor, to bag-om-kulisserne film, en lille dokumentarfilm, en historik om forholdet mellem Saudi Arabien og USA - og en håndfuld slettede scener byder på en virkelig opfindsom idé. I filmens klimaks kidnappes en af agenterne og føres til terroristernes hovedkvarter. De andre agenter jagter efter ham og deler sig, det er så muligt at følge hver af de fire, gennem boligkomplekset – for en gang skyld en feature, der var virkeligt godt tænkt – og en, som man kan se, ikke blot er klippet sammen på en formiddag.