Nærværende skribent er, af såvel kollegaer, læsere og andre godtfolk, ofte blevet anklaget for at være nærmest helt ukritisk når mange af de kulturartefakter som dukker op her i Kapellet skal omtales. Indrømmet, redaktøren ser hellere glasset som fyldt op til randen med lækkerier i stedet for at opleve et halvtomt glas lunkent brakvand, men dette handler også om at der eksisterer en grundlæggende begejstring for selv de ting, der normalt ikke falder i alles smag.

Tidligere på disse sider har undertegnet derfor ofte hyldet film, som andre måske vil rynke på næsen af, fra japansk sleaze , b-film , syrede film, eller de der ganske enkelt synes at fald helt udenfor kategori . Selv om redaktøren også altid har været forelsket i film der blander genrer, eksempelvis de der skaber et mix af monsterfilm og science fiction, så skal det også siges, at han altid har haft overordentligt svært ved at holde af filmene i Critters-serien.

Efter devisen, at man naturligvis ikke skal dømme noget på forhånd, satte Deres udsendte sig derfor til at se den indtil videre 5. Critters-film i serien; Critters Attack!. Den første <>Critters er fra 1986 og den fjerde film i serien kom i 1992. Der er altså gået næsten 30 år siden den sidste film kom. Den amerikanske netværkskanal SyFy sikrede sig rettighederne til serien (og *suk* samtidig rettighederne til at lave en fortsættelse til Killer Clowns from Outer Space) muligvis i håbet om at der stadig er en masse fans af filmene derude, men Kapellets skribent bør altså stadigvæk ikke (heller ikke efter at have set den nyeste film) tælles blandt dem.

Critters er nogle behårede rumkugler, der ligesom mange lignende væsener er taget til jorden for at gå amok i en blodrus. De er lidt i familie med Gremlins, men uden anden sammenligning i øvrigt, for Critters er den indavlede rum-slags, som hverken har de charme, humor eller finesse som man finder hos Gremlins. Critters kan faktisk bedst beskrives som nogle ret tarvelige hånddukker.

Helt fra filmens start bliver det tydeligt for alle, der bare har et rudimentært kendskab til special effects, at de ”megafarlige” hårkugler fra det ydre rum (måske en fjern slægtning til Tribbles fra Star Trek ? – red.) bliver vakt til live på to primære måder. Dels er det folk, der udenfor billedet tyrer behårede fodbolde i samme retning, dels er der mange Critters, når der er brug for nærbilleder, der er lavet som en slags ubehagelige Kaj-dukker, der bider i deres ofre. Lederen af disse farlige hånddukker har dog fået den store animatronics-omgang, så han kan fjernstyres og lave lidt mere mimik end alle hans behårede boldlakajer – men omvendt set har han jo også nærmest hovedrollen.

Det kan godt være at det er startet som lidt af en joke, at bevidst skabe utroværdige monstre, men når nu filmen afhænger af at seeren gerne skulle frygte disse uhyrer lige så meget som de folk der er med i filmen, så holder det altså ikke, at det er lige før man kan se manden med hånden oppe i en Critter i kanten af billedet. Det kommer aldrig til at fungere. Det virkede ikke i 1986 og det virker stadig ikke i 2020.

De medvirkende i filmen, inklusive Dee Wallace (der vist er den eneste skuespiller der også var med i originalen) gør ellers deres for at virke skræmte eller virke seje i situationen, men igen forekommer dette lidt omsonst når der i den næste scene triller flere behårede fodbolde forbi kameraet mens der er sat knurrelyde på lydsporet.

Nuvel, Critters Attack er også en film der er skabt direkte til kabel-tv og ikke egentlig påtænkt samme opmærksomhed som mange af de andre gode sci-fi-monsterfilm der heldigvis stadig bliver lavet. Ikke desto mindre så er Critters Attack en film, der kun bringer glæde hos de der i forvejen kan se det charmerende ved Critters. Tanken var vist at det skulle være lidt af en gyser/sci-fi-komedie, der netop gennem bevidst fjollede effekter, skulle få alle os genrefans til at huske tilbage til de klassiske b-film fra 50’erne, hvor monstret som oftest også var et der lignede noget der var løgn. Problemet er blot at dette hverken bliver hverken uhyggeligt eller sjovt nok, til at stille selv den mest lalleglade annmelder tilfreds.

Critters Attack er med andre ord lige så pivringe som alle de andre film i serien. Hvor etteren havde enkelte momenter der var lidt sjove, så er den nyeste film endt med at være helt overflødig. Så med mindre du knuselsker Critters så bør du gå en stor bue udenom Critters Attack.