Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Lone Survivor (121 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 7/10 2014, 20:34 af Torben Rølmer Bille

Eftermælet sikret


Eftermælet sikret

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er vist ingen grund til at gå alt for meget i detaljer med hovedhandlingen i Lone Survivor, for ud over at titlen uhæmmet afslører, at der kun er en enkelt overlevende, så er filmens grundlæggende plot også blevet beskrevet i vores anmeldelse af biofraversionen. Til gengæld er det interessant at se det ekstramateriale, som filmmagerne har skabt til bluray-udgaven, for det hjælper faktisk med til at øge oplevelsen af filmen.

Filmen er baseret på en bog af Marcus Luttrell der beskriver”Operation Red Wings”, som var en spektakulær fejlslagen militær mission, der sendte en gruppe frømænd dybt ind i et bjergrigt område i Afghanistan, med ordre om at likvidere en højtstående Taliban officer. Stort set alt der kan gå galt går galt, men det er på ingen måde soldaternes skyld – de forsøger blot at følge de ordrer der er blevet udstukket fra øverste sted og ikke mindst at beskytte hinanden i den intense situation de er havnet i.

Selv om man med rette kan anklage det ekstramateriale som er inkluderet på skiven for at være ublu patriotisk i forhold til både det at være amerikaner, men ikke mindst det at være en del af et Navy S.E.A.L. team, så er det samtidig svært helt at være uberørt af det man ser.

Den længste feature Will of a warrior, der varer omkring 26 minutter, beskriver tilblivelsen af filmen set primært fra Marcus Luttrells perspektiv. Han fortæller her om de prøvelser han og hans nu afdøde kammerater gik igennem, men også om det svære valg, at hans personlige vidnesbyrd pludselig skulle laves om til en Hollywoodfilm.

Han var nervøs for at en film baseret på hans fortælling ville fordreje virkeligheden i sådan en grad at han ikke ville kunne genkende den. Til gengæld oplever seeren Luttrell blive en del af produktionsholdet, som en form for garant for at autenciteten i filmen bevares. Hvad enten det handler om de fysiske omgivelser i bjergene ovenfor landsbyen der skulle angribes, indretningen af de barakker soldaterne opholdt sig i, eller for den sags skyld specifikke detaljer omkring soldaternes udstyr, fik han mulighed for at blande sig i. Ligesom at han naturligvis mødtes med Mark Wahlberg, der skulle spille ham.

Der knyttede sig, naturligt nok, en masse følelser til dette projekt, for som han siger, at grundideen med at få bogen ud, var så han på denne måde kunne skabe et værdigt eftermæle for hans faldne kammerater og sikre at de ville blive husket for eftertiden. Der er også interviews med både Luttrells familie og forældre og søskende til de, der mistede livet under missionen, og de mener samstemmende, at det er lykkedes filmagerne at give et troværdigt portræt af deres børn og brødre.

Selvfølgelig er sådan en dokumentar lavet specielt til filmen forventeligt positivt stemt, men det er faktisk sært rørende at høre hvor stolte disse mennesker, trods deres sorg, alligevel er over deres sønners bedrifter. Noget der især kommer til udtryk i The Fallen Heroes of Operation Red Wings, som går mere i dybden med hver enkelt person.

En af de ting, der måske gjorde stærkest indtryk var ideen om at en SEAL er fuldstændig ligeglad med selv at dø, men at han ikke kan udholde tanken om at der skal ske noget med hans holdkammerater. Dette, koblet med de features der går tæt på filmfolkenes jagt på at skabe noget tilnærmelsesværdigt dokumentaristisk, gør at man muligvis ser selve hovedfilmen i et nyt lys. En af ankerne der var da biografversionen blev anmeldt, at seeren måske ikke havde lyst til at engagere sig i de forskellige soldater, når titlen nu afslørede at de alligevel skulle dø, falder faktisk lidt til jorden efter at have set ekstramaterialet, for så er det svært ikke at relatere sig til virkelighedens unge mænd, som gik så ond en skæbne i møde.

En af skuespillerne siger på et tidspunkt, at når folk googler navnet på den soldat han spiller, så vil der efter al sandsynlighed dukke et billede fra filmen op og det er derfor et kæmpe ansvar at sørge for, at han skildrer manden bag rollen så præcist som muligt. Vigtigere endnu så afslutter Luttrell med at cementere, at hans idé var at få skabt et eftermæle for hans venner og soldaterkammerater, og selv om der er mange tusinder af mennesker der har læst bogen, så vil millionvis af mennesker se filmen og dette faktum er med til at skabe følelsen af ”mission acomplished.” Forhåbentlig kan han nu nemmere slippe følelsen af skyld over at være ham der overlevede.

Så for en sjælden gang skyld ekstramateriale, der faktisk tilføjer noget ekstra til filmoplevelsen. Rigtigt godt gået!


Forrige anmeldelse
« Blood Ties «
Næste anmeldelse
» Ækte vare »


Filmanmeldelser