Mine to teenagedrenge insisterede på at deres far benyttede overskriften herover, til anmeldelsen af den nye superheltefilm Morbius. Dette fordi sætningen tydeligvis er blevet populær via sociale medier, heriblandt Youtube, hvor brugere har manipuleret sentensen ind i klip fra filmen og skabt forskellige memes, der har til hensigt at gøre grin med filmen.

Dette er sket fordi både publikum, såvel som en del anmeldere har givet Morbius en virkelig hård medfart da den endelig landede i biograferne i april måned 2022.

Nu er filmen så kommet på 4K, BluRay, DVD og streaming, så du selv kan vurdere om anmeldere og internettet har ret i at den er så pivringe. Undertegnede var i al fald nysgerrig på hvorvidt rygterne om filmen virkelig holdt stik, så takket være Kapellets fine samarbejde med SF film, blev det muligt at finde ud af om det nu også var så rædderlig en bunke filmisk affald, som rygterne påstod.

Før vi når til svaret på dette spørgsmål, så først lidt baggrundshistorie. Morbius er en lidt obskur Marvelfigur, der først optrådte som superskurk i Spiderman (nærmere bestemt Amazing Spider Man #101-102) og i tegneserierne om Blade – the Vampire Hunter. Sidstnævnte giver også virkelig god mening, idet Michael Morbius er en figur, der i forsøget på at helbrede sig selv for en uhelbredelig blodsygdom bliver forvandlet til et vampyrlignende væsen, komplet med overmenneskelige kræfter og en umættelig blodtørst.

Er man glad for superheltefilm, så ved man allerede at moderselskabet MARVEL (der nu ejes af Disney – red.) i mange år har haft rettigheder til stort set alle figurer i deres tegneserieuniverser, med undtagelse af de figurer, der er en del af Spidermans verden. Et faktum der er blevet nævnt en del gange på disse sider. Det er derfor at Sony Pictures siden Sam Raimis første Spidermanfilm er blevet ved med at lave og re-boote Spiderman-franchisen. Senest har man kunne opleve Spiderman i den fremragende No Way Home og det er da også Sony, der står bag filmene om symbioten Venom. Morbius er ligeledes en figur, der som nævnt er tæt knyttet til Spidermans univers, så derfor er Morbiusfilmen blevet til, som titelskiltet indikerer, ”i samarbejde med Marvel”.

Langt de fleste superheltefilm følger den samme formel og Morbius er bestemt ingen undtagelse. Filmen starter med at etablere figuren, for han virker som en læge, der til trods for sit svagelige væsen, er opsat på at gøre det allerbedste for sine patienter. I tilbageblik oplever vi hvordan den unge Michael vokser op på et børnehjem. Her er hans eneste ven Milo, en dreng der tilfældigvis har samme sjældne blodsygdom som Morbius. De tilses begge af en læge, der er mere som en far for drengene og han sørger også for at Michael kommer på lægestudiet da han bliver voksen.

Der springes år frem og Michael er villig til at afprøve radikale og ikke særlig lovlige metoder til at finde en kur, så han ikke dør før tid. Det lykkes faktisk for ham, men kuren forvandler ham som nævnt til en blodtørstig vampyr – meget til sin egen forfærdelse. Milo bliver efterfølgende rasende idet Morbius nægter at kurere ham. Derfor tager Milo sagerne i egen hånd, stjæler ’kuren’ og transformeres efterfølgende til et væsen, der på samme måde som Morbius besidder overnaturlige kræfter. Samtidig er myndighederne tæt i hælene på de to, da især Milo efterlader en masse ofre i sit kølvand.

Men nok udenomssnak, du vil selvsagt gerne vide om internettet har ret eller om det faktisk er værd at bruge et halvanden times tid på Morbius. Svaret afhænger selvsagt af hvor højt du sætter barren for superheltefilm. Sammenligner du den med de bedste (læs: Guardians of the Galaxy, Joker eller Into the Spider-verse) så vil man med garanti blive slemt skuffet. Hvis du til gengæld blot har lyst til at se en action-eventyrfilm som rent tidsfordriv, så er det ikke det værste bud på en sådan film.

Jared Leto, der indtager hovedrollen, er en skuespiller, der ofte skiller vandene. Der er ret mange filmelskere, der ikke bryder sig om hans noget udtryksløse og lettere stive måde at spille på, men i nogle roller, som f.eks. den han havde i Blade Runner 2049 eller i denne film, så passer hans spil faktisk fint til den rolle han indtager. Dertil kommer at det er sjovt at se den forhenværende Doctor Who-skuespiller Matt Smith spille barndomsvennen Milo, der selvsagt i løbet af filmen forvandler sig til filmens egentlige superskurk. Effekterne og de tekniske aspekter er også gode, men historien er papirtynd, replikkerne formulariske og det måske ikke helt tilfældigt at filmen har fået så hård en medfart som er tilfældet. Den er dog i Kapellets optik ikke helt så pivringe som mange hadefulde stemmer påstår online, men rigtig god, det er den desværre heller ikke.