Der er blevet talt og skrevet en hel del om den obskure undergrundsfilm Thundercrack!. Filmen kan pryde sig af at være den film, som flest folk i årenes løb er udvandret fra, og på den måde synes den at lægge sig fint i forlængelse af b-film, der er så dårlige, at dette i sig selv bliver en kvalitet. Der er dog langt fra Ed Wood Jr.’s næsten uskyldsrene og kluntede forsøg udi filmkunsten til den bizarre, dunkle og hardcorepornografiske verden, der præsenteres for den sagesløse tilskuer i Thundercrack!

I trit med at en film får en nærmest kultagtig status, opstår der også en masse rygter omkring den, og et af de mest vedholdende var, at skuespillerne ene og alene fik deres løn udbetalt i LSD, men det har senere vist sig ikke at have noget på sig. Til gengæld kan man godt som seer forberede sig på et både visuelt og indholdsmæssigt sort/hvidt-trip, når først DVD’en begynder at snurre i maskinen, et trip der bestemt ikke er for de sarteste.

Thundercrack! er noget så usædvanligt som et forsøg udi at kreere en pornogyser, eller i det mindste den mest kontroversielle film nogensinde lavet. Problemet var dog bare, at filmen – på trods af at dens kontroversielle natur på ikke kan benægtes – hverken var gyselig nok til at fastholde et gyserpublikum, eller havde nok hardcore-scener til at fastholde fans af pornofilm. Dertil kom, at filmens meget voldsomme billedside og dialog var med til at få den bandlyst mange steder. Alt dette resulterede i, at filmen hurtigt blev en sjældenhed. Heldigvis har ivrige b-film fans og tilhængere sørget for, at filmen er blevet bevaret for eftertiden, så den almene befolkning stadig ved selvsyn kan vurdere filmens bizarre kvaliteter.

Det er meget svært at opsummere filmens handling, for der er kun et meget tyndt plot til at holde sammen på karaktererne. Filmen starter på en mørk og stormfuld nat, hvor en række mennesker søger tilflugt fra den voldsomme tordenstorm i et ensomt beliggende hus. Her bor en noget fordrukken enke for sig selv. Hun lever stadig i fortiden og med minderne om sin afdøde mand, der i sin tid blev spist af en græshoppesværm, efter han havde bygget deres hus ”Prairie Blossom” med sine egne hænder. Resterne af manden – finder gæsterne senere ud af – gemmer hun i syltekrukker i kælderen.

En af de scener, der for evigt ætser sig ind i tilskuerens bevidsthed, er enken Mrs. Gert Hammond, der går i panik efter det ringer på døren. ”I’ve got to get this alcohol out of my system”, siger hun til sig selv og kaster op i toilettet. Under brækseancen ryger hendes paryk ned i toilettet, men hun fortsætter med at kaste op. Efterfølgende fisker hun ufortrødent parykken op og placerer den på hovedet, så hun kan være præsentabel. Det grimmes æstetik har aldrig været grimmere, og man sender straks en venlig tanke til Devine, der tre år forinden denne optagelse spiste en nylavet puddellort i John Waters’ Pink Flamengos. Der synes i hvert fald at være mange lighedspunkter mellem den form for cinematisk provokation, som ligger i Thundercrack!, og dem vi kender fra instruktører som John Waters, Russ Meyer og andre i denne lumre kaliber.

De unge mennesker, der dukker op i Gerties hus, har alle hver sin væmmelige baggundshistorie, hvorved filmen også på sæt og vis kommer til at minde om en lam version af de mange episodefilm, man kender. Det er dog langt fra alle historierne, der er lige uhyggelige, idet langt de fleste bare er fjollede og særdeles utroværdige. Hovedsagen er, at de er fæle, klamme og perfide. For hvad der er vigtigere for Thundercrack!, er at få disse mennesker til at dyrke sex med hinanden, og her kommer vi hele vejen rundt: både traditionel heterosex, piger der kæler med piger, bøssesex og endelig en fyr (spillet af manuskriptforfatter George Kuchar), der har et traumatiseret forhold til en gorilla, som han i filmens klimaks endda bliver viet med. Det bør for al anstændighed nævnes, at gorillaen spilles af en fyr i et gorillakostume.

Filmen bæres i høj grad af Marion Eatons meget affekterede måde at spille sin rolle på. Thundercrack! er som at se en perverteret og meget besynderlig udgave af et Tennessee Williams-stykke. Dialogen, der bliver leveret, er helt tydeligt genkendelig som netop dialog, og den er samtidig af en beskaffenhed, der gør den både meget provokerende og dybt underholdende, forudsat at man altså besidder en meget grotesk form for sort humor.

Filmen placerer hardcore pornografi, bizarre fortællinger og en ret forstyrret dialog i en nærmest, klassisk gotisk gyserramme, nemlig det dystre hus, som gemmer på mange historier og hemmeligheder. Musikken, der stort set akkompagnerer alle scener, består overvejende af meget dramatisk klavermusik, der på mange måder minder om lydsporet til en stumfilm. Dertil kommer, at billederne ofte er enten over- eller undereksponerede, og at filmen, som DVD-kopien er trukket fra, er kraftigt beskadiget flere steder. Det gør det indimellem ret svært at se, hvad der foregår. Den irriterende, insisterende musik og de pletvis dårlige billeder er helt klart medvirkende til at gøre Thundercrack! til en film, som kræver ren viljestyrke af seeren, men er man frisk på at blive udfordret på ens personlige grænser, så er filmen samtidig et godt bud på en sådan udfordring.

Det bør slutteligt nævnes, at der i flere år – nærmere bestemt siden 2004 – har været planer om at udsende en nyrestaureret og længere version af filmen på www.thundercrackthefilm.com, men hvor vidt det nogensinde sker vides ikke. Indtil videre må vi nøjes med denne version, og den er også svær nok at fordøje.