Actionkomedien er en genre, som undertegnede er svært glad for. Desværre er der alt for langt mellem snapsene, for enten er filmene ikke sjove nok eller også kan actionelementerne måske virke lidt fesne. Dette er dog ikke tilfældet i The Lost City for selv om der er elementer og bifigurer i filmen, der kan virke en smule irriterende i længden, ender det med at være en film, der slet og ret bare gør det den sætter sig for – nemlig at underholde sin tilskuer maksimalt.

Man kan godt være en smule kynisk og påstå at filmen muligvis er blevet lavet for at tiltrække et midaldrende publikum, der ganske vist holder af actioneventyr, men som måske savner film i denne genre der ikke er overrendt af teenagere. Begge filmens hovedpersoner – spillet af hhv. Sandra Bullock og Channing Tatum – er nemlig ikke purunge længere. Til gengæld er de to begge supersjove og lader til at have haft det virkeligt sjovt med at lave denne film. Den er ganske enkelt veloplagt.

Filmens plot er forholdsvis enkelt. Bullock spiller Loretta Sage, en forfatter, der har skrevet et hav af romantiske pladderromaner, men som efter sin mands død har fået en skriveblokering og som mest af alt har lyst til at gøre en ende på sine to primære romanfigurer. I filmens start presses Loretta konstant af sin agent, der har sat alt ind på at promovere Lorettas kommende bog. Lorettas mand var arkæolog og havde i flere år ledt efter en myteomspunden by, der skulle huse en legendarisk skat. Som en slags hyldest til ham har Loretta baseret dele af den seneste bog på mandens noter.

I alle Lorettas bøger er hovedpersonen hendes slet skjulte alter-ego Angela Lovemore, der konstant reddes af flødebollehelten Dash Mcmahon. På bogturneen tvinges Loretta til igen at dele scene med Alan (Tatum) der er den mandlige fotomodel, der har prydet coveret til alle Lorettas romaner. Hun hader ham og var det ikke for hendes agent, ville hun nægte at dele scenen med ham. Fans af bøgerne knuselsker dog Alan, som langt de fleste af dem omtaler som Dash.

Loretta opsøges pludselig en dag af en excentrisk rigmand Abigail Fairfax (Daniel Radcliffe i en sjælden skurkerolle) der kidnapper Loretta. Han er nemlig sikker på at hun er den eneste der kan afkode et sjældent stykke pergament, som han mener er nøglen til at finde den skjulte by Lorettas mand var på sporet af. Da det går op for Alan, at Loretta er blevet bortført, beslutter han sig for at hyre en topsej militærmand, som han kender fra yoga, og sammen forsøge at redde hende. Redningsforsøget går dog ikke helt efter planen og snart er Alan og Loretta alene i junglen, jagtet af Fairfax’ bevæbnede håndlangere.

Det er næppe nyskabende at lave film som både byder på eventyr og romance, tænk blot Nu går den vilde skattejagt, men The Lost City er i undertegnedes optik langt mere vellykket og morsom. Nuvel, der er kæmpemæssige plothuller undervejs og det kan da også være at du under enkelte scener sidder tilbage og tænker over, hvorfor figurerne tager de valg som de gør, men det er knap så vigtigt, for dette er en letbenet historie, der med stor kærlighed til både skattejagtsfilm og en klædelig portion selvironi, giver tilskueren præcis den portion underholdning som man kunne forvente.

Hvis en film som denne skal fungere, så kræves det at der er god kemi mellem de to primære figurer og det er helt bestemt tilfældet hér. Bullock har tidligere vist at hun er sjov, men stadfæster det i den grad her, og Tatums figur, den hårfagre fotomodel Alan, der måske - måske ikke - har vanskeligt ved at skelne hvor hans egen identitet stopper og hvor den fiktive fyr han optræder som begynder, er også virkelig sjov. Endelig så byder filmen også på en ret fantastisk cameo af en af Hollywoods sværvægtere, men vil du overraskes over hvem dette er, så lad endelig være med at se traileren.

The Lost City er en film som både vil kunne fungere som familiefilm eller hvis man bare har behov for selv at blive revet med på en eventyrlig tur i troperne, sammen med et umage par, der – vanen tro – nok skal lære hinanden bedre at kende undervejs. Selv om anmelder fandt Lorettas agent Beth ret belastende, så var hun også en af de ganske få figurer i denne film der ikke fungerede efter hensigten.

Dommen er derfor at The Lost City er et virkelig godt bud på uforpligtende, fjollet filmunderholdning. Det er Hollywood-mainstream af bedste skuffe. Så find popcornene frem, smid stængerne op og tag med Dash.. øh.. Alan og Loretta på deres livs skattejagt.